Sprog- og vidensteknologigruppen & DANTERMcentret Handelshøjskolen i København Hvilke oplysningstyper kan terminologiske ressourcer for oversættere omfatte? Nordterm-kurset 2007 Terminology for translators Bodil Nistrup Madsen Sprog- og vidensteknologigruppen & DANTERMcentret

Oversigt Oplysningstyper Metoder og systemer til udarbejdelse af terminologiske data Terminologisk versus leksikografisk tilgang – et eksempel Eksempler på terminologiske data udarbejdet til oversættere

Oversigt Oplysningstyper Metoder og systemer til udarbejdelse af terminologiske data Terminologisk versus leksikografisk tilgang – et eksempel Eksempler på terminologiske data udarbejdet til oversættere

STANLEX Leksikalske datasamlinger Indholds- og strukturbeskrivelse Anna Braasch, Dorthe Duncker, Hanne Jensen, Claus Bo Jørgensen, Bodil Nistrup Madsen, Margrethe Hansen Møller, Hanne Ruus Dansk Standard: DS 2394-1

Systemer til maskinstøttet oversættelse: forudsætter, at der i systemerne at virksomhedens specielle terminologi indlæses i oversættelsessystemernes ordbogskomponent Begrebsafklaring og vidensdeling: termbase, som indeholder virksomhedens specielle terminologi på dansk og fremmedsprog Produktion af almensproglige trykte eller elektroniske ordbøger: brug for at kunne trække på og kombinere oplysninger fra forskellige ordbaser eller andre leksikalske datasamlinger, samt for at kunne udtrække delmængder til specielle formål

Udarbejdelsen af leksikalske oplysninger er meget ressourcekrævende, og det vil for mange mindre virksomheder være en næsten uoverkommelig opgave selv at skulle oprette databaser med såvel generel som virksomhedsspecifik terminologi. Der er derfor behov for at kunne genbruge og udveksle oplysninger. Det er en forudsætning for at kunne kombinere og udnytte leksikalske datasamlinger på forskellige måder, at den enkelte leksikalske datasamlings oplysningstyper og struktur er beskrevet entydigt. Til dette formål er der derfor behov for en fælles standard for indholds- og struktur-beskrivelse af leksikalske data.

En sådan standard vil bl. a En sådan standard vil bl.a. muliggøre udveksling af oplysninger imellem termbaser og automatisk overførsel af oplysninger fra fx en virksomhedsspecifik termbase til ordbogen i et maskinoversættelsessystem. Standarden vil også være et nyttigt redskab ved fastlæggelsen af indhold og struktur i en ny termbase eller ordbog, eller ved beskrivelsen af en eksisterende ordbog med henblik på produktion af nye udgaver fx ved hjælp af et elektronisk ordbogsredigeringssystem.

administrative oplysninger STANLEX-taksonomiens hovedkategorier etymologiske oplysninger fonetiske oplysninger grafiske oplysninger grammatiske oplysninger semantiske oplysninger sprog sprogbrugsoplysninger strukturoplysninger

Oversigt over hovedkategorier, kategorier og underkategorier med markering (rød) af de oplysningstyper, der er særligt relevante for oversættere.

Hovedkategorier Kategorier Subkategorier 1) administrative oplysninger  intern henvisning  ekstern henvisning  litteraturhenvisning  kildehenvisning  oplysning om indsamling og bearbejdning af data  tekniske oplysninger etymologiske oplysninger  oprindelse  parallel fonetiske oplysninger  prosodiske træk  segmentale træk grafiske oplysninger  ortografiske oplysninger  stavning  orddeling  grafisk symbol

Hovedkategorier Kategorier Subkategorier 1) grammatiske oplysninger  ordklasse  køn  bøjningsoplysninger  stamme  bøjningsparadigme  bøjningsform  orddannelsesoplysninger  syntaktiske oplysninger  syntaktisk ramme  specifikation af syntaktisk ramme hjælpeverbum  syntaktisk funktion

fortsættes næste side Hovedkategorier Kategorier Subkategorier 1) semantiske oplysninger  emneklassificerende oplysninger  klassifikations- system  standardiseret emneklassifikation  ikke- standardiseret fortsættes næste side

Hovedkategorier Kategorier Subkategorier 1) semantiske oplysninger  oplysninger om fortsat semantiske relationer  begrebssystem  position i begrebssystem  generisk over- /underordningsrelation  partitiv relation  successiv relation  kausal relation  associativ relation  antonymi  metonymi  ækvivalensrelation inden for ét sprog mellem to eller flere sprog  ækvivalensbegrænsning

