Indledning Hovedpine hos børn, hyppig migræne såvel som hovedpine af spændingstype er stigende Begge hovedpinetyper underdiagnosticeres, dog specielt migræne Kun 10% af migrænebørn kommer til læge Børn har de samme spørgsmål til lægen som voksne, men sætter ikke altid ord på Hvad er årsagen til at det gør ondt i hovedet? Er det farligt? Hvad kan der gøres? Hvordan vil det gå mig?

Hovedpinepatienten retter henvendelse Anamnese Almindelig lægeundersøgelse + mini-neurologisk test Faresignaler Klassifikation Information Behandling Voksne / Børn / Kvinder

Anamnese FORUDGÅENDE SYMPTOMER SMERTEKARAKTERISTIKA LEDSAGEFÆNOMENER Smertekvalitet Lokalisation Smerteintensitet Reaktion på fysisk anstrengelse LEDSAGEFÆNOMENER DISPOSITION TIDLIGERE Tilfælde af køresyge Tilfælde af abdominalsmerter EFFEKT AF SØVN

Undersøgelse af ikke akut hovedpine Blodtryk Psyke-intellekt Tale-sprogfunktion Synsfelt, øjenbevægelser Mimik Strakt armtest, FNF Tonus Ekstremitetsrefleks inkl. plantarrefleks Hinke Tvangsholdning - overstrakte knæ Nakke, skulder, perikraniel palpation + tyggemuskler

Faresignaler (Evt. indikation for CT-scanning af hjernen, andre undersøgelser eller akut/subakut indlæggelse). 1. Tiltagende hovedpine af uger - måneders varighed (evt. blot af ny karakter) 2. Hovedpine med psykisk eller intellektuel ændring 3. Hovedpine med fokale neurologiske symptomer (udover typisk aura) 4. Hovedpine med fokale neurologiske fund ved objektiv undersøgelse 5. Hyperakut indsættende voldsom hovedpine (mistanke om subaraknoidal blødning) 6. Enhver nyopstået hovedpine hos personer < 5 år 7. Café au lait pletter i huden (Morbus Rechlinghausen) 8. Strikte ensidig samsidig tilbagevendende hovedpine

Migræneformer, der findes hos børn, såvel som hos voksne Migræne uden aura (tidl. alm. migræne) Migræne med aura (tidl. klassisk migræne) Mere sjældne former for migræne: Hemiplegisk migræne Basilaris migræne Migræne med aura uden hovedpine Hortons hovedpine: uhyre sjælden i barnealder

Sjældne migræneformer Sjældne migræneformer, som kun optræder i barnealderen og som kan forekomme med, såvel som uden hovedpine Benign paroksystisk torticollis Benign paroksystisk vertigo Alternerende hemiplegi i tidlig barndom Abdominal migræne Konfusionel migræne

Migræne med aura Mindst 2 anfald, der opfylder mindst 3 af følgende 4 karakteristika: 1. Ét eller flere fuldt reversible aurasymptomer Mindst ét aurasymptom udvikles gradvist over mere end 4 minutter, eller to eller flere symptomer optræder i rækkefølge Ét aurasymptom varer aldrig mere end 60 minutter. Hvis mere end ét aurasymptom forekommer, forøges varigheden proportionalt Hovedpinen kommer inden for 60 minutter efter auraens ophør (men kan også begynde før eller samtidig med auraen)

Diagnostiske kriterier for migræne uden aura Mindst 5 anfald, der opfylder følgende kriterier: Varighed: Hovedpine i anfald der varer 1- 72 timer (ubehandlet eller behandlet uden held) Hovedpinekarakteristika Ledsagesymptomer - mindst 2 af følgende - mindst 1 af følgende 1. Halvsidig 1. Kvalme og/eller 2. Pulserende opkastning 3. Moderat til svær 2. Foto- og fonofobi 4. Forværring ved fysisk aktivitet

Diagnostiske kriterier for episodisk spændingshovedpine Mindst 10 anfald, der opfylder følgende kriterier: Varighed: ½ - 168 timer Anfaldshyppighed: < 15 dage pr. måned Hovedpinekarakteristika Ledsagesymptomer - mindst 2 af følgende - begge af følgende 1. Dobbeltsidig 1. Ingen kvalme og opkastning 2. Pressende 2. Foto- og fonofobi mangler, 3. Mild til moderat eller det ene men ikke det 4. Ingen forværring ved fysisk andet symptom er tilstede aktivitet

Karakteristika Børnemigræne adskiller sig fra voksenmigræne på følgende områder: Oftest korte anfald - hyppigst 1-6 timer 2. Lokalisation af smerten (kun ca. 1/3 af børnene har unilateral smerte) Arvelighed ses hos op til 90% Effekt af søvn hos ca. 80%. Der findes migræneformer, der stort set udelukkende optræder i barndommen 6. Migræne med aura er betydeligt sjældnere i barndommen end hos voksne

Karakteristika Har et barn med familiær disposition gentagne tilfælde af middelsvær til svær hovedpine, symptomfri intervaller og ledsagende appetitløshed og/eller kvalme, er sandsynligheden for migræne meget stor. Styrkes yderligere, hvis der er effekt af søvn.

