Fra idé til projektbeskrivelse – Hjerte CT

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Resultater og opfølgningsmuligheder for LUP 2009 – kommunikation og patientinddragelse Specialkonsulent Trine Østerbye Web- og kommunikationsmedarbejder.
Advertisements

Validering af spørgeskemaet til Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) November 2009 Evalueringskonsulent Mette Foged.
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af.
Hvordan har du det? 2010 | Unge Disposition • Datagrundlag for HHDD2010 – unge • Fysisk helbred/trivsel - Selvvurderet helbred • Psykisk.
Pakkeforløb på kræftområdet
Forslag til Strategi for sygeplejens bidrag til udvikling og forskning ved de somatiske sygehuse i Vejle Amt År
Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed
Psykolog Tue Hartmann Center for Psykiatrisk Forskning
Indikatorer for depression
Almen studieforberedelse
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Tele- hjem ordningen Faxe, Greve, Køge, Lejre,
Metoder til organisatorisk brugerinddragelse
Regionale kronikerprojekter. Regionale Kronikerprojekter Kort præsentation af tværgående projekter, der involverer deltagere fra kommuner og sygehuse.
Indførelse af elektronisk 360°- evaluering af yngre læger
Indberetning af behandling med inj. heroin
Studietyper Katharina M.Main
Forskellige studietyper
Ringe – Hjem projekt Medicinsk afd. O Herlev hospital
Sygeplejerske Lone Woelders
FEDME-EPIDEMIEN OG HVORDAN DEN TAKLES I ALMEN PRAKSIS
Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Fælles Akut Modtagelse
Temaaftener for patienter med Mb
“Fra sygefravær til arbejdsevne”
Samfundsøkonomisk analyse af et fokuseret og proaktivt pleje- og genoptræningsforløb for patienter der får kunstig hofteled MPH - Specialmodul i sundhedsøkonomi.
Hånd i hånd. Forskning i rådgivning og støtte til par hvor kvinden har brystkræft 18. Maj 2011 Ph.d.-studerende Anne Nicolaisen 1.
Uddannelse i Akutmedicin Region Midtjylland Projektleder Jeannie Rumph.
Forskellige studietyper
Self-efficacy og ambulante patienter med leddegigt
Implementering af forløbsprogrammerne - succeser og udfordringer
Forløbsprogrammer – et værktøj i kronikerbehandlingen
Mette Faber, Strategi- og Planchef, overlæge, marts 2010
Anette Liljensøe Ph.d. - stud., cand.scient.san.
Kan vi som læger ændre patientens holdning til at have rygondt ?
Patient-information om medicin - hvad virker? (fokus på skr. information) Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation (MPK)
Kursus i udvikling af kliniske retningslinjer
Høje Tåstrup kommune Sundhedsprofil og forebyggelse 11. september 2006
1 Marianne Tewes, Hjertecentret Implementering af en klinisk retningslinje – effekt af et uddannelses- & træningsforløb for erfarne sygeplejersker Dokumentationskonference.
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET Institut for Folkesundhedcand.cur. Afdeling for Sygeplejevidenskab MASTERUDDANNELSEN I KLINISK I SYGEPLEJE VELKOMST TIL.
Den gode projektansøgning
Velkommen til Lægedage
Jan Nielsen praktiserende læge Århus
Patientens svære kamp – patientinvolvering i praksis - TAK
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
Den nye overenskomst for praktiserende læger. Nye muligheder og udfordringer Regionsældreråd. Hovedstaden.
Årskursus for Gastroenterologiske sygeplejersker i Kolding 2010
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
Velkommen til Lægedage
Velkommen til Lægedage
Kan hjertemedicinske patienter indlægges i eget hjem
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
Apotek-Højskole projektet, 2. Del 2000 Angina pectoris patienten og sygehusapoteket Information om lægemidler på kardiologiske afdelinger Resultater fra.
Symptompræsentation i almen praksis
Forskningsprojekt om fysisk aktivitet og læring LCoMotion – Learning, Cognition and Motion - en del af projekt ”Læring i Bevægelse” Finansieret af Undervisningsministeriet.
IBM Patient Journal - IPJ
Vejle kommune Behandling af overvægtige børn og unge ”Holbæk-modellen”
Hjerterehabiliteringen Roskilde Sygehus
Kort præsentation af projektet ”Gode rammer for hjerterehabilitering – et partnerskabsprojekt” Claus Tveskov februar 2009 Claus Tveskov Overlæge, ph.d.
Standardbehandling til alle patienter med akut koronart syndrom: Tbl. ASA 75 mg x 1. Ved ASA-intolerans gives clopidogrel 75 mg x 1 livslangt Tbl. clopidogrel.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET AU ORGANISERINGEN AF AKUTMODTAGELSER OG RISIKO FOR DØD INDEN FOR 7 DAGE Anders Brøns.
Ortopædkirurgisk afdeling Slagelse Sygehus Overlæge Anders Kunov.
Farvel til Intensiv – og hva` så Farvel til Intensiv – og hva` så.
Decentral hjerterehabilitering
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
ESC 2016.
MTV af Demens: Organisation
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Kompetenceprogram for reumatologiske sygeplejersker
Enheden for Klinisk Alkoholforskning
Præsentationens transcript:

Fra idé til projektbeskrivelse – Hjerte CT Rikke Elmose Mols Hjertemedicinsk Afdeling, Vejle Sygehus Rikke Elmose Mols

Visualisering af Calcium Scoring Rikke Elmose Mols

Forløbsbeskrivelse Hjerte – CT visualiseringsprojekt Fast rutine Lipider og faste blodsukker Nuværende praksis Interventionen Sammenlignes Hvilke parametre gør forskelle? Rikke Elmose Mols

Torben Andreasen. Adjunk i medicinsk filosofi og videnskabsteori Organisering Birthe D. Pedersen Associate Professor RN, MScN, BA, Ph.d Torben Andreasen. Adjunk i medicinsk filosofi og videnskabsteori Rikke Elmose Mols

Nuværende praksis og data registrering Patienten modtager et brev angående resultatet af Hjerte – CT, hvor det står: At denne viser forhøjet calcium score og derfor anbefales statiner og acetylsalisylsyre Ingen videre opfølgning i sygehus regi Nuværende lægefaglig database Lipider, creatinin BT, vægt og højde Medicin Indikation, risikofaktorer/corscor, tidl. kardielt, anden sygdom og EF samt resultatet af CT-scanning og konsekvens. Rikke Elmose Mols

Sygeplejefaglig samtale En kognitiv psykologisk referenceramme med udgangspunkt i Albert Banduras teori om: Social Cognitive Theory Visualiseret calcium score gennemgås med patienten Risikoprofil drøftes med patienten Anbefalede profylaktiske tiltag drøftes med patienten Patientens handleplan Spørgeskema udfyldes af patienten Ikke en løftet pegefinger ! Rikke Elmose Mols

Spørgeskema / effektparametre Demografiske karakteristika Køn, alder, etnicitet og uddannelsesniveau. Motions score Spørgeskema angående bevægelse i dagligdagen – specificeret i forhold til anbefalinger for potentielt Hjertesyge Risikoprofil Spørgeskema og registrering i forhold til værdier angående vægt, højde, BMI, hofte/talje ratio, BT Blodprøver: faste blodsukker og lipider Spørgeskema angående rygevaner og kostvaner – specificeret i forhold til anbefalinger for potentielt Hjertesyge Adherence i forhold til medicin Statistisk leveret – indløsning af recepter Helbredstilstand Spørgeskema - SF 12 Self-efficacy – troen på egne mestringsevne Spørgeskema - General self-efficacy scale Rikke Elmose Mols

Hvilke parametre gør forskelle ? Opfølgning efter 6 mdr. Måske 12 mdr.! Kontrolgruppe og interventionsgruppe sammenlignes ! Hypoteser testes Eksempelvis: Danske kvinder over 60 år med BMI over 25, højt uddannelsesniveau, men lav grad af GES og selvvurderet helbredsopfattelse har sparsom effekt af sygeplejesamtalen. Danske kvinder over 60 år med BMI over 25, højt uddannelsesniveau, men høj grad af GES og selvvurderet helbredsopfattelse har høj grad af effekt. Sammenlignes med normal befolkningen Sundhedsprofiler fra 2004 - gentages i 2010 Videnskabelige artikler om emnet Analyseres indenfor en social psykologisk referenceramme om adherence Herunder self-efficacy og adherence Rikke Elmose Mols

Projektets resultater Forskellige person profiler i forhold effekten af interventionen: For hvem har det effekt ? For hvem har det moderat effekt ? For hvem har det sparsom effekt ? For hvem har det slet ikke effekt ? Hvorfor interessant ? NY VIDEN OM Differentiering fremover i forhold til profylaktisk intervention sygeplejefagligt efter Hjerte –CT Rikke Elmose Mols

Perspektiver Brugernes oplevelser, ønsker og erfaringer Resultatet fra projektet kan indgå i et fremtidigt Ph.D. Projekt. Kvalitative interview i forhold til de forskellige profil grupperinger Hvordan oplevede du sygeplejesamtalen ? Hvilke særlige behov havde du ? I hvilket omfang har samtalen haft betydning for din nuværende levevis i forhold til anbefalede profylaktiske tiltag Hvad kunne vi gøre, hvis vi skulle hjælpe dig mere med at leve i forhold til de anbefalede profylaktiske tiltag ? Flere tiltag på sygehuset Mere aktiv koordinering til Kommunale Sundhedscentre og egen læge og konsultationspersonale Osv. Genere nye hypoteser om differentieret intervention som testes eller implementeres Patientens livsverden Rikke Elmose Mols

Udvikling af en differentieret profylaktisk intervention Stratificering i forhold til forskellige patienter afhængig af deres demografiske karakteristika, self-efficacy og generelle sundhedsmæssige profil Udvikle et spørgeskema som sendes til patienterne inden indkaldelse til Hjerte – CT Differentieret tilbud til patienterne alt afhængig af deres behov – mulighed for på forhånd at niveauopdele patienterne i forhold til forventet omfang af den profylaktisk intervention efter en Hjerte –CT, som viser forhøjet calcium score. Stratificeret ressource allokering Rikke Elmose Mols