Temadag om forebyggelse og sundhedsfremme for personer med handicap - kommunernes perspektiv Eva Michelle Burchard konsulent i Center for Forebyggelse i praksis 24. September 2013

Center for Forebyggelse i praksis er etableret i KL for en 3- årig periode med en bevilling fra Ministeriet for Sundhed har til formål at hjælpe kommunerne med at implementere forebyggelsespakkerne

Centerets hjælp til kommunerne Bistår med faglig viden og viden om og erfaringer med implementeringsudfordringer og –løsninger Baseres på eksisterende viden, viden vi opnår undervejs i arbejdet med kommunerne og på videndeling mellem kommuner Samarbejde med andre aktører, fælles aktiviteter Primære målgruppe er chefer, koordinatorer og udviklingskonsulenter i sundhed og andre fagområder

Udfordringsbilledet Stadig større andel af ældre stadig flere med kronisk sygdom Nye supersygehuse med større afstand for patienterne, stadig kortere indlæggelser, endagskirurgi og mere og bedre ambulant behandling Flere og nye opgaver i kommunerne: kronisk syge med behov for kommunale tilbud ældre borgere der udskrives fra sygehuse på alle tider af døgnet, færdigbehandlede men ofte med behov for intensiv pleje

Forebyggelse er fundamentet – og løsningen Kommunen kan fremadrettet forbedre befolkningens sundhed ved at: 1) skabe sunde rammer for borgernes hverdag 2) arbejde sundhedsfremmende i alle kontakter med borgerne 3) etablere forebyggelsestilbud til borgere med særlige behov

Den brede dagsorden på velfærdsområderne Forebyggelse og tidlig indsats Styrket inddragelse og deltagelse af borgerne Styrket sammenhæng – på tværs i kommunen, mellem kommuner, og mellem kommuner og regioner, frivillige, erhvervsliv osv. Fokus på kvalitet og evidensbaserede indsatser

Sundhedsloven – §119 §119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at skabe rammer for sund levevis Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren samt rådgivning i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2.

Forebyggelse der virker Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Er faglige anbefalinger, der bygger på den aktuelt bedste viden, og som kan understøtte en systematisk sundhedsfremme- og forebyggelses indsats af høj kvalitet og dermed bidrage til at styrke borgernes sundhed retter sig mod alle borgere i kommunen, - raske og syge

Hvordan kan pakkerne bidrage til kommunens forebyggelses-arbejde? Skabe fokus på opgaverne – politisk og ledelsesmæssigt Understøtte samarbejdet på tværs af fagområder Sikre at arbejdet baseres på den bedste viden Understøtte prioritering og sikre systematik Understøtte fokus på social ulighed i sundhed Påvirke til øget samarbejde med ngo’er, frivilligorganisationer, foreninger m.fl. Skabe ensartethed mellem kommunerne Skabe klarhed hos samarbejdspartnere om, hvad kommunerne har ‘på hylderne’ ??? Hvordan kan pakkerne bidrage til kommunens forebyggelses-arbejde? 1/1 sides 210b x 210h mm Kr. 13.000,-

Faglige temaer Kriterier for udvælgelse af temaer: potentiale til at forbedre folkesundheden reducere social ulighed i sundhed Alkohol Fysisk aktivitet Mental sundhed Seksuel sundhed Tobak Hygiejne Indeklima i skoler Solbeskyttelse Mad og måltider Overvægt Stoffer

Typer af anbefalede indsatser Rammer Tilbud Information og undervisning Tidlig opsporing af risikofaktorer - og flerstrengede indsatser virker bedst!

Tværgående temaer Reduktion af ulighed i sundhed Sundhed på tværs Borgerinddragelse Målgrupper

At nå ud til alle Kompetencer og motivation hos frontmedarbejdere Skræddersyede indsatser - tilgængelighed Udnyttelse af ressourcer i lokalmiljøet, borgerinddragelse Målrettet rekruttering til forebyggelsestilbud Kommunikationsstrategi – der hvor folk er

Eksempel på anbefaling Kommunal tobakspolitik (G) Eksempel på indsatsområde, hvor vi har relativ god viden om metoder, og hvor mange kommuner allerede godt fat i indsatsen – fokus på systematik og at nå alle borgere

..men involverer også resten af kommunen Eksempel: Systematisk opsporing ved frontpersonale med kort opsporende samtale (G) Anbefalingen involverer kommunens frontpersonale, der møder borgerne i: socialforvaltningen, jobcentre, sundhedspleje, tandplejen, daginstitutioner, skoler, fritidshjem, hjemmeplejen mv.

Indsatser rettet mod fysisk inaktivitet i alle fagområder Gode idrætsfaciliteter og let adgang til dem Ældre-i-bevægelse (foreninger, ældrecentre, hjemmepleje mv.) Gode rammer for idræt og bevægelse i skoler og børneinstitutioner Fysisk aktivitet og motion på bosteder, følgeordninger til motion for sindslidende Bevægelsestilbud til overvægtige Trafik- og byplanlægning, trafiksikkerhed, aktiv transport, grønne områder mv.

Samarbejde med eksterne Mange anbefalinger opfordrer til samarbejde med andre: Idrætsforeninger Frivillige Erhvervslivet Ministerier og styrelser Patientforeninger Uddannelsesinstitutioner

Borgerinddragelse, hvad og hvorfor? Hvordan borgernes viden og holdninger inddrages og får indflydelse på udviklingen, kvaliteten og evalueringen af sundhedsaktiviteter Indsatser virker mere hensigtsmæssigt hvis borgerperspektivet inddrages relevant Aktiv deltagelse skaber ejerskab, kapacitet, færdigheder

Fokus i kommunernes forebyggelsesindsats Fokus på kvalitet i indsatsen brug af forebyggelsespakkerne Fokus på indsats i alle forvaltningsområder sundhed på tværs Fokus på at skabe sunde rammer og arbejde sundhedsfremmende i alle kontakter med borgerne + tilbud til borgere med særlige behov effektiv indsats OG ulighed i sundhed

Hvad skal vi øve os på? Borgerinddragelse, hvordan? Inddragelse af civilsamfundet, hvordan? Diskrimination, hvor og hvornår? Inkluderende tilbud, hvordan? Hvad betyder ”manglende” tilgængelighed? Systematisk inddragelse af handicapperspektivet, hvordan?

Tak for opmærksomheden