Bibelmeditation I Teol.kursus MF, Luk 24, Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde DDS nr 240: Dig være ære v/ Børge Haahr Andersen, rektor på DBI

Indledning Acta 1,3: Efter sin lidelse og død trådte Jesus frem for dem med mange beviser på, at han levede, idet han i fyrre dage viste sig for dem og talte om Guds rige. Hvorfor kun nævne disse tre eksempler: kvinderne ved graven, Emmausvandrerne og mødet med disciplene og himmelfarten?

Fællestræk ved de fire evangeliers beretninger om opstandelsen Selve opstandelsen beskrives ikke. Matthæus kommer tættest på, idet han skildrer jordskælvet og den mægtige engels tilsynekomst (28,2-4). Opstandelsen sker helt på trods af disciplenes forventninger. Beretningerne om opstandelsen betvivles. Kvinderne er de første vidner. Stenen, der er rullet væk, er første tegn på, at noget usædvanligt er sket. Engle bevidner opstandelsen. Jesus viser sig for kvinderne og senere for andre disciple (- Mk) Det endelige resultat er, at disciplene får vished om, at Jesus lever (- Mk)

Forslag til kronologi Matthæus fortæller i et indskud i 28,2-4 om jordskælvet før solopgang, hvor Herrens engel fjerner stenen og vagtmandskabet flygter. Kvinderne ved graven. (Mark 16,1-4, Matt 28,1, Luk 24,1-2 og Joh 20,1) Maria Magdalene løber tilbage til Jerusalem til Peter og Johannes (Joh 20,2). Imens er de andre kvinder gået ind i graven. De møder engle og hører opstandelsesbudskabet (Matt 28,5-7; Mark 16,5-7; Luk 24,3-8). Kvinder forlader graven for at fortælle disciplene, hvad der er sket (Matt 28,8; Mark 16,8; Luk 24,9a). Peter og Johannes kommer til graven og finder den tom og vender tilbage (Joh 20,3-10, Luk 24,12). Maria Magdalene vender tilbage til graven og møder Jesus som den første (Joh 20,11-17). Jesus møder de andre kvinder. (Matt 28,9-10). Maria Magdalene fortæller disciplene, at hun har set Jesus (Joh 20,18). Senere den dag åbenbarer Jesus sig for de to Emmausvandrere (Luk 24,13-35), for Peter (Luk 24,34) og om aftenen for de elleve på nær Thomas (Luk 24,36-49 og Joh 20,19-23).

Kvinderne Matt: 27,57.61 & 28,1: Blandt dem var Maria Magdalene, Maria, Jakobs og Josefs mor og Zebædæussønnernes mor Mark 15, og 16,1. Blandt dem Maria Magdalene og Maria, mor til Jakob den lille og Joses, samt Salome Johs 19,25. Jesu mor, Maria Magdalene og Maria, Klopas hustru 20,1. Maria Magdalene m.fl. (jf. v. 2: vi ved ikke)

Lukas 23,49. Også de kvinder, som var fulgt med ham fra Galilæa, stod og så alt dette på afstand 23,55: De kvinder, som var kommet fra Galilæa sammen med Jesus, fulgte med og så graven 24,10. Det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs mor og de andre kvinder, som var sammen med dem.

Kvinderne Har været disciple siden Galilæatiden Ser Jesus død og blive gravlagt. Har ingen forventning om noget særligt på tredjedagen Har ikke forstået eller troet Jesu forudsigelse om opstandelse De vil hædre en død profet, ikke en død Messias

Lidelsesforudsigelserne 9,22: Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag. 9,23-24: Hvis nogen vil følge mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig. For den, der vil frelse sit liv, skal miste det, men den, der mister sit liv på grund af mig, skal frelse det. 9,31: ”den udgang, han skulle opfylde i Jerusalem”. 9,44: Menneskesønnen skal overgives i menneskers hænder. 11,29. De skal ikke få andet tegn end Jonastegnet. …. Her er mere end Jonas. 11,49. ”Jeg vil sende profeter og apostle til dem, og nogle af dem vil de slå ihjel og forfølge, så at denne slægt kan kræves til regnskab for alle profeternes blod, der er udgydt.. 12,4: Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel. 13,33. Men i dag og i morgen og i overmorgen skal jeg vandre, for en profet kan ikke dræbes andre steder end i Jerusalem. 17, For som lynet lyser fra den ene ende af himlen til den anden, når det lyner, sådan skal Menneskesønnen vise sig på sin dag. Men først skal han lide meget og forkastes af denne slægt. 18, Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes. Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham, de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå. 20,14. Men da vinbønderne så ham, talte de med hinanden og sagde: Det er arvingen. Lad os slå ham ihjel, så arven bliver vores 22,15. Jeg har længtes meget efter at spise dette påskemåltid sammen med jer, før jeg skal lide. 22,22. Menneskesønnen går bort, sådan som det er bestemt, dog: ve det menneske, som han forrådes af.

To mænd i lysende klæder Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde. Husk, hvordan han talte til jer i Galilæa: Opstået, Menneskesønnen, overgives og korsfæstes og opstå på den tredje dag De huskede hans ord (LK), de var rystede (Mk), med frygt og stor glæde (Mt)

De elleve og alle de andre Apostlene: løs tale Peter m.fl undersøger det med den tomme grav og undres. Emmausvandrene: Nogle kvinder har forfærdet os (24,22) Efter Jesu tilsynekomst: Da de af bare glæde stadig ikke kunne tro (24,41)

Kvinderne og de øvrige disciples udgangspunkt Den almene erfaring af dødens uigenkaldelighed Deres udelukkelse af, at Messias, Guds søn, kan dø Deres iboende tunghørhed over for Jesu vidnesbyrd om sig selv

Tekstens sigte Lige så konkret som lidelsesforudsigelsen gik i opfyldelse, lige så konkret er opfyldelsen: – opstandelsen –Menighedens tidsalder –Doms- og frelsestegn –Omkostninger og glæde ved at være disciple –Genkomsten, opstandelsen på den yderste dag –Paradisets genoprettelse og den kommende verden Der gives stor rum til frygt, undren, skepsis, men målet er vished, glæde og tilbedelse.