Hovedkategorier Kategorier Subkategorier 1) semantiske oplysninger  indholds- fortsat specificerende oplysninger  leksikalsk parafrase  analytisk definition  denotativ definition  ostensiv definition  udvidelse af definition  faglig forklaring  indholdsspecificerende træk  overført betydning sprog

Hovedkategorier Kategorier Subkategorier 1) sprogbrugs- oplysninger  brugseksempler  tekstudsnit  ordforbindelse  brugsoplysninger  tidslig dimension  rumlig dimension  kommunikativ dimension  frekvens  evaluerings- oplysninger struktur-  artikelekstern strukturoplysning  artikelintern

Semantiske oplysninger Kategori: Emneklassificerende oplysninger Hovedkategori: Semantiske oplysninger Definition: Oplysning om emneområde. Subkategorier: Klassifikationssystem Standardiseret emneklassifikation Ikke-standardiseret emneklassifikation

Semantiske oplysninger Kategori: Oplysninger om semantiske relationer Hovedkategori: Semantiske oplysninger Definition: Oplysninger om betydningsrelationer mellem begreber. Subkategorier: Begrebssystem Position i begrebssystem Oplysning om generisk over-/underordningsrelation Oplysning om partitiv relation Oplysning om successiv relation Oplysning om kausal relation Oplysning om associativ relation Oplysning om antonymi Oplysning om metonymi Oplysning om ækvivalensrelation inden for ét sprog Oplysning om ækvivalensrelation mellem to eller flere sprog Oplysning om ækvivalensbegrænsning

Semantiske oplysninger Kategori: Indholdsspecificerende oplysninger Hovedkategori: Semantiske oplysninger Definition: Semantiske oplysninger. Subkategorier: Leksikalsk parafrase Analytisk definition Denotativ definition Ostensiv definition Udvidelse af definition Faglig forklaring Indholdsspecificerende træk Overført betydning

Subkategori: Leksikalsk parafrase Kategori: Indholdsspecificerende oplysninger Hovedkategori: Semantiske oplysninger Definition: Forklaring af betydning. (Bemærkning: Erstatter ofte en definition). Eksempler: DDO makron sb.  gå til makronerne ofø gå energisk i gang med noget og arbejde ihærdigt med det  DANTERM DA_TERMS livsbetinget kapitalforsikring DA_DEF Den livsbetingede kapitalforsikring udbetales ved forsikringstidens udløb, hvis den forsikrede er i live på dette tidspunkt.

Subkategori: Analytisk definition Kategori: Indholdsspecificerende oplysninger Hovedkategori: Semantiske oplysninger Definition: Beskrivelse af et begreb ved anførelse af et overordnet begreb (genus proximum) og karakteristiske træk, der adskiller det fra sideordnede begreber (differentia specifica). Eksempler: DDO kravlegård sb.  1 indretning med hævet bund og sider af tremmer, stof e.l., der afgrænser et sikkert opholdssted for et lille barn  DANTERM DA_TERMS fjernføler, kapillarrørsføler, løs føler, separat føler DA_DEF føler som er hermetisk og uadskilleligt forbundet med det termostatiske element ved hjælp af et kapillarrør

Sprogbrugsoplysninger Kategori: Brugseksempler Hovedkategori: Sprogbrugsoplysninger Definition: Oplysninger om konkret sprogligt materiale, som den leksikalske enhed forekommer i eller kan forekomme i. Subkategorier: Tekstudsnit Ordforbindelser

Subkategori: Tekstudsnit Kategori: Brugseksempler Hovedkategori: Sprogbrugsoplysninger Definition: Brugseksempel i form af en eller flere sætninger, fx en tekst som kan henføres til en kilde, et selvformuleret teksteksempel uden kilde eller et teksteksempel af fast karakter. Eksempler: V&B kat  [Udtryk] [gå uden om det som katten om den varme grød] fight shy of it;  DANTERM DA_TERM 1 veksel DA_TEXT 1 En veksel kan trækkes på et firma, et aktieselskab, en forening o.lign. (HelV s.29.)

Subkategori: Ordforbindelse Kategori: Brugseksempler Hovedkategori: Sprogbrugsoplysninger Definition: Brugseksempel i leksikaliseret form, fx kollokationer eller idiomatiske udtryk, som eventuelt, men ikke nødvendigvis, kan henføres til en kilde. Eksempler: V&B navle en -r  [stirre på sin egen navle] (fig.) be self- centred,  DANTERM DA_TERM 1 stævning DA_COLL 1 - affatte stævning - beramme en stævning til forberedelse - forkynde en stævning for én

Oversigt Oplysningstyper Metoder og systemer til udarbejdelse af terminologiske data Terminologisk versus leksikografisk tilgang – et eksempel Eksempler på terminologiske data udarbejdet til oversættere

Begrebssystemer og karakteristiske træk som grundlag for udarbejdelse af terminologiske oplysninger: principper baseret på ISO TC/37 Terminology and other language and content resources, SC 1 Principles and Methods (ISO 704) term- og vidensbasesystemet i-Term med begrebsmodelleringsmodulet i-Model udviklet af DANTERMcentret

Arbejdsgruppe 07: Forebyggelse, Sundheds-fremme og Folkesundhed NBS, Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet Begrebsdatabase som grundlag for udvikling af EPJ-systemer: http://begrebsbasen.sst.dk/forebyggelse Særlig rapport Håndbog i begrebslære 1 og 2 - kan hentes på websiden: http://begrebsbasen.sst.dk Andre grupper: Administrative begreber, Klinisk proces, Medicinering, Utilsigtede hændelser, Kvalitetssikring, Informationssikkerhed, Kliniske undersøgelser, Forløbsbegreber.

Udsnit af diagram: Forebyggelse Inddelingskriterium Karakteristisk træk Udsnit af diagram: Forebyggelse Oprettet i i-Model med karakteristiske træk og inddelingskriterier Nedarvning

Kombination af træk fra de to overbegreber Udsnit af et begrebssystem for Forebyggelse i i-Model Udsnit af et begrebssystem for Forebyggelse i i-Model Polyhierarki Kombination af træk fra de to overbegreber

ugyldigt polyhierarki: de to overbegreber skal høre til to forskellige grupper (dimensioner) – tilføjelse af to værdier til den samme attribut er ikke tilladt

del-helheds- relation temporal relation typerelation associativ relation

source-target relation ship – quay source relation dynamic location relation activity-source relation disembarkation – ship location relation target relation activity-target relation landing – airport static location relation activity – static location relation swim – water entity – static location relation oasis – dessert activity relation activity-agent relation heal – doctor activity-patient relation semantic relation teach – student activity-instrument relation paint – brush coffee making – coffee activity-result relation agent relation agent-patient relation drawer – drawee agent-instrument relation surgeon – scalpel role relation patient relation agent-result relation drawer – draft Madsen, Pedersen & Thomsen, 2001 Figure 7: The relations location, activity and role instrument relation patient-instrument relation wood - plane patient-result relation student – graduate result relation instrument-result relation coffee machine – coffee

oprettelse af begrebssystem Eksempel på oprettelse af begrebssystem

Karakteristisk træk og definition

universel forebyggelse udkast til definition og karakteristiske træk Formålet: At fremme sundheden og begrænse risikofaktorerne i en befolkning Arena: fx i grundskolen, på arbejdspladsen og rettet mod hele befolkningen gennem massemediekampagner Aktør: typisk offentlige myndigheder (stat, amter og kommuner) Målgruppen: hele befolkningen eller dele af den uanset risikostatus Eksempler: massemediekampagner, som fokuserer på motion (fx ”30 minutter om dagen”), ernæring (fx ”6 om dagen”) og skolebaserede forebyggelsesprogrammer rettet mod alle elever i grundskolen Udkast til definition: forebyggelse målrettet hele befolkningen, eller dele af den,uanset risikostatus Målgruppen: hele befolkningen eller dele af den uanset risikostatus (= MÅLGRUPPE: befolkning)

selektiv forebyggelse udkast til definition og karakteristiske træk Formålet: at fremme sundheden og begrænse risikoadfærd i en befolkning med øget risiko for misbrugsproblemer (eller andre problemer) Arena: fx i grundskolen, det kommercielle festmiljø og belastede boligområder Aktør: offentlige myndigheder (stat, amter og kommuner), sundhedsprofessionelle og socialsektorfolk Målgruppen: grupper, som har en øget risiko for misbrugsproblemer (og andre) Eksempler: børn i misbrugsfamilier, elever der fx pjækker meget, flere!! Udkast til definition: forebyggelse målrettet grupper, som har en øget risiko for misbrugsproblemer eller anden risikoadfærd Målgruppen: grupper, som har en øget risiko for misbrugsproblemer (og andre) (= MÅLGRUPPE: risikogrupper)

Adskillende og supplerende træk Inddelende dimension (inddelingskriterium) Adskillende træk Supplerende træk

Termprioritering universel forebyggelse (= MÅLGRUPPE: befolkning) Synonymer: generel forebyggelse, massestrategi selektiv forebyggelse (= MÅLGRUPPE: risikogrupper) Synonymer: indsats over for risikogrupper, højrisikostrategi for grupper, højrisikointervention indikeret forebyggelse (= MÅLGRUPPE: risikoindivider) forebyggelsesindsats over for højrisikoindivider, højrisikointervention, højrisikostrategi, tidlig intervention Kommentarer til synonymerne: ’massestrategi’ er ikke selvforklarende og systemrigtig. ’højrisikointervention’ er brugt om både ’selektiv forebyggelse’ og ’indikeret forebyggelse’, dvs. er ikke præcis. synonymet ’højrisikostrategi’ til ’indikeret forebyggelse’ burde være ’højrisikostrategi for individer’, dvs. termen er for bred. synonymet ’tidlig intervention’ frarådes, da det kan give associationer mht. ’primær forebyggelse’.

Udsnit af diagram: Forebyggelse Billedfil, som kan sættes ind i Word-fil

Systematisk liste for Forebyggelse Begreb Notation Karakteristiske træk Synonymer Definitioner forebyggelse 1 profylakse; sygdomsforebyggelse; prævention; sundhedsrelateret aktivitet der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer, eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden universel forebyggelse 1.1 MÅLGRUPPE: befolkningen generel forebyggelse; massestrategi; forebyggelse, der har hele eller dele af befolkningen som målgruppe, uanset risikofaktor og risikoadfærd sundhedskampagne 1.1.1 METODE: fokus universel forebyggelse der tidsbegrænset søger at øge en befolkningsgruppes sundhed gennem oplysning og anbefalinger selektiv forebyggelse 1.2 MÅLGRUPPE: risikogrupper højrisikostrategi; intervention over for risikogrupper; forebyggelsesindsats over for risikogrupper; forebyggelse hvor målgruppen er befolkningsgrupper med kendte risikofaktorer eller kendt risikoadfærd indikeret forebyggelse 1.3 MÅLRUPPE: risikoindivider højrisikostrategi; forebyggelsesindsats over for risikoindivider; tidlig intervention over for risikoindivider; forebyggelse hvor målgruppen er individer med kendte risikofaktorer eller kendt risikoadfærd primær forebyggelse 1.4 FASE I SYGDOMS- FORLØB: før primær profylakse; forebyggelse der har til formål at hindre sygdom, psykosociale problemer, eller ulykker i at opstå

Word-fil til udskrift af en artikel med alle oplysninger Emne Forebyggelse Dansk forebyggelse Anbefalet profylakse Synonym sygdomsforebyggelse Synonym prævention Synonym Generel definition: sundhedsrelateret aktivitet der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer, eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden Kommentar: Inden for sundhedsområdet er forebyggelse de indsatser, som fremmer folkesundheden ved at identificere og hindre eller hæmme risikofaktorer, risikoadfærd, ulykker, sygdom og sygdomsfølger hos patienter eller andre borgere. Forebyggelse omfatter blandt andet primær forebyggelse, sekundær forebyggelse, tertiær forebyggelse og rehabilitering. Aktørerne kan være politikere, myndigheder, sundhedsprofessionelle, patienter og andre borgere. Målgruppen og arenaerne for forebyggelse kan tilsvarende variere. Der er gennem en årrække sket en udvikling fra lægevidenskab til sundhedsvidenskab, medinddragelse af flere faggrupper og videnskaber, hvorved den traditionelle forebyggelsespraksis er udvidet. I dag bruges forebyggelse og sundhedsfremme som sideordnede begreber for at synliggøre forskellige indsatser for at opnå sundhed. Forebyggelse og sundhedsfremme indeholder gensidigt elementer af hinanden. Eksempler på forebyggelse er tandpleje, sundhedspleje, vaccination, oplysningskampagner, og strukturel forebyggelse fx arbejdsmiljølovgivningen. Problemfelter: Afgrænsningen til sundhedsfremme og behandling Word-fil til udskrift af en artikel med alle oplysninger

Begrebssystem: Forebyggelse; 1; HAR UNDERTYPE: primær forebyggelse HAR UNDERTYPE: indikeret forebyggelse HAR UNDERTYPE: sekundær forebyggelse HAR UNDERTYPE: selektiv forebyggelse HAR UNDERTYPE: universel forebyggelse HAR UNDERTYPE: tertiær forebyggelse Oprettet:2005-12-06 11:22:06; Oprettet af:Annemette Wenzel (aw); Ændret:2006-11-24 22:24:50; Ændret af:Bodil Nistrup Madsen; Engelsk disease prevention prevention health promotion Begrebssystem: prevention; HAR UNDERTYPE: selective prevention HAR UNDERTYPE: universal prevention HAR UNDERTYPE: secondary prevention HAR UNDERTYPE: primary prevention HAR UNDERTYPE: indicated prevention HAR UNDERTYPE: tertiary prevention Oprettet:2005-12-06 11:24:04; Oprettet af:Annemette Wenzel (aw); Ændret:2006-03-17 13:08:05; Ændret af:Annemette Wenzel (aw);

Word-fil til udskrift af flere artikler med termer og definitioner Dansk forebyggelse profylakse sygdomsforebyggelse prævention Generel definition: sundhedsrelateret aktivitet der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer, eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden Engelsk disease prevention prevention health promotion Word-fil til udskrift af flere artikler med termer og definitioner Dansk indikeret forebyggelse højrisikostrategi forebyggelsesindsats over for risikoindivider tidlig intervention over for risikoindivider Generel definition: forebyggelse hvor målgruppen er individer med kendte risikofaktorer eller kendt risikoadfærd Engelsk indicated prevention

Word-fil til udskrift af flere artikler med termer og definitioner Dansk forebyggelse profylakse sygdomsforebyggelse prævention Generel definition: sundhedsrelateret aktivitet der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer, eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden Engelsk disease prevention prevention health promotion Dansk indikeret forebyggelse højrisikostrategi forebyggelsesindsats over for risikoindivider tidlig intervention over for risikoindivider Generel definition: forebyggelse hvor målgruppen er individer med kendte risikofaktorer eller kendt risikoadfærd Engelsk indicated prevention

Oplysningstyper i i-Term

Oplysningstyper i i-Term Begrebsrelaterede oplysninger

Termrelaterede oplysninger

Oversigt Oplysningstyper Metoder og systemer til udarbejdelse af terminologiske data Terminologisk versus leksikografisk tilgang – et eksempel Eksempler på terminologiske data udarbejdet til oversættere

Eksempler fra Valgfag i Økonomisk terminologi og termbaser Lise Mourier og Bodil Nistrup Madsen Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi Begrebssystemer, karakteristiske træk og definitioner på basis af informationer fra Regnskabsordbogen (www.regnskabsordbogen.dk)

Forskellige sæt af oplysninger i de enkelte ordbøger: dansk dansk-engelsk engelsk engelsk-dansk

Kollokationer og eksempler på dansk

Definition kun på dansk

Kollokationer og eksempler på begge sprog

Kollokationer og eksempler på engelsk

Søgning på flerordstermer

Kollokationer eller termer?

Ingen søgning på kollokationer

Anvendelse af terminologisk metode: Begrebssystemer Karakteristiske træk Definitioner

Definition, kommentar og begrebssystem fra termbasen Definition fra Regnskabsordbogen: Årsrapporten er det dokument, som indeholder årsregnskab, ledelsesberetning, ledelsespåtegning, revisionspåtegning og eventuelle supplerende beretninger, og formålet hermed er at give de eksterne regnskabsbrugere oplysninger til brug for økonomiske beslutninger.

Definition, kommentar og begrebssystem fra termbasen Definition fra Regnskabsordbogen: Årsrapporten er det dokument, som indeholder årsregnskab, ledelsesberetning, ledelsespåtegning, revisionspåtegning og eventuelle supplerende beretninger, og formålet hermed er at give de eksterne regnskabsbrugere oplysninger til brug for økonomiske beslutninger.

Links

Definition fra Regnskabsordbogen balance Definition fra Regnskabsordbogen En balance er en opgørelse af en virksomheds aktiver og passiver på balancedagen. Opgørelsen skal fremstå som et øjebliksbillede af virksomheden. ‘Status’ er et ældre udtryk for en balance. Eksempel fra Regnskabsordbogen Balancen består af indregnede aktiver, indregnede forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, og egenkapitalen, der udgør forskellen mellem disse aktiver og forpligtelser. Definition, kommentar og begrebssystem fra termbasen

Definition fra Regnskabsordbogen balance Definition fra Regnskabsordbogen En balance er en opgørelse af en virksomheds aktiver og passiver på balancedagen. Opgørelsen skal fremstå som et øjebliksbillede af virksomheden. ‘Status’ er et ældre udtryk for en balance. Eksempel fra Regnskabsordbogen Balancen består af indregnede aktiver, indregnede forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, og egenkapitalen, der udgør forskellen mellem disse aktiver og forpligtelser. Definition, kommentar og begrebssystem fra termbasen

Definition fra Regnskabsordbogen etisk regnskab Definition fra Regnskabsordbogen Et etisk regnskab kan være en del af den offentliggjorte årsrapport og viser målingerne af, i hvilket omfang virksomheden lever op til de fælles værdier, den har forpligtet sig til at følge. Det er frivilligt for virksomheden, om den vil udarbejde et sådant regnskab, men regnskabet er, som selve årsregnskabet, underlagt kravet om at skulle give et retvisende billede. Dog skal det ikke selvstændigt revideres. Definition, kommentar og begrebssystem fra termbasen

Definition fra Regnskabsordbogen etisk regnskab Definition fra Regnskabsordbogen Et etisk regnskab kan være en del af den offentliggjorte årsrapport og viser målingerne af, i hvilket omfang virksomheden lever op til de fælles værdier, den har forpligtet sig til at følge. Det er frivilligt for virksomheden, om den vil udarbejde et sådant regnskab, men regnskabet er, som selve årsregnskabet, underlagt kravet om at skulle give et retvisende billede. Dog skal det ikke selvstændigt revideres. Definition, kommentar og begrebssystem fra termbasen

Definition fra Regnskabsordbogen indregne Definition fra Regnskabsordbogen Når man medtager en post eller et beløb i balancen eller resultatopgørelsen, så indregnes posten eller beløbet som henholdsvis et aktiv eller en forpligtelse og en indtægt eller en omkostning. Definition fra termbasen

Definition fra Regnskabsordbogen indregne Definition fra Regnskabsordbogen Når man medtager en post eller et beløb i balancen eller resultatopgørelsen, så indregnes posten eller beløbet som henholdsvis et aktiv eller en forpligtelse og en indtægt eller en omkostning. Definition fra termbasen

Oversigt Oplysningstyper Metoder og systemer til udarbejdelse af terminologiske data Terminologisk versus leksikografisk tilgang – et eksempel Eksempler på terminologiske data udarbejdet til oversættere

Dansk-italiensk terminologi vedrørende domstole Rossana Marisa Soro og Mette Lund

13 begreber

22 begreber

Systematisk liste for BEGREBSSYSTEM DK01: Danske domstole Notation Begreb Karakteristiske træk Definitioner 1 domstol myndighed karakteriseret ved, at den afgør konflikter mellem private indbyrdes og mellem private og offentlige myndigheder samt træffer afgørelse i straffesager, at den fungerer neutralt i forhold til sagens parter, at den er uafhængig i forhold til regering og administration, at den er helt eller delvis sammensat af personer med juridisk sagkundskab og at den er undergivet sagsbehandlingsregler, der er egnet til at frembringe en belysning af sagens momenter 1.1 almindelig domstol JURISDIKTION: ordinær domstol, der er oprettet og reguleres ifølge Grundloven og Retsplejeloven, og har kompetence til at dømme i almindelige civile sager og straffesager 1.1.1 enkeltmandsret NUMERISK SAMMENSÆTNING: én dommer domstol i 1. instans bestående af en enkelt person 1.1.2 kollegial ret NUMERISK SAMMENSÆTNING: mere end én dommer domstol, der beklædes af mere end én dommer 1.1.3 byret INSTANS: 1. instans den kompetente domstol for behandling af alle straffesager i 1. instans 1.1.4 appelret INSTANS: appelinstans overordnet domstol, der behandler sager, der tidligere er påkendt af en underordnet instans

Systematisk liste for BEGREBSSYSTEM IT01: Giudici italiani Notation Begreb Karakteristiske træk Definitioner magistratura organo giurisdizionale dello Stato con funzione giudicante ovvero requirente 1 giudice il titolare della funzione giurisdizionale, ossia del potere di applicare al caso concreto le norme dettate dal legislatore in via astratta, in particolare nel processo penale le norme che prevedono sanzioni penali per determinate condotte 1.1 giudice ordinario GIURISDIZIONE: ordinaria giudice istituito e disciplinato secondo le norme sull’Ordinamento giudiziario 1.1.1 giudice di merito NATURA DEL GIUDIZIO: giudizio di merito giudice chiamato a decidere, in primo o secondo grado, sul merito o fatto oggetto del processo, ma, in effetti, anche sui profili di legittimità 1.1.2 giudice di legittimità NATURA DEL GIUDIZIO: giudizio di legittimità giudice la cui cognizione è limitata ai soli profili di diritto (legittimità) e di cui l’unico esempio è la Corte di cassazione

Artikel med alle indlæste oplysninger - 1 Emne Strafferet Dansk almindelig domstol Kilde til term: SmiS05: : Straffeprocessen - Smith, Eva; Jochimsen, Jørgen; Kistrup, Michael; Poulsen, Jakob Lund - 50 Eksempel: De almindelige domstole er Højesteret, landsretterne og byretterne samt Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten. Kilde til eksempel: … LovL06: : Lov om Rettens pleje - § 1 Generel definition: domstol, der er oprettet og reguleres ifølge Grundloven og Retsplejeloven, og har kompetence til at dømme i almindelige civile sager og straffesager Kilde til definition: ML: : Mette Lund

Artikel med alle indlæste oplysninger - 2 Begrebssystem: BEGREBSSYSTEM DK01: Danske domstole; 1.1; JURISDIKTION: ordinær HAR UNDERTYPE: kollegial ret HAR UNDERTYPE: enkeltmandsret HAR DEL: dommer HAR UNDERTYPE: byret HAR UNDERTYPE: appelret ER EN TYPE AF: domstol Oprettet:2006-12-07 10:09:29; Oprettet af:Rossana Marisa Soro (RMS); Ændret:2006-12-19 20:23:43; Ændret af:Mette Lund;

… Artikel med alle indlæste oplysninger - 3 Italiensk giudice ordinario Kilde til term: AmbC05: : Compendio di Diritto Processuale Penale - Ambrogio, Stefano - 25 Eksempel: I giudici ordinari sono disciplinati dalle norme dell’ordinamento giudiziario (R.D. n. 12/1941, DLgs. n.51/1998) ed esercitano il potere giurisdizionale in materia civile e penale. Kilde til eksempel: Di primaria importanza risulta la distinzione tra giudici straordinari (istituiti successivamente al fatto da giudicare), giudici speciali (figure estranee alla legge di ordinamento giudiziario) e giudici ordinari, contrapponibili ai giudici speciali in quanto traggono la loro legittimazione dall’ordinamento giudiziario. La Costituzione vieta di istituire giudici straordinari o speciali, mentre ammette l’istituzione di giudici specializzati in ragione dello specifico oggetto della loro giurisdizione (art. 102, c. 2° Cost.). … ConC06: : Compendio di procedura penale - Conso Giovanni; Grevi Vittorio - 6

Artikel med alle indlæste oplysninger - 4 … Generel definition: giudice istituito e disciplinato secondo le norme sull’Ordinamento giudiziario Kilde til definition: AmbC05: : Compendio di Diritto Processuale Penale - Ambrogio, Stefano - 25; RMS Faglig definition: giudice investito di una competenza penale generale e appartenente all’ordinamento giudiziario in cui è inquadrata la magistratura ordinaria MerD05: : Diritto Processuale Penale - Mercone, Mario - 155; RMS Begrebssystem: BEGREBSSYSTEM IT01: Giudici italiani; 1.1; GIURISDIZIONE: ordinaria HAR UNDERTYPE: giudice della fase dell'esecuzione penale HAR UNDERTYPE: giudice della cognizione HAR UNDERTYPE: giudice togato HAR UNDERTYPE: giudice di merito HAR UNDERTYPE: giudice monocratico HAR UNDERTYPE: giudice onorario HAR UNDERTYPE: giudice di legittimità HAR UNDERTYPE: giudice collegiale ER EN TYPE AF: giudice

Artikel med eksempel på ækvivalenskommentar Emne Strafferet Dansk byret Kilde til term: SmiS05: : Straffeprocessen - Smith, Eva; Jochimsen, Jørgen; Kistrup, Michael; Poulsen, Jakob Lund - 50 … Generel definition: den kompetente domstol for behandling af alle straffesager i 1. instans Kilde til definition: ML: : Mette Lund Kommentar (ækvivalens): Begreberne er delvist ækvivalente. Byretten dømmer i alle straffesager i 1. instans, mens “Tribunale” har kompetence i alle straffesager i 1. instans, som ikke hører under “Giudice di pace” eller “Corte d’assise”.

Artikel med eksempel på oversættelsesforslag Emne Strafferet Dansk domsmyndighed oversættelsesforslag Kilde til term: ML, RMS: : Mette Lund og Rossana Marisa Soro Italiensk magistratura PetS05: : Schemi e schede di Diritto Processuale Penale - Petrucci, Rossana (a cura di) - 5 Eksempel: La magistratura costituisce un ordine autonomo e indipendente da ogni altro potere. Kilde til eksempel: FraI05: : I quattro codici - Civile e di Procedura Civile; Penale e di Procedura Penale - Franchi, L.; Feroci V.; Ferrari S. - Art. 104 Cost., Art. 106 Cost. … Begrebssystem: BEGREBSSYSTEM IT01: Giudici italiani; 0; HAR DEL: pubblico ministero HAR DEL: giudice

Anvendelse af eksempler almindelig domstol Eksempler: De almindelige domstole er Højesteret, landsretterne og byretterne samt Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten. De almindelige domstole behandler civile sager og straffesager. Civile sager er sager, som anlægges ved domstolene for at få afgjort en uenighed mellem 2 parter. Straffesager er først og fremmest sager, hvor retten skal træffe beslutning, om en person skal straffes for en overtrædelse af loven. Afgørelser, der træffes i forbindelse med politiets efterforskning, er også straffesager. Det kan f.eks. være afgørelser om varetægtsfængsling, beslaglæggelse og ransagning. Definition: domstol, der er oprettet og reguleres ifølge Grundloven og Retsplejeloven, og har kompetence til at dømme i almindelige civile sager og straffesager

Anvendelse af eksempler byret Eksempler: Det er muligt at flytte straffesager fra én byret til en anden, hvis en byret er belastet af en eller flere store sager, fx en stor sag om økonomisk kriminalitet, eller hvis andre ressourcemæssige forhold gør sig gældende. En særlig gruppe af sager ved byretten er tilståelsessager. Det er sager, som under visse betingelser, herunder særligt at sigtede erkender sig skyldig i den rejste sigtelse, og at der ikke er spørgsmål om andre sanktioner end straf, kan behandles i byretten uden medvirken af domsmænd eller nævninge, hvor sagerne ellers skulle have været behandlete som domsmands- eller nævningesager. Definition: den kompetente domstol for behandling af alle straffesager i 1. instans

Artikler kun med termer og definitioner Dansk almindelig domstol Generel definition: domstol, der er oprettet og reguleres ifølge Grundloven og Retsplejeloven, og har kompetence til at dømme i almindelige civile sager og straffesager Italiensk giudice ordinario giudice comune magistrato ordinario giudice istituito e disciplinato secondo le norme sull’Ordinamento giudiziario Faglig definition: giudice investito di una competenza penale generale e appartenente all’ordinamento giudiziario in cui è inquadrata la magistratura ordinaria

Artikler kun med termer og definitioner Dansk appelret appeldomstol appeldommer Generel definition: overordnet domstol, der behandler sager, der tidligere er påkendt af en underordnet instans Italiensk giudice d'appello giudice di appello giudice di secondo grado chiamato a decidere dell’appello mediante il quale le parti che vi abbiano interesse e ritengano viziata, per motivi di fatto e di diritto, la decisione del giudice di primo grado, chiedono, con riferimento a uno o più capi e punti del provvedimento, una decisione del giudice di secondo grado, detto appunto giudice d’appello

Oversigt over udvalgte artikler grupperet Dansk Begrebssystemer Italiensk dommer BEGREBSSYSTEM DK06: Juridiske dommere og lægdommere; BEGREBSSYSTEM DK01: Danske domstole; giudice (persona); domstol BEGREBSSYSTEM DK01: Danske domstole; giudice (ufficio); ret Rigsretten Tribunale di Stato; kollegial ret BEGREBSSYSTEM DK02: Domstole i 1. instans; BEGREBSSYSTEM DK05: Enkeltmandsretter og kollegiale retter; BEGREBSSYSTEM DK01: Danske domstole; giudice collegiale; Den Særlige Klageret BEGREBSSYSTEM DK03: Appelretter; BEGREBSSYSTEM DK01: Danske domstole; Corte speciale di revisione;

Alfabetisk oversigt over udvalgte artikler Dansk Synonymer Begrebssystemer Italiensk almindelig domstol BEGREBSSYSTEM DK01: Danske domstole; giudice ordinario; giudice comune; magistrato ordinario; appeldommer appelret; appeldomstol; BEGREBSSYSTEM DK03: Appelretter; BEGREBSSYSTEM DK01: Danske domstole; giudice di appello; giudice d'appello; appeldomstol appelret; appeldommer; appelret appeldomstol; appeldommer; byret BEGREBSSYSTEM DK02: Domstole i 1. instans; BEGREBSSYSTEM DK01: Danske domstole; Tribunale ordinario; tribunale;

centrale begreber træ karakteristiske træk (intension) begreb 1 plante har høj stamme, grene og løv materiale af træets ved begreb 2 individuelle genstande (ekstension) term 1 TRÆ term 1 TRÆ term 2 TRÆ individuelle genstande (ekstension) træ udtryk

centrale begreber træ karakteristiske træk (intension) begreb 1 plante har høj stamme, grene og løv materiale af træets ved begreb 2 Vi skal plante et træ! Vi skal ud og købe træ! term 1 TRÆ term 1 TRÆ term 2 TRÆ træ udtryk

Tak for jeres opmærksomhed !