Kommunikation og refleksion i et behandlingsforløb KAM-kongressen 21.4. 2007 Sundvolden hotel Laila Launsø NAFKAM.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Social kapital og arbejdsmiljø
Advertisements

Debatmøde om patientinformation 11. december 2008 Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med. Onkologisk Klinik Rigshospitalet.
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Den 16.august 2010 Regionsgården
Uddannelse til tværfaglighed
Konklusion på Workshop om sindslidende
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Psykoedukation til unge i OPUS
Sygeplejerskens virksomhedsfelt
Rehabilitering til borgere med hjertesygdom
Recovery gennem lokalsamfundsdeltagelse
TERM modellen Introduktion til øvelse
Team 9 gruppe eksamen, evalueringsproces
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Session 8: Medicinsk behandling - hvad skal jeg selv gøre Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv lidelse.
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Heroinbehandling i Danmark - en undersøgelse af brugere og behandlere v. Katrine Schepelern Johansen.
Region Midtjyllands Praksisforskningsfond.
“Fra sygefravær til arbejdsevne”
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
Øjeblikkets kunst Facilitering af tværfaglighed
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Den konfuse ældre borger i eget hjem/plejebolig
Afdelingsleder Morten Freil
Demokratiteori I 21. September a. Kriterier for en demokratisk proces Udgangspunkt for kriterier for en demokratisk politisk beslutningsproces:
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Hvordan bygge bro mellom klinik og forskningsmiljø?
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med.
Forskningsenheden for Almen Praksis Århus Universitet Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitetshospital Sundhedssystemet.
Lægedage Uhensigtsmæssige forløb Identifikation Handling.
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
De første erfaringer – og udfordringer?. De første erfaringer – og udfordringer?
Ældre Sagen distrikt 3 Århus 25.september 2014
Evidens, evaluering & dokumentation - skærpet ansvarsfordeling og skærpet faglighed Børne- og Kulturchefernes årsmøde, 15. november 2007 Merete Konnerup,
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Rollen som professionel indebærer i følge speciallægekommissionen, at man Præsterer høj kvalitet i behandling med integritet, ærlighed og medfølelse Udvise.
DEN MOTIVERENDE SAMTALE V/ PSYKOLOG KARSTEN ABEL MEDLEM AF MINT BLÅ Kors medarbejder konference 12. november 2015
F REMTIDIGE OPGAVER FOR PÆDAGOGISKE KONSULENTER PÅ DAGINSTITUTIONSOMRÅDET Faggruppeudvalget for pædagogiske konsulenter i FOA FOA - Pædagogiske konsulenter.
Psykoedukation skizofreni Session 6 – Ikke medikamentelbehandling Undervisere:
Den gode overlevering og samarbejde på tværs
Kan man evaluere leg? Anne Kjær Olsen Områdechef, EVA Pædagogiske Konsulenters Landskonference 2012 Nyborg, 18. april 2012.
Arbejdsmiljøforskningens bidrag til indsatsen for trivsel og sundhed Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Mulighederne for at bringe unge med psykiske funktions- nedsættelser tilbage i arbejde ? Vilhelm Borg seniorforsker NFA Indlæg
Patient- og Pårørendepolitik ( ) ) Vi tager patienten og de pårørende med ved bordet, når vi taler om, hvordan vi kan gøre tingene.
Lær at tackle job og sygdom Lea Hegaard chefkonsulent, Komiteen for Sundhedsoplysning Malene Norborg senior projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning.
Mentale helbredsproblemer - førtidspension eller tilbagevenden til arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Oplæg Beskæftigelsesråd Hovedstad.
MTV af Demens: Patient og pårørende Britta Bjerrum Mortensen Sundhedsstyrelsen Monitorering og MTV.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Sygeplejefaglig problemløsningsmodel -samarbejdsmodel
Misbrug, psykisk lidelse og recovery
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
Seksualitet.
Den ny social- og sundhedsassistentuddannelse
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
Hvad er Recovery? Snak sammen to & to.
Aftale format – Use cases
Sundhed, forebyggelse og sundhedsfremme
E-læring på patientens præmisser
E-læring på patientens præmisser
Metoden fælles beslutningstagning
Metoden brugerstyret behandling
Telemedicin er indsatsområde
Ændring i praktikmål 6 for SSH
Kommunikationskursus
Præsentationens transcript:

