Huden er det elastiske hylster... og andre tekster.

Hvorfor må der ikke stå noget på linjerne ● Side 19 i Huden og... ● ”Et aktuelt eksempel på en sådan ytring kunne man høre i Radio24syv’s kulturprogram AK24syv (d. 11. marts), hvor forfatteren Susanne Staun var inviteret i studiet for at fortælle om sit forestående skift fra krimiforfatter til sonetdigter. I den forbindelse blev Forfatterskolen fremlagt som nærmest synonym med det såkaldte ’parnas’, hvis forfattere var selvcentrede og ikke mindst udelukkende fortalere for litteratur uden handling. »Hvis man skal være helt stringent, så har alle fortællinger en begyndelse, en midte og en ende – medmindre man altså går på forfatterskolen«, lød det fra Staun. Som det nok vil være nogle læsere bekendt, er en anden forfatter, der også ofte har langet ud efter Forfatterskolen, Weekendavisens Leonora Christina Skov. Særligt i forbindelse med kunststøttedebatten blev der gået til den med kommentarer som denne: »Forfatterskolelitteratur skal være meget kort, og der skal stå meget mellem linjerne. Men hvorfor må der ikke også stå noget på linjerne?« Og de to forfattere er ikke alene med deres overbevisninger, men spidsformulerer nogle ret udbredte opfattelser, der til stadighed lurer under overfladen og kommer mere eller mindre eksplicit til udtryk i f.eks. anmeldelser af forfatterskoledebutanterne.”

Fra wikipedia om Weimaranere Behavior Disorders ● Weimaraners are not an independent breed and love to be with their owner never leaving them alone. This can create very severe separation anxiety in the breed. [3] The causes of separation anxiety are not always known but there are precluding factors including, genetics, litter rearing, dominance, submission, boredom, and stress. Weimaraners with severe separation anxiety can destroy property or injure themselves in trying to escape. Good training can curb some of the separation anxiety. [4] A Weimaraner with separation anxiety is likely to bark, whine, howl, and even dig until its owner returns home. [5] Further manifestations of this problem can include panicking, and excessive drooling, along with destructive behaviors and injury. [6]

Regnar Lodbrog Bjørn syr sig et par bukser inden han flygter hjemmefra. ● _8C&pg=PA232&dq=regner+lodbrog+lodne+bu kser&hl=da&sa=X&ei=nntsUb6dPMWKtAaAn4 DABQ&ved=0CEoQ6AEwAg#v=onepage&q=re gner%20lodbrog%20lodne%20bukser&f=false _8C&pg=PA232&dq=regner+lodbrog+lodne+bu kser&hl=da&sa=X&ei=nntsUb6dPMWKtAaAn4 DABQ&ved=0CEoQ6AEwAg#v=onepage&q=re gner%20lodbrog%20lodne%20bukser&f=false

Kamilla Löfstrôm i Information : Den lille prins og Den lille bjørn og Den lille bjørnInformation ”Jeg tror nok, han benyttede sig af de vilde trækfugle til at slippe bort. Den morgen han tog af sted, gjorde han sin planet fint i stand. Han fejede omhyggeligt sine virksomme vulkaner. Han ejede to virksomme vulkaner. Og det var vældig bekvemt til havregrøden om morgenen.” (Antoine de Saint-Exupéry) ”Jeg tror nok, Bjørn benyttede sig af de vilde trækfugle til at slippe bort. Den morgen, han tog af sted, gik han i stalden. Den søde, varme stank bølgede gennem ham, så snart han trådte ind i laden. Det var hestene. De var gået i forrådnelse. De stod helt stille og faldt fra hinanden.” (Bjørn Rasmussen) ”Jeg tror nok, Bjørn benyttede sig af moderens gamle, gule, skramlede Volvo til at slippe bort. Den morgen, han tog af sted, gik han i hundegården og skød weimaranerne. Han flåede skindene, syede dem sammen med grove sting og svøbte sig i den kejtede kåbe af hundehuder, pelsen brun af blod, stænk af det oprindelige sølv.” (Bjørn Rasmussen)