Overvejelser om institutionsstrukturen i Region Midtjylland Styrelseschef Lars Mortensen Institutionsstyrelsen, Undervisningsministeriet

Disposition De uddannelses- og institutionspolitiske målsætninger Styringen af udbud og institutionsstruktur Den nuværende institutionsstruktur Overvejelser på baggrund af blandt andet ”De unges vandring i uddannelsessystemet”

Uddannelsespolitiske målsætninger 95% af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse 50 % af en ungdomsårgang i 2015 skal have en videregående uddannelse Høj faglig kvalitet Geografisk tilgængelighed til et bredt og varieret uddannelsesudbud Udviklingsorienterede og effektive uddannelsesinstitutioner

Mål for de seneste års institutionsstrukturreformer At skabe Fagligt brede, økonomisk bæredygtige og regionalt forankrede uddannelsesinstitutioner Institutioner, der fungerer som videncentre i samspil med bruger- og aftagersiden at levere relevante uddannelsesudbud af høj kvalitet og deltage i udvikling af professioner og erhvervsliv Institutioner som gennem samarbejde og arbejdsdeling opbygger fagligt stærke miljøer Institutioner med kompetente ledelser og effektive administrative og økonomiske systemer er i stand til at formulere, implementere og realisere visioner og målsætninger

Styringsredskaber Central godkendelse af oprettelse, sammenlægning og nedlæggelse af institutioner Økonomiske incitamenter, herunder via grundtilskud Dimensionering af uddannelserne og regler om optag Udbudsstyring af uddannelserne

Udbudsstyring 1 Udbudsstyringen skal sikre Bæredygtige og faglige miljøer Hensigtsmæssig geografisk uddannelsesdækning i forhold til uddannelsernes målgrupper At alle unge som udgangspunkt kan starte på en ungdomsuddannelse uden at være tvunget til at flytte hjemmefra. På erhvervsuddannelserne: dog en del hovedforløb af specialiseret karakter, der kun udbydes få steder i landet,

Udbudsstyring 2 Geografisk uddannelsesdækning Ungdomsuddannelserne udbydes - ligeværdigt - lokalt med størst mulig lokal og regional uddannelsesdækning. Der er attraktive videregående uddannelsesmuligheder for unge i alle regioner Der er relevante uddannelsesmiljøer i hver region til at understøtte den regionale erhvervsudvikling Efter- og videreuddannelse forankres regionalt i sammenhæng med grunduddannelserne – og understøtte virksomhedernes kompetenceudvikling

Ændringer i institutionsstrukturen Institutionsstrukturen er historisk betinget Ministeriet har godkendt en række uddannelser, udbud og uddannelsesinstitutioner. Ændringer i institutionsstrukturen sker ved, at bestyrelser træffer beslutninger –evt. med ministeriel godkendelse om institutionens udbud af uddannelser, sammenlægninger med andre institutioner m.v. nedlæggelse af lokale uddannelsessteder.

Ændringer i institutionsstrukturen De unges valg af uddannelse og uddannelsesinstitution har afgørende betydning Ingen søgning – ingen uddannelse – ingen institution. Taxameterstyringen indebærer, at ressourcerne allokeres hen til de institutioner og uddannelser, hvor der er søgning og aktivitet.

Htx

Hhx og htx

Stx, hf, hhx og htx

EUD (inkl. SOSU og landbrugsskoler)

EUD og gymnasiale udbud

KVU

MVU

LVU

Alle videregående uddannelser

Rapportens konklusioner 1 Overgang til ungdomsuddannelse Forskelle i uddannelsesmønstret inden for regionen, men overordnet adskiller uddannelsesmønstret i regionen sig ikke fra det, der ses på landsplan Ikke nævneværdige forskelle i overgangen fra grundskole til gymnasial uddannelse blandt unge fra kommuner med centerbyer, universitetsnære kommuner og øvrige kommuner

Rapportens konklusioner 2 Efter endt ungdomsuddannelse Efter afsluttet ungdomsuddannelse er der store forskelle i valg af uddannelse, også når der tages højde for de unges forældrebaggrund Forholdsvist mange vælger at påbegynde EUD efter gymnasial uddannelse Flere i universitetsnære kommuner vælger LVU Flere i kommuner med centerbyer og øvrige kommuner vælger MVU

Udfordringer i forhold til institutionsstrukturen jf. rapporten Ungdomsuddannelser Unges valg og gennemførelse afhænger af mange faktorer (forældrebaggrund, kultur, valgmuligheder m.v.) Tilgængelighed er én faktor og kan sikres på flere måder: Spredning af udbuddet på flere uddannelsessteder Samarbejde mellem uddannelser og uddannelsesinstitutioner it busruter

Udfordringer i forhold til institutionsstrukturen jf. rapporten Videregående uddannelser Den regionale forsyningsforpligtelse må vurderes i forhold til Den regionale udvikling De unges vandring i uddannelsessystemet Men der må også tages hensyn til Faglige miljøs størrelse Den demografiske udvikling Studiemiljøets størrelse/faciliteter

Udfordringer i forhold til institutionsstrukturen jf. rapporten

15-24-årige i 2018

Uddannelsesinstitutioner i udkantsområder Der bliver færre unge i en række områder: Lemvig, Norddjurs og Ringkjøbing-Skjern kommuner Færre unge betyder faldende søgning og aktivitet. Risiko for, at der kan opstå problemer som følge af aktivitetsfald Færre valgmuligheder Dårligere kvalitet Dårligere økonomi

Den videre udvikling af institutionsstrukturen Ungdomsuddannelsesområdet Leder- og bestyrelsesforeninger og ministeriet er gået i gang med at analysere, hvordan institutionsstrukturen bedst muligt kan understøtte de uddannelsespolitiske målsætninger, herunder også i udkantsområderne. Åben, dialog og analysebaseret proces, hvor leder- og især bestyrelsesforeningerne er ejere.

Den videre udvikling af institutionsstrukturen Videregående uddannelsesområde Professionshøjskoler og erhvervsakademier er forsøg på at styrke det regionale uddannelsestilbud Hver institution må overveje, hvorledes den regionale forsyningsforpligtelse sikres – samtidig med at der er fagligt bæredygtige uddannelsesmiljøer Hver institution må overveje, hvilke uddannelsesmæssige behov der er i ”forsyningsområdet ” Evaluering i 2013.