Moderskabet og samfundet Moderskab i historisk perspektiv Ph.d.-stud. Nynne-Cecilie Kelager Schmidt og ph.d.stud. Mette Marie Stæhr Harder, Dansk Kvindesamfund.

Dansk Kvindesamfund Fra ligeløn, ens seksualmoral for kvinder og mænd, kvinders ret til egne penge og stemmeret. Til ligeløn, kønsstereotyper, hverdagsseksisme, fødsel- og barselspolitik og kvinders ret til at færdes i det offentlige rum – også når de ammer!

Speltmor, ravnemor, hønemor, løvemor… Hvorfor denne polemik, og hvad betyder den for samfundet? Undersøges i Kvinden&Samfundet efterår 2012

JAGTEN PÅ DET PERFEKTE MODERSKAB 1945-1970

HISTORISK ANALYSE: MODERSKABSIDEALERNE ER RELATIVE Motiv: at undersøge moderidealet gennem tiden i samspillet med kvindesyn og familiepolitik. Metodisk tilgang: Analysen bygger på udvalgte årgange af Alt for Damerne og Femina samt Rigsdagstidende. Baggrund for valg af kildemateriale: De to blade henvendte sig til den almindelige kvinde i byerne.

Engageret nationalt og hjemme 1940’erne Engageret nationalt og hjemme

1940’erne Efterkrigstidens genopbygning krævede kvindernes engagement. Betydning for synet på kvindens rolle i samfundet. Familiepolitik kom på dagsordenen i Rigsdagen.

Idealer i 1940’erne Moderen skulle: Være kærlig og interesseret i opdragelse og pleje. Amme. Være kreativ – sy og strikke tøj og legetøj. Være upåklagelig i sit udseende – perfekt krop og påklædning Være belæst og opdateret kulturelt og på samfundsudviklingen.

Betydning for samfundet Fokus på den traditionelle arbejdsfordeling, hvor hjemmet i samfundsmæssig forstand blev anset som kvindens arbejdsområde. Kvindens samfundsmæssige rolle begrænsedes ikke blot til hjemmets fire vægge. Kvinden fik medansvar for landets genopbygning på arbejdsmarkedet. Den traditionelle moderrolle blev kompromitteret.

Betydning for samfundet Fokus på behovet for daginstitutioner – større statsligt tilskud og flere pladser. Længere barselsorlov. Det gode moderskab kommer på dagsordenen i diverse kvindemagasiner. Billedet på det perfekte moderskab var entydigt.

1950’erne Fertil og smuk

1950’erne Efterkrigstidens lavkonjunktur fortsatte til slutningen af årtiet, hvilket tvang flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. Slut-1950’ernes højkonjunktur vendte igen billedet rundt, så familien havde råd til at lade mødrene gå hjemme.

Idealer i 1950’erne Moderen skulle (i tillæg til 1940’ernes krav): Være forstående og rummelig (faderen behøvede kun være det i ringe grad). Fungere som bindeled mellem børnenes verden på den ene side og de voksnes – repræsenteret af faderen – på den anden. Amme (her blev debatten som noget nyt understøttet af eksperter i både Alt for Damerne og Femina).

Betydning for samfundet Børnene blev set som små individer med rettigheder. Et stigende fokus på barnets behov. Moderskabet blev set som en naturlig del af kvindens rolle.

Betydning for samfundet Mødrene vendte tilbage til kødgryderne i slutningen af 1950’erne. Kunstig befrugtning til behandling af manglende fertilitet. Fertilitet blev en del af kvindes sundhed. Barnløse kvinder blev sygeliggjort.

Betydning for samfundet Moderskabsydelse og børnerente kom til at følge kvinden. Øget tilskud til mødrehjælpen. Udbyggede helbredssundersøgelser for gravide.

Arbejdende ude og hjemme 1960’erne Arbejdende ude og hjemme

1960’erne Højkonjunkturen fortsatte og genererede mangel på arbejdskraft. Dette fik endnu engang betydning for kvindens rolle og definitionen af moderskab. En stigende individualisme blev afgørende for 1960’ernes menneskesyn.

Idealer i 1960’erne Moderen kunne: Selv definere sit moderskab. Amme – hvis hun ville.

Betydning for samfundet Moderskabet blev ikke længere anset som en naturlig del af kvindeidealet. I stedet for mæslinger og børneorm satte kvindemagasiner fokus på kvindesygdomme som bryst- og underlivskræft. Debat om kvindens ret til karriere og et liv udenfor hjemmets fire vægge. Fokus på faderens tilstedeværelse som ”omsørger” og på mandens rolle som far.

Betydning for samfundet Større fokus på kvindens behov. Mængden af materiale om moderrolle og barnepleje dalede markant op gennem 1960’erne. Fokus på familielivet. Dr. Spock: Begge forældres kærlighed til barnet er essentiel.

Betydning for samfundet Sambeskatningen og hustrufradraget blev ophævet – ingen økonomisk fordel at lade kvinden gå hjemme. Flere institutionspladser.

Spelt-, ravne-, høne- eller karrieremor I DAG Spelt-, ravne-, høne- eller karrieremor

I dag Motionere Spise sund Balancere familieliv og karriere Se godt ud Være velklædt (usoignerethed forbindes med fødselsdepression)

I dag Sexet Være belæst Lave håndværk (fastelavnskostumer o.l) En god kæreste (et utal af artikler under titler som ”for meget mor, for lidt kæreste”)

Konklusion Moderskabsidealet er blevet italesat forskelligt i takt med skift mellem høj- og lavkonjunktur. Italesættelsen af moderskabsidealet har haft en væsentlig betydning for udformningen af familiepolitikken efter 1945. Historien viser, at det ikke er uvæsentligt, hvordan vi vælger at italesætte moderskabsidealer og kvinderoller. Kvindeidealet (herunder moderskabet) er blevet mere og mere kommercialiseret.

www.danskkvindesamfund.dk - Støt os og meld dig ind nu