Biodiversitet i de kommunale skov

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lektion 5 Siden sidst Tilbagekaldelse af forvaltningsakter
Advertisements

OM AT STOPPE TABET AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED
Fugle som indikatorer for biodiversiteten i de danske naturtyper
Skovøkosystem Målgruppe: Elever i folkeskolen Brugskontekst:
Nye krav og besparelser – hvordan sikrer vi kvaliteten v/ Dorte Bloch
Klima.
Tilskud til naturpleje. - 1-årig eller 5-årig ordning
Formål og strategi for overvågning af arter
Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
ErhvervsPhD initiativet
Session 2 Skovene – hvad skal der gøres? Foto Kirstine Marchman.
Jagten på dyndsmerlingen
Fundraising i Favrskov Kommune Møde i Grønt Råd 14. november 2013.
Nyt om Caretakerprojektets videreførelse som et netværk samt om Atlas III – hvor står vi nu Nyt om Caretakerprojektets videreførelse som et netværk samt.
KRATLUSKER & MUSEUMSINSPEKTØR
HVAD ER FSC? Hvem? Forestry Stewardship Council (FSC) er en global organisation til fremme af ansvarlig skovdrift.
Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan.
Skoven Biologi i 8. kl..
Tillid Temadag for AMIR
Go´morgen og velkommen Velkomst og præsentation Praktiske forhold Dagens program Formandsmøder – formål og værdi.
Svampene i de kommunale skove Jacob Heilmann-Clausen
NOVANA - Naturtyper og Arter.
Bente Bondebjerg, workshop - lokalt fortalerarbejde Side 1 Workhop: Lokalt fortalerarbejde Oplæg Bente Bondebjerg Årsmøde for frivillige d.28.september.
1 Naturbørnehavens græsserlaug. 2 Hvad er et kogræsserlaug.
Hvorfor er vi her? Strategisk ønske om samfundsmæssig forankring Derfor en erhvervskonference, hvor jeres behov er i centrum.
UDVEKSLINGSMØDE 19. NOVEMBER 2013
Naturvurdering i forbindelse med revurdering af husdyrbrug Thomas Løkkebø Landbrugssagsbehandler v. Esbjerg Kommune Kolding d. 16. maj 2013.
Valg af stationer - regional fordeling Jesper Bak DMU/TERI.
Naturskoven af i dag Hvorfor denne opgave! Forskellige skovtyper
Program Kl Oplæg og debat - Driftskontrakt grønne områder og Skov - Hovedidéer med planen - Bemærkninger til planen - Debat om planen og prioritering.
Tjek-ud konference Projekt styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade 22. September 2014 Velkommen.
EKSAMEN BUSINESS TO IT ALIGNMENT 2013 Pensum: Curtis R Carlson and William W Wilmot: “Innovation The 5 disciplines for creating what customers want”, Crown.
Tekniske anvisninger for naturtyper 1. april 2003 DMU.
Den gode ansøgning Natura 2000 mm
Håndtering af en møgsag
Jordbearbejdningssystemets betydning for ukrudtsbekæmpelsen
Skovens dag- og natsommerfugle - Vigtige levestedsparametre med særligt fokus på rødlistede arter.
Skov- og Naturstyrelsen
6.lektion: Økonomiske løsninger 6 og sidste lektion i undervisningsforløbet ”Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark” baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet.
Anvendelse af systemet i konkrete afgørelser
Fuglene i de kommunale skove. Høj-aktuelt emne! Skovdebatten fortsætter Af Anders Jerking |Anders Jerking 2. september 2013 kl. 22:00 DEBAT: En rapport.
Principper for stationsvalg Hvad er en station - og hvordan udlægger vi den Jesper Bak DMU/TERI.
Regler om drift af naturarealer
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Hvordan bevares agerlandets naturtyper?
Afrapportering fra de 7 nationalparkprojekter – et overblik. Indlæg på Plantekongres Af projektleder Jakob Harrekilde Jensen Skov- og Naturstyrelsen.
Miljømålsloven - planproces
Flora og insekter i økologiske og konventionelle hegn Marianne Bruus 1, Knud Tybirk 2 og Erik Aude 2 Danmarks Miljøundersøgelser 1 Terrestrisk Økologi.
Temaplan for vindmølleplanlægning i Norddjurs Kommune Workshop om vindmøller den 3. juni 2010.
1 Fuglene i den kommunale § 3-administration Eksempler på relevante arter og biotoper, datasøgning i DOFbasen. Peter Lange, Silkeborg.
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Disposition Indledning Artikel 6 - EU kommissionens tolkning Hvad kan overvåges Hvad vil overvåges Eksempler på Bevaringsmålsætninger.
Obligatorisk digital selvbetjening
P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab.
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" VEU-rådet.
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Status i 2005 for 188 lysåbne naturarealer i Vejle Amt De 188 lysåbne naturtyper er udvalgt ud fra eksisterende viden om naturkvalitet,
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Hvad vil jeg sige noget om? Miljøordningerne Landmændenes tilgang til ordningerne Barrierer Mål med ordningerne Kan målene opfyldes? Mere fokuseret rådgivning.
Friluftspolitik lokalt og nationalt. Hvilke tiltag har vi generelt iværksat rettet mod kommunerne? Redskabsbogen (2006) Pixi-hæfte om friluftspolitik.
FAPS medlemsmøde Region Syddanmark Tirsdag den 26. April Program for i aften: 1. Velkomst 2. Kort beretning fra FAPS regionsbestyrelse 3. Orientering fra.
OBS: E2012 programmet fra 2009 til juni Herefter revideres mål og indsatsområder på baggrund af den fælleskommunale og fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
Dialogmøde med Naturstyrelsen Nordsjælland
Business Breakfast 7. september 2017
Natura 2000-handleplaner 2. handleplanperiode
PROGRAM mandag den Kl.9:30-10:00
Natura 2000-områder Sammensat af :
Præsentationens transcript:

