http:/homes.aub.auc.dk/oj/DISKURSANALYSE.ppt DISKURSANALYSE Usorterede slides Ole Jensen

DISKURSANALYSE Foucault: Viden- og magt som diskurs fokus på historiske sandhedsregimer (epistemer) og på institutionel magtudøvelse (magtens ”mikrofysik”) samt på governmentality: hvordan man overvåger og styrer befolkninger bl.a. ved at lære dem at styre sig selv I det følgende koncentrerer vi os om: Laclau og Mouffe: Politologisk diskursteori Fairclough: Tekstorienteret diskursanalyse ddddddd

Tekst som KILDE eller UDTRYK for noget andet Historisk dokumentariske metoder interesserer sig primært for tekstens autencitet og troværdighed mv. som kilde til begivenheder Tekstanalyse supplerer med teknikker til analyse af teksters og talers betydning, men ofte i hermeneutiske udgave som udtryk for en bagvedliggende intention fra afsenderens side I begge tilfælde ses teksten som noget sekundært, som en kilde til bagvedliggende begivenheder eller udtryk for en bagvedliggende intention

Talehandlingsteori: Tale / Tekst er også handlen SPROGLIG YTRING TALEHANDLING ( At sige noget) (at gøre noget – med ord) f.eks: at love, at true, at konstatere, at åbne, at aftale DISKURS DISKURS SOM SOCIAL PRAKSIS 1) derfor styret af sociale regler 2) med til at skabe det sociale

Diskurs som social praksis 1: DISKURS er styret af SOCIALE og ikke blot sproglige regler. Diskurs er som al anden social praksis underlagt ikke kun sproglige, grammatiske regler, MEN også sociale regler og normer: for HVEM der kan sige HVAD og HVOR og HVORNÅR samt HVILKE begreber der anvendes i den bestemte praksis, hvilke regler for argumentation, saglighed og relevans mv. som gælder i den konkrete praksis.

Diskurs er med til at konstruere det sociale Diskurs som social praksis 2: Diskurs er med til at konstruere det sociale Samtidig er diskurs som al anden social praksis med til at skabe de sociale relationer, identiteter og forestillinger og dermed den sociale virkelighed.

Diskurs som social praksis 3: DISKURS er først og fremmest forskelsdannende praksis ( betydningerne er fortolkelige / omtvistelige ) F.eks: KØNSFORSKEL > BETYDNING (fortolkninger, konflikter) BETYDNINGEN afhænger af, hvordan forskellen artikuleres med andre forskelle: arbejdsdeling, psykologiske forskelle, biologiske forskelle . . . . og den artikulation er der konflikt om.

Betydningsproduktion: DOKUMENTANALYSE DISKURSANALYSE Tekst som KILDE til viden om: handling / begivenheder eller: holdningstilkendegivelse eller om: skjulte intentioner. Betydningsproduktion: fordi diskurs er betydningsskabende: Hvordan artikuleres den sociale eller politiske betydning af et fænomen? Institutionel magtpraksis fordi diskurser er eksempler på institutionelle regler og normer for hvem der kan sige hvad, hvornår og hvordan, hvad er saglighed? osv.) men også måske som forsøg på brud med magtforhold. Diskursanalysen kan betragtes som en udvidelse af den klassiske dokumentanalyse.

som fortolkningens mål I den hermeneutiske og fænomenologiske forståelse af samfundsvidenskaben er det der skal undersøges de handlende subjekters meningsfulde livsverden. Denne skal det undersøgende subjekt indleve sig i og fortolke for at nå frem til en helhedsforståelse af hvordan subjekterne tænker og handler. HERMENEUTIK og FÆNOMENOLOGI : Subjekt Mening / Intention Livsverden Subjekt Fortolkning horizontsammensmeltning Tekst Forståelse Entydighed og Helhed som fortolkningens mål

Forskel Artikulationer Diskurser Diskursanalysen tager ikke udgangspunkt i mening, men tager som strukturalismen udgangspunkt i forskelle. Forskel Artikulationer Diskurser (italesættelser) Flertydighed og mulighed for konflikter samt hegemoni, storylines Italesættelserne artikulerer forskelle (f.eks. kønsforskelle, etniske forskelle) i forskellige tekstlige, intertekstuelle og interdiskursive sammenhænge, og giver dem forskellig betydning (indholdsudfyldelse)

