Oplæg af Mads Lundby Hansen Cheføkonom CEPOS

Regeringens globaliseringsstrategi: Danmark skal være et førende vidensamfund Men hvordan er det med incitamentet til at uddanne sig ? Hvordan er muligheden for at tiltrække de bedste hjerner til Danmark ? Hvordan er tilskyndelsen til at arbejde ekstra og udnytte sin human kapital ?

De danske politikere vil have flere til at tage en videregående uddannelse Men: Lønpræmien ved en lang videregående uddannelse er den mindste i OECD Og samtidig sker der en meget hård beskatning af den lille lønpræmie

Human kapital: arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, kompetencer og evner Øget uddannelse giver større human kapital og højere produktivitet => højere løn Human kapital teorien: Større afkast af en universitetsuddannelse => flere søger ind på universitetet

OECD har konkluderet, at der er en signifikant og stor sammenhæng mellem optag på universiteter og forrentning/lønpræmie Det kunne tale for at øge gevinsten ved at uddanne sig Høje og progressive marginalskatter reducerer gevinsten ved at uddanne sig Høje og progressive indkomstskatter reducerer tilskyndelsen til at vælge uddannelser med størst samfundsøkonomisk afkast (fx en uddannelse på DTU frem for en humanistisk uddannelse)

På baggrund af data fra lovmodellen fra 2002: Intern rente af at tage en uddannelse (den rente der giver samme tilbagediskonteret værdi af indkomstforløbet for fx en LVU sammenlignet med en ufaglært): Forrentningen af at tage en videregående uddannelse er på pct. (MVU og LVU)

OECD-undersøgelse: Danmark ligger i midterfeltet Modsatrettede bevægelser Lønpræmien og skattesystemet trækker ned Afkastet holdes oppe af verdens højeste SU => uddannelse og dygtiggørelse, der ikke er SU-subsidieret beskattes meget hårdt

Forrentningen af at tage en mellemlang og lang videregående uddannelse kan øges med 3 hhv. 10 pct. ved fjernelse af mellem- og topskat (gennemsnitligt 5 pct.) Antages det med udgangspunkt i en amerikansk undersøgelse (Mattila), at andelen af en årgang, der starter på universitetet stiger med 1 pct. når forrentningen vokser med 1 pct. => 5 pct. flere vil tage en mellemlang eller lang videregående uddannelse => Andelen af en årgang der tager en videregående uddannelse vokser fra 45 til 47 pct Et bidrag til opfyldelse af regeringens målsætning på 50 pct.

De danske politikere vil gerne tiltrække dygtige udlændinge Jobkort- og Greencard-ordning er et rigtig skridt Men ikke tilstrækkeligt

Et bud på en løsning: 43 pct. i skat for alle på arbejdsmarkedet – væk med progressionstrinene 7 år med nulvækst i offentligt konsum eller 4 år med nulvækst i offentligt konsum og 5 år med prisindeksering af overførsler

Gevinsten ved en marginalskat på 43 pct.: flere i beskæftigelse og en bedre udnyttelse af human kapitalen Et skattesystem, der kan konkurrere med UK, USA og Tyskland Øget incitament til at uddanne og dygtiggøre sig Øget incitament til karrierespring og valg af uddannelse med stort samfundsøkonomisk afkast

Regeringen havde egentlig fundet råderummet (13 mia. kr.) Men valgte at bruge det på at øge det offentlige forbrug Men der kommer forhåbentlig en chance endnu

Konklusion: 1)Topskattelettelsen har den største dynamiske effekt 2)Effekten på beskæftigelsen er også størst ved lettelse i de progressive skatter 3)Uddannelsesincitamentet øges bedst ved lettelse i topskatten 4)Regeringens globaliseringsmålsætning fremmes ved at fjerne mellem- og topskatten