Hovedpine af spændingstype Epidemiologi Denne hovedpine er sjælden hos børn før skolealderen. Imidlertid er der i de seneste år set en tendens til tidligere og tidligere debut, og omkring puberteten har ca. 10% et eller flere tilfælde af spændingshovedpine om måneden. Den kroniske form (hovedpine mere end halvdelen af måneden) forekommer hos ca. 1% af alle hovedpinebørn.

De hyppigst forekommende provokerende faktorer 1. Stress, mest negativ, som problemer i skole og hjem, angst og depression 2. Forkert kropsholdning og/eller arbejdsstilling 3. Bidfunktionsproblemer, som tænderskæren og skævt sammenbid 4. Uregelmæssig levevis vedrørende kost- og søvnvaner og overdrevent brug af TV kan, ligesom ved migræne, være en udløsende faktor

Information Børn har de samme spørgsmål til lægen som voksne, men sætter ikke altid ord på. a. Hvad er årsagen til, at det gør ondt? b. Er det farligt? c. Hvad kan der gøres? d. Hvordan vil det gå mig?

Billede af hjernen

Behandling AKUT (søvn) NON-FARMAKOLOGISK PROFYLAKSE AKUT FARMAKOLOGISK

Profylaktisk non-farmakologisk behandling af hovedpine Sanering af udløsende faktorer Regelmæssig indtagelse af sunde måltider og væske (gerne hver 3. time) Motion ½ time 3-4 gange ugentlig, gerne dagligt Afspænding/udspænding 2 gange 5-10-20 minutter 3-4 gange om ugen Passe godt på med søde sager + chips + farvestoffer – specielt røde pølser og farvet slik Føre hovedpinedagbog og specielt tillægge oplysninger om, hvad der er indtaget af fødemidler og drikkevarer 2 døgn før anfald

Profylaktisk non-farmakologisk behandling af hovedpine Evt. henvisning til afspændingspædagog og/eller fysioterapeut Viderehenvisning til tandlægebehandling, hvis der er oplagte bidfunktionsproblemer Tværfagligt arbejde med skole og hjem, hvis hovedpinen er et led i psykosociale/indlæringsmæssige problemer Kognitiv smerteterapi Evt. akupunktur

Migræne Udløsende faktorer Stress - fysisk og psykisk (positiv/negativ) Sult Søvn- uregelmæssigheder Sukker Støj Stærkt lys Smerte

Migræne Udløsende faktorer Fødevarer og tilsætningsstoffer (Nitrit, tyramin etc.) Omgivelsesmæssige faktorer (Dårligt indeklima etc.) Medicin Allergi (ikke bevist videnskabeligt)

Migræne Udløsende faktorer Hormonelle faktorer. At hormoner spiller en rolle begrundes af følgende: a. Migræne hos mindre drenge er lidt hyppigere end hos piger b. Ved puberteten er frekvensen klart øget hos piger og frekvensen stiger yderligere til ratio 3:1 Migræne optræder hos piger efter puberteten meget hyppigere sammen med menstruation end udenfor d. P-piller (provokerer, forværrer, ændrer, bedrer)

Lette til moderate anfald Paracetamol 15-20 mg/kg/dosis Acetylsalicylsyre 15-20 mg/kg/dosis Kodimagnyl 15-20 mg/kg som tabletter, brusetabletter eller suppositorier

Middelsvære anfald 1. Paracetamol eller acetylsalicylsyre i kombination med domperidon (Motilium) 1mg/kg/dosis, som suppositorium Ibuprofen 15 mg/kg/dosis eller naproxen 15 mg/kg/dosis som mikstur, tabletter eller suppositorier evt. suppleret med domperidon 3. Londonkur: Domperidon suppositorium 1 mg/kg/dosis 20-30 minutter før analgetika (acetylsalicylsyre, paracetamol eller ibuprofen) samt diazepam 5 mg som suppositorium eller rektal klysma

Svære anfald Triptaner Sumatriptan = Imigran (tablet, næsespray, stikpille, injektion) Zolmitriptan = Zomig (tablet, smeltetablet) Naratriptan = Naragran (tablet) Rizatriptan = Maxalt (almindelig tablet + smeltetablet) Eletriptan = Relpax (tablet) Frovatriptan = Migard (tablet)

Profylaktisk farmakologisk behandling af migræne 1. Propranolol dosis 1-2 mg/kg/døgn, skolebørn f.eks. 10 mg x 3 dgl. Stigende til 20-40 mg x 3. 2. Metroprolol 50-100 mg Klonidin dosis 2 mkr. g/kg/døgn. Natriumvalproat. Dosering 300-900 mg. Levertal bør kontrolleres 5. Amitriptylin. Dosis 10 mg givet ved sengetid ved svær migræne hos børn fra 12 år og opefter