Biodiversitet i de kommunale skov Tirsdag den 10. juni 2014

Mosser og laver i de kommunale skove Tirsdag den 10. juni 2014

Erik Aude_Hvem? Biolog, skovøkolog, botaniker, bryolog Speciale om bøgeskov i 1996 Eneste videnskabelige artikel om skovens mosser og laver i DK i 15 år Kortlagt naturindhold i mange kommunale skove Arbejder med SkovNaturIndex (SNI)

Startede i 2004 6 fastansatte biologer denne vinter 18 ansatte i 2013 Primært botanikere, men også zoologer, mykologer og GIS-ekspert. Besigtigelser, overvågning, plejeplan, naturvurdering, sagsbehandling og kortlægning

Disposition Dagens vigtigste indlæg Sociale medier og renafdrift Skovøkologi og de3 V’er Nye forskningsresultater_Breaking News Glem ild og græssere! Kortlæg naturen og prioriter Gode råd

Hvorfor er dette indlæg vigtigt? Mange mosser og laver er truede og gået kraftigt tilbage de sidste 100 år I skoven er udtørringsfølsomme arter i tilbagegang Laver og mosser er de bedste indikatorer til at sige noget om skovnaturkvaliteten

Græsning og ild Ødelægger skovmikroklimaet som er afgørende vigtig for mange laver og mosser. Savanne/græssteppe er skadeligt for mange sjældne skovmosser og laver

Græsning og ild Græsning kan være en økonomisk favorabel løsning i udvalgte naturtyper fx hvor eg er presset af ahorn Kortlæg først naturindholdet og foretag faglig afvejning/prioritering. Vær bevist om hvad der går tabt! Vil det ikke være ærgerligt at udrydde den sidste kruset fladmos eller lungelav i kommunen? Dokumenter (evidensbaseret forvaltning) hvad der opnås ved forvaltningsindsatsen.

HUSK! De 3 V’er Mere dødt og gammelt ved- urørthed Udlæg urørt skov i tilknytning til værdifuld natur Ryd nål Undlad jordbehandling Gunstigt skovmikroklima Glem græsning og ild i skove med skovnatur Drop renafdrifter