Laclau og Mouffe: Poststrukturalistisk og Politisk Diskurs-teori

DISKURSTEORIENS GENEALOGI ( Laclau og Mouffe ) POSITIVISME FÆNOMENOLOGI STRUKTURALISME FREUD MARXISME SPROGSPIL DEKONSTRUKTION POSTSTRUKTURALISME HEGEMONI wittgenstein Derrida Bl.a. Foucault og Lacan Gramsci LACLAU OG MOUFFE

DISKURS Strukturalisme Hermeneutik Rational choice Institutionalisme Strukturens konstitutive ydre. Uafgørlighed. Dislokation Forskel går forud for betydning. Derfor flertydighed. DISKURS Institutionelle roller, procedurer og situationer er flertydige og må afgøres af et subjekt . Evt. konflikter. Rationalitet begrænset. Nytte bestemmes af ideer og forestillinger Rational choice Institutionalisme

Diskurs om dyrevelfærd: Biologisk diskurs Forskelslogikken: Diskurserne og deres artikulationer af forskellene skaber betydninger. (den strukturalistiske arv) Diskurs om dyrevelfærd: Biologisk diskurs DYR DYR - inkl. mennesker MENNESKE PLANTER En etisk diskurs om f.eks: dyrevelfærd eller dyrs rettigheder artikulerer betydningen af ordet ”dyr” anderledes end f.eks. en biologisk diskurs om forskellen mellem planter og dyr. Når man taler om dyrekød er det nogle andre artikulationer af forskelle som styrer betydningen.

Forskellige diskurser kan have forskellige, stabile artikulationer af betydning, hvis der opretholdes skarpe grænser mellem diskurserne gennem ækvivalens, negativitet dvs. gensidig udelukkelse DYR DYR - inkl. mennesker MENNESKE PLANTER grænse

FORSKELSLOGIK (institutionen: trafiklys): Rød Gul Grøn Rød Gul Grøn Rød Gul Grøn Rød Gul Grøn Rød Gul Grøn De enkelte betegneres betydning skabes i kraft af deres indbyrdes forskel og den måde hvorpå forskellene artikuleres. . Det sociale – (institutioner) - er baseret på forskelslogikken, mens politiske antagonismer (der splittter det sociale) baseres på ækvivalenslogik. Altså både forsøg på at FIKSERE betydningerne, gøre institutionen stabil, og forsøg på at ændre betydningerne = dislokation.

Forskelle (elementer) Institution (momenter) Kvinde Mand Pige Dreng Hustru Ægtemand Datter Søn Elementerne kan naturligvis artikuleres på mange forskellige måder (hvis de 4 elementer tv. skulle artikuleres i en daginstitution ville rollerne th. naturligvis blive nogle andre).

DISLOKATION Hustru Datter - Søn En slags FORSKYDNING som undergraver institutionens enhed, noget bliver så sige ”skubbet af led”. F.eks. hvis den kvindelige rolle problematiseres. De forskelle som artikuleres i forholdet kvinde-mand eller kvinde-familie bliver italesat forskelligt og bliver genstand for konflikter. I praksis vil denne diskokation dog gøre hele strukturen usikker og flertydig. Hustru Ægtemand Datter - Søn

Politisk antagonisme - Ækvivalenslogik Patriarkalsk samfund Kvindekamp, feminisme … d1 = d2 = d3 Krav om ligeløn Barselsfond Opgør med kønsarbejdsdeling mv.

Ækvivalenslogik: Partikulære elementer ( krav ) artikuleres i ækvivalens i en antagonistisk relation til en modstander. Ækvivalens-logikken ophæver tendencielt de interne forskelle. Et element ( eller flere ? ) kommer til at fungere som tom betegner dvs. bliver til NAVNET for helheden. M Modstander D1 Tom betegner / Nodalpunkt / mastersignifier = = = . . . . (Ækvivalens) d1 d2 d3 d4 (Enkelt krav)

Eksempel på antagonisme og ækvivalens Globalisering, overnationale eliter, universelle rettigheder, EU, multi-etnicitet Modstander Danskhed Tom betegner / Nodalpunkt = = = . . . . (Ækvivalens) Indvandrerstop EUmodstand Tryghed Tørklædemodstand

