Børn med problemer – hvad skal pædagogen eller læreren gøre? Psykiatrifonden Mandag den 18. april 2005

Det korte svar ”se” problemet ”se” barnet i dialog med barnet - og familien - og sammen skal de finde ud af, hvad der skal gøres

Det længere svar Handler om at forstå problemets karakter Få inddraget alle relevante parter Og se sin egen rolle som en vigtig del af løsningen

Børn med problemer Børn med sociale problemer Forældre-fravær DAMP Urolige børn Børn med handicap Børn med adfærdsvanskeligheder

Børn i risikozoner ”Risikobørn – hvem er de – hvad gør vi” (Jørgensen, Ertmann, Egelund & Hermann, 1993) ”Risikobørn i Danmark” (Jørgensen, 2002) ”Børn med særlige behov” ” Truede børn” ”Problembørn”

En anden opvækst – end før Danmarks tre familierekorder En ”ny” familie: Forhandlingsopdragelse i ”aftalefamilien” Barndom i institutioner ”radarbørn”

Familieproblemer Dårligt fungerende familier Dårlige skilsmisser Langvarig arbejdsløshed Forældres psykiske problemer Misbrug Sociale belastninger

Social arv – og risiko Et tvivlsomt begreb Tre måder at tale om det på Forældre giver belastninger videre til børnene Chanceulighed mht. uddannelse Sociale belastninger er forøget risiko

Børns symptomer Symptomer har oftest et budskab Som vi skal forstå ved at gå under overfladen Og finde den sociale sammenhæng Den 4 årige med udviklingsmæssige tilbageskridt – hvorfor?

Børn af alkoholikere Hyperaktivitet Kriminalitet Skoledropout Dårlig funktion i skolen Dårlig social tilpasning Somatiske problemer Angst Depression

Et børnesyndrom Hyperaktiviteten – som forsøg på at fastholde forældrene Vreden og aggressiviteten – når det ikke lykkes, Sorgen og depressionen som konsekvens

Brev fra en alkoholiker ” ”.. Jeg dækkede over misbruget…” børn er solidariske…” ”jeg forsøgte at være perfekt” ”jeg fik ros for at ære så dygtig” I dag:handicappet, kroniske smerter og forringet livskvalitet ”vi skal lære at turde skride ind” Overfladetilpasning!

Social integration blandt de store skolebørn HBSC undersøgelsen 1998 5000 børn i 11,13 og 15 års alderen

Har du nogen at tale med hvis vanskeligheder? 64 pct.: mor og far - og venner 16pct.: mor og far 14 pct.: venner 6 pct.: isolerede

Fortrolighed til andre

Kan rummelighed være svaret? Er den rummelige skole svaret? Ikke i sig selv Rummelighed kan have mange dagsordener Det afhænger af, hvad der lægges i begrebet Og hvilken social og pædagogisk indsats, der iværksættes

Hvad står rummelighed for? Åbenhed Tolerance Accept af forskellighed Menneskelighed Plads til de svage Fællesskab

Hvad skal du se efter? Tristhed Ængstelse Rastløshed Social isolation Dårlig social kontakt med jævnaldrende Adfærdsændringer Forældreadfærd

Fire typer af pædagogisk indsats Mere voksenstyring Socialt arbejde Trivsel i klassen Relationsorientering

Voksen-organiseret samvær Rammer Regler med tydelige konsekvenser Præcise krav Tydelig voksenrolle Koordineret indsats blandt de professionelle Direkte vejledning Hvornår skal børn have denne voksenkontakt?

Bred social indsats Kontakt til forældrene – og samarbejde henvisning til PP Underretningspligt Kontakten til socialforvaltningen Nye regler om reaktion i sagen

Bedre trivsel i klassen – for alle Hvad er trivsel? Hvordan styrker man sociale trivsel? ”makkerskab” Stenderup skole med vægt på venskaber Handler det også om ”social kompetence”?

Relationsorienteringen Relationen til den enkelte Gruppeorienteret arbejdsform ”se” det enkelte barn Arbejde med relationen ”opfølgningspædagogik” ”anerkendende pædagogik” Nærvær

Anerkendelse Ikke det samme som ros Berit Bae og hendes undersøgelse Det handler om selvværd mere end selvtillid Anerkendelse drejer sig om bekræftelse som menneske

Voksnes rummelige samspilsmåder Fokuseret Medlevende Lader barnet følge op lader sig afbryde Velvillig fortolkning Giver barnet nye chancer Formidler kundskaben Forståelse for intentionen

Voksnes trange samtalemønstre Delt opmærksomhed Følger op på saglige aspekter, men ikke oplevelserne Ikke indlevende, formidler skepsis Mange spørgsmål Nølende modtagelse Mange vurderinger Krav om begrundelse Sammenligner børn og deres oplevelser

Dobbelt-loop i anerkendelse Social bekræftelse på at egen oplevelse er god nok Personlig bekræftelse på, at man selv er god nok

Professionel kompetence Faglig kvalifikation Formidlingsmæssige evner Menneskelige egenskaber Advokatorisk etik