Kommunikation og refleksion i et behandlingsforløb KAM-kongressen Sundvolden hotel Laila Launsø NAFKAM

Influeret af behandlerens ’tekniske’ intervention Influeret af behandler- patient kommunikation Influeret af patientens egen indsats Rum 3 Rum 1 Rum 2 Potentialet for bedring, lindring og helbredelse Virkningsantagelse bag Evidence - Based Health Care (EBHC):

Iinflueret af behandlerens ’tekniske’ intervention Influeret af behandler- bruger kommunikation Influeret af brugerens egen indsats Kontekster / brugerens livssituationer Rum 3 Rum 1 Rum 2 Potentialet for bedring, lindring og helbredelse eller healing Virkningsantagelse bag alternativ behandling :

Interventioner? Mekanismer og kontekster? OUTCOMES ?

Outcomes, brugere og alternative behandlere lægger vægt på Kropsnære funktionsmæssige, fysiske, psykiske, mentale, følelsesmæssige ændringer Kortvarige reaktioner på behandlingen i form af ændret kropslugt, svede meget, øget afføring, ændret urinlugt, hovedpine, gamle symptomer dukker kortvarigt op mm. Igangsættelse af processer Øget kropsbevidsthed i form af at kunne lytte til og fortolke kropssignaler. Oplevelse af en form for transformation forstået som en individuel, søgende, selv-integrerende og uendelig (stadig ufærdig) proces. Italesættelse af spirituelle aspekter og arbejde med spiritualitet. Ændringer i viden om, forståelse af og indsigt i ens sygdom/symptomer, herunder italesættelse af andre sygdomsforståelser end den biomedicinske. Større bevidsthed om sig selv i sociale relationer og livssituationer bredt. Mobilisering af kompetencer og adfærdsændringer i hverdagslivet. Bedre mestring af livssituationer, der forværrer, mindsker eller forebygger symptomer. Reduktion i medicinforbrug Reduktion i sygefravær.

Interventioner? Mekanismer og kontekster? OUTCOMES? Etiske udfordringer i forhold til kommunikation og refleksion i mødet mellem behandler og bruger?

Krav til forskningsdesign og kundskabsproduktion i forhold til de to cylindre (dias 2 og 3)

Hva kjennetegner forholdet mellom utøvere av KAM og deres brugere? Den gode case: Er afhængig af utøveres og brugeres kundskaber – baserer sig på en symmetrisk relation – procesorienteret, koordinerende, ansvarlig, evaluerende, kommunikativ og refleksiv. Hvilke positive elementer bør forstærkes og dyrkes i samarbejdet mellem udøver og bruger? Udgangspunktet i brugerens behov, mål og egenindsats (ressourcer og potentialer) og kontinuerlig evaluering af behandlingsforløbet ud fra brugernes erfaringer og refleksioner Bruger-ejet vandrejournal.

Hva kjennetegner forholdet mellom utøvere av KAM og deres brugere? Hvad skal KAM udøvere være forsigtige med? At ’repetere’ lægen, der arbejder med ét symptom/helbredsproblem af gangen og har afsat meget kort tid, der ikke indebærer tid til kommunikation og refleksion At love for meget. At skabe behandler-afhængighed.

Parallelsession: Kommunikation og refleksion i et behandlingsforløb

Indhold: 1.En opsamling af jeres mening om hvilke aspekter, der er vigtige inden for emnet kommunikation og refleksion ift. jeres behandlerpraksis. 2.En diskussion af de to skitserede cylindre (virkningsantagelser) og konsekvenser for kommunikation og refleksion i klinisk praksis og for krav til forskning. 3.En diskussion af behandlingsbegrebet – hvad lægger ulike behandlere i begrebet? 4.Hvilken patient- og behandlerrolle kommunikerer behandlere til patienter og hvad ønsker patienterne?

Form: Interaktivt med fokus på deltagernes erfaringer. Mål: Opnå større indsigt end vi hver især kom med.