Eksempel på konstruktion af indvandrerfjendtlig antagonisme Tendens til at helt uensartede elementer symboliserer samme konflikt Islam(-isme) Fundamentalisme Fremmedsprog Terrorisme Kvindeundertrykkelse Ikke-demokrati Ikke-civilisation Kristendom Frisind Dansk sprog Fredelig dialog Kvindernes ligestilling Demokrati CivilisationEN (vestlig)

Momentet D1 bliver til flydende betegner: D1 eller a - på grund af hegemonisk artikulationsforsøg fra antagonistisk diskurs c B b M - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - D2 = = = (Ækvivalens) a d1 d2 d3 d4 (Krav)

Antagonisme mellem Dansk Folkeparti og de Radikale Danskhed Kristendom Nationalitet Flydende betegnere: Demokrati Ytringsfrihed Tolerance Multi-etnicitet Menneskerettigheder Universalitet Da der måske er en tendens til at alle ord får en flydende karakter, handler det nok oftest om at analysere hvilke betegnere den enkelte diskurs gør til de prominente, master-signifiers.

Residualstats- strategi Universalstats- strategi Velfærdsstatsstrategier som hegemoniske projekter - velfærdsstat som FLYDENDE BETEGNER Residualstats- strategi Universalstats- strategi indartikulation, eksklusion, om-artikulation ( ( ( ( ( Velfærdsstat ) ) ) ) ) Indartikulation af en flydende betegner er samtidig en selektion eller forstærkelse af visse betydninger og en undertrykkelse eller svækkelse af andre. Hegemonisk inklusion altid forbundet med magtmæssig eksklusion.

Velfærdsstat (”Social investeringsstat”) Solidaritet Service Lighed Frit valg Fællesskab Kontrakt, npm Da alle diskurser altid kæmper om alle de positive ord må man forsøge at karakterisere en diskurs ud fra de særegne kombinationer af ord som kendetegner denne. F. eks elementer fra liberale versus socialistiske diskurser, markeds- vs. politiske diskurser (dette svarer til Faircloughs word-meaning og wording). Word-meaning: Velfærdstat får betydning afhængig af hvilken kontekst den indplaceres i. Wording: udskiftning af ord.

Det politiske og det sociale Ækvivalenslogik versus forskelslogik Konflikt, antagonismer forskelle ophæves delvist i ækvivalens Undertrykkelse (magtrelation italesættes som illegitim dvs. politiseres) Det sociale struktur Institutionaliseret forskelle er fikserede Underordning (magtrelations legitimitet italesættes ikke)

ONTOLOGI EPISTEMOLOGI Lillie Chouliararki ( GRUS nr. 61 2000) ONTOLOGI EPISTEMOLOGI Det sociale er diskursivt Der skelnes analytisk mellem diskurs og struktur Diskursiv praksis Det der er genstand for diskursive og konfliktuelle artikuleringsforsøg politisering sedimentering Diskurs Strukturer Det som indenfor rammerne af den aktuelle analyse foreligger som givet og uforanderligt Jvf. også Ole Wæver i Torfing og Howarth (ed.): Discourse theory in European Politics s. 37-38 (for en kort og enkel argumentation)

Critical Discourse Analysis Fairclough: Tekstbaseret Critical Discourse Analysis DSC: Discourse and Social Change (Polity 1992 ) AD: Analyzing Discourse (Routledge 2003 )

SPROG DISKURSORDEN TEKST FAIRCLOUGH SPROG DISKURSORDEN TEKST DiskursTYPER Sproglige strukturer og regler + Sociale normer og regler 1: Diskurser Virkelighedsfremstilling 2: Genrer Handlen 3: Stilformer Identifikationer (forpligtelser, holdninger) Sociale praksisser Begivenhed Sociale strukturer

Social praksis: Ideologiske og politiske effekter i relation til social struktur og social praksis i øvrigt Tekst Diskursanalyse: Produktion og distribution af tekst, Diskursordener, Intertekstualitet, Koherens. Det indre er altid en del af det ydre. Dvs. ikke adskilte praksisser. ”Hvad er den sociale praksis? ”

Oversigt over Faircloughs værktøjskasse De følgende 4 slides: 1) Diskursorden og interteksualitet 2) Diskursiv handlen. Genrer 3) Diskursiv repræsentation af begivenheder 4) Diskursiv konstruktion af identitet, ethos, stil 5) Interaktionel kontrol (ikke med her . Vedrører Turn-taking, Topic Control, Agenda control, Formulation i studier af sproglig interaktion) Henvisninger: AD= Analysing Discourse (2003) DSC= Discourse and social Change (2004)

DISKURSORDEN OG INTERTEKSTUALITET Tekstens produktions, distributions og konsumtionsforhold (principal, author, animator. DSC 79 – hvilke fortolkningsressourcer har modtagerne og hvilken kontekst styrer mobiliseringen af disse ressourcer Diskursorden AD24 (hvilke diskurstyper og diskurser er relevante indenfor det undersøgte felt, og hvordan er forholdet mellem disse) Temaer og diskurser (f.x. klima, global ulighed –økologisk diskurs, økonomisk diskurs) DSC 236 Forskelle, ækvivalenser (listing) , negationer AD88 ( fx. ubalanceret vs. balanceret miljøpolitik) Di-visions AD 138-139 Sequential, embedded og mixed intertekstualitet. DSC118 Interteksuelle kæder DSC130-33 Dialogisering (åbnende) AD42-44 Præmisser (lukkende) (f.eks. økonomisk vækst nødvendig) AD40 Kohærens (hvordan fortolkes sammenhængen i teksten) DSC 83, 133-136 og 233

DISKURSIV HANDLEN, GENRER Genrer (f.eks. ordførertale) (kap.6 i AD) Genrekæder F.eks: Beslutningsforslag i folketinget, lovforslag, fremlæggelse, 1.-3. behandling, lov, bekendtgørelse mv. Exchange types, Speech functions (Knowledge exchange, Action exchange) AD 167-168 ´ Exchange structure (Adjacancy pairs) DSC153-154 f.eks: question-answer, greeting-greeting, invitation – rejection/acceptance, complaint - apology Mood (interrogativ, deklarativ, imperativ) Kohesion.(sætningsniveau) (DSC 77), Tekststrukturer (makroniveau) fortællende, argumenterende, dialogiske ) (DSC 174-177) Sætningskonstruktion (ledsætninger, vægtning) Reference, Ellipsis, Konjunktion (”derfor”, ”dog”,”men”), Leksikalsk kohesion (synonomi, hyponomi, kollokation) DSC 174-177 og 77-78 (måder hvorpå tekstens styrer fortolkerens forståelse) Argumentation Belæg hentes ofte i andre diskurser

LEGITIMATION ( AD 98-100 ) Autoritet Rationalitet Moralsk evaluering (om end der altid ligger værdier også bag de øvrige) Mythopoeisis (fortælling)

REPRÆSENTATION AF BEGIVENHEDER ( 1 ) Ordvalg og metaforer: Word-meaning - mulighed for at styre ords betydningspotentiale gennem kontekst og dermed styre hvilken intertekstualitet ordet synliggør Wording - eller styre intertekstualitet gennem ordvalg Metaforer (metonymi, synekdote) - rummer også intertekstualitet -”kakkelbordene” Transitivitet: AD 141 – 145 (hvilke procestyper – AD 141 - og aktører fremstilles og hvordan) Nominaliseringer (fx: nedskæringer) , Process nouns (fx: aktiviteter, fremskridt), Passiv-konstruktioner, En række grammatiske måder hvorpå man skjuler handling, aktører, ofre, gr. tid og modalitet og dermed objektiviserer begivenheder som processer, udviklinger mv.

REPRÆSENTATION AF BEGIVENHEDER fortsat: Hvad prioriteres i fremstillingen: Rekontekstualsering: abstraktionsniveau, tilføjelser (AD 139-141) (fx forklarende, evaluerende, legitimerende) Eksklusion, Inklusion, Prominens AD 135-137 hvad eller hvem fremhæves Backgrounding AD 149 Tid og sted: Repræsentation af tid og sted AD 151-154 (lokal tid/sted ift. global/universel) Præsention af andres tale: Diskursrepræsentation, Voice Indirekte, direkte, parafrase, selektion, abstraktion, sammenblanding eller adskilthed af stemmer. DSC 118-123, 105-11

IDENTITET, ETHOS, STIL Stil (f.eks. folkelig, ekspert ….) tenor, mode, retorisk mode Stil og ethos trækker på givne identiteter og stilarter Retorik: Patos, Etos, Logos (3 retoriske begreber som er grundigt fremstillet i Ole Thyssen: ”Æstetisk ledelse”) Modalitet (epistemisk, deontisk – objektiv, subjektiv) (DSC 158-162 - AD kap. 10) Ikke modaliserede udsagn kaldes kategoriske (eller man taler om kategorisk modalitet) Evaluering, Værdier  Trækker på givne værdisystemer Politeness, Ironi DSC 123 DSC 142-143 162-166 Trækker på konventioner Force, Talehandling (jf. Speech function) En talehandling er at gøre noget med ord dvs. love, true, spørge osv. Metadiskurs, hedging (DSC 122) så at sige, kind of ….. sort of……..

ET FORSØG PÅ AT SIKRE VALIDITET og RELIABILITET i diskursanalyser: Argumenter for de tekstudvalgets repræsentativitet ift. de processer som ønskes belyst (problemformuleringen styrer): er de relevante aktører præsenteret, er det de centrale tekster som er udvalgt (er alle relevante diskurser, argumentationer, holdninger mv. repræsenteret ift. den konkrete praksis som teksten skal repræsentere, eller i forhold til det aspekt af denne praksis som ønskes belyst. Er de udvalgte tekster mao. eksemplariske). Overvej altid om tekstudvalget kan være skævt ift. problem-stillingen. (Jeres kildekritiske kompetence er som altid relevant) Præsenter for læseren tekstens kontekst og funktion. I hvilken institutionel sammenhæng produceres teksten? Hvilken type tekst (”genre”) er der tale om? (Videnskabelig tekst. Lovtekst, Udredninger r i en forvaltning, Tekster beregnet til at informere og /eller påvirke offentligheden osv. ) Hvem skriver teksten og til hvem? Med hvilket (formodet) formål ? Indgår teksten i en intertekstuel kæde? . Basér analysen på tekstligt belæg. Alle afgørende påstande skal kunne dokumenteres. Citér udførligt, så det relevante tekstdele kan læses i deres nære sammenhæng. (Overvej i analysen altid ”rivaliserende læsehypoteser”) Giver analysen af sammenhængende forståelse. Har den forklaringspotentiale ift. social praksis. Skal der argumenteres for evt. ekstern validitet (generaliserbarhed)? Kan denne bestyrkes med andre undersøgelser (diskursanalyser, cases, surveydata) - eller skal analysen kun repræsentere en case. Også intern validitet kan styrkes gennem kombination med andre analysemetoder.

Model for kombination af Faircloughs tekstorienterede diskursanalyse og Laclau/Mouffes politisk orienterede diskursteori (og lidt Foucault) Politisk praksis: Hegemonisk projekt, politiske antagonismer Kritisk Diskursanalyse: Produktion og distribution af tekst, Diskursordener, Ideologiske effekter Diskursteori: Dislokationer, tomme betegnere ækvivalenskæder, antagonismer, flydende betegnere Tekstanalyse Foucault: ”Vidensregimer” Regler for produktion af sande udsagn. Genealogisk analyse af diskursers ”urene” og ”kontingente” herkomst (magt). Social praksis: Ideologiske og politiske effekter i relation til social praksis Governmentality, Biomagt

MAGT og IDEOLOGI (ekstremt skematisk og dækker ikke alle aspekter af de angivne forståelser Lukes (bevidsthedskontrollerende magt): Reelle interesser tilsløres af falske Fairclough (ideologi) : Uretfærdige forhold italesættes som naturlige Foucault, Laclau og Mouffe: Feltet af muligheder indsnævres idet kun begrænsede alternativer italesættes som saglige og realistiske, andre udelukkes

DEFINITIONSMAGT STRUKTUREL MAGT Bevidshedskontrollerende og manipulativ magt Erkendelse af behov og krav som kan stilles til beslutningsarene Non-decisions Mulighed for at kontrollere adgange til beslutnings-arena Direkte magt Magtressourcer i beslutningsarenaen Indirekte magt Magtressourcer fører til anticiperede reaktioner i arenaen

SOCIAL OG DISKURSIV PRAKSIS Diskursiv begivenhed(er) FREMGANGSMÅDE PROBLEMFORMULERING SOCIAL OG DISKURSIV PRAKSIS Diskursiv begivenhed(er) TEKSTKORPUS SELEKTION (repræsentativitet - zoom) DISKURSORDEN ANALYSE Tilbage til diskursiv og social praksis Hvilke diskurser og diskursive sammenhænge kendetegner feltet