KATASTROFEN - ÅRSAGER OG KONSEKVENSER AT 2012: Studentereksamen Inspiration: Religion / humaniora (SB)

Katastrofen – årsager og konsekvenser OPGAVEFORMULERING: DU SKAL: 1)Vælge en sag: en bestemt katastrofe central. 2)Udarbejde en problemformulering og en synopsis: belys katastrofen, dens årsager og/eller konsekvenser. 3)Gøre rede for din brug af begrebet katastrofe og begrund dit valg af materiale. 4)Anvende viden og metoder fra to fag (ét på min. B- niv.) fra hvert sit hovedområde.

FAG OG HOVEDOMRÅDER Hovedområder: Din sag skal anvende viden og metoder fra to fag fra hvert sit hovedområde: Samfundsvidenskab-Humaniora-Naturvidenskab Fag: Dette oplæg inspirerer til sager indenfor humaniora med udgangspunkt i faget religion, som gennem analyse af menneskelige produkter fokuserer på menneskets forhold til katastrofen og dets opfattelse af katastrofens årsager og konsekvenser.

naturkatastrofer Fokus: Når en katastrofe indtræffer dukker der mange spørgsmål op. Hvad var årsagen til katastrofen? Kunne den have været forhindret? Hvilke konsekvenser medfører den? Hvad kan vi lære af den? Naturkatastrofer: flodbølger, jordskælv, vulkaner, tørke, laviner, oversvømmelser etc. -Hvilket natursyn præger det senmoderne menneske? -Hvordan forholder forskellige religioner sig til naturkatastrofers årsag? -Kan tro og viden supplere hinanden i belysningen af naturkatastrofers årsag? -Skyldes katastrofen menneskets religiøse ulydighed? (arvesynden) -Skyldtes Egyptens ti plager reelt klimaforandringer? Var plagerne mytiske eller reelle? -Epedimier: Pest i Europa 1348 eller den spanske syge – var det Guds straf over mennesket? -Jødeudryddelser / nazisme / Holocaust – Guds straf eller menneskelig ondskab? (Stikord: skabelsesteologi, kaos / kosmos, flodbølger / oversvømmelser i diverse trosopfattelser og myter, Noahs Ark, De ti plager, Dakotaernes myte om Vandfloden, Johannes Åbenbaring etc.)

Den potentielle katastrofe: Verdens undergang / dommedag FOKUS: Mennesket har altid filosoferet / profeteret over dommedag, den såkaldte apokalypse: Hvornår, hvordan og hvorfor slutter livet på jorden? Dommedagsforestillinger i forskellige religioner (Jødedom, Kristendom, Islam, Hinduismen, Jehovas Vidner, Mormonismen, Hopi-indianerne, Mayaerne, Nordisk mytologi/Ragnarok o.a.) Profetier om naturkatastrofer/Dommedagsprofetier gennem tiden (fx i Bibelen – Jhs. Åbenbaring). Bibelske myter om naturkatastrofer (fx i Torahen - De ti plage, Noahs Ark etc.) Kaos: Hvilke roller har forestillingen om ”kaos” spillet i forskellige mytologiske og religiøse traditioner? (kosmos-kaos, Ragnarok, Helvedesforestillinger etc) Jordens undergang - komparativ undersøgelse af videnskabelige og religiøse synspunkter på jordens undergang (fysisk – geo) (Stikord: Dommedagsforestillinger i forskellige religioner, Johannes Åbenbaring, Maya-profetier, Profetier om Jerusalems fald / Jeremias, Esthers Bog i Tanakh: Afværgelse af jødisk etnisk udrensning, Nostradamus´ profetier ”Centuria”, H. Camping - moderne dommedagsprofet, Jim Jones / Peoples Temple - masseselvmord etc.)

menneskeskabte katastrofer Terror (i religionens tegn): fx 9/11, Madrid/London-bomberne, IRA, Al Qaeda etc. Krig, folkemord, etnisk udrensning og massakre: nazisme /jødeforfølgelser, inkvisitionen, korstogene, massakren på Utøya, selvmordsbombere, djihad, masseselvmord etc.) Klimaforandring, forurening, hungersnød - Natursyn: -Grønne religiøse bevægelser: Kan kærlighed til Guds skaberværk medføre en verden uden klimaproblemer? -Askese i verdensreligioner og i senmoderne livsstil. -Skaber det kristne natursyn klimaproblemer? -Hvordan argumenterer de monoteistiske religioner for bevarelse af naturen? (analyse af skrifterne) -Er naturbevarelse en religiøs, etisk eller samfundsmæssig pligt? -En komparativ analyse af naturfolks natursyn og de senmoderne økologiske bevægelser. -Hvad er biskop Steen Skovgårds syn på sammenhængen mellem klimaforandringer og dommedag?

ETIK – moral og ansvar FOKUS: Konsekvenser af katastrofen skaber etisk debat i forhold til fx: -mediernes ansvar -menneskeligt ansvar -Hvilke konsekvenser har katastrofen for det senmoderne menneske ETIK: Etisk spørgsmål: Hvem har ansvaret for katastrofen? Etisk diskussion i forbindelse med mediedækning af katastrofen – at udstille menneskelig lidelse (etisk råd) Hungersnød og kristent nødhjælpsarbejde – næstekærlighedsbegrebet – det kristne menneskes ansvar. Filosofisk fokus: -Satte jordskælvet i Portugal 1755 skub i Europas oplysningstid (fra Guds vilje til menneskets vilje – et paradigmeskifte)? -Indsamlinger til katastrofeofre: Nytte eller pligtetik?

Frygten for katastrofen FOKUS: Forskellige religioners opfattelse af katastrofens årsag: - Naturkatastrofer kan opfattes som guddommelig straf af mennesket - Mennesket selv skaber katastrofen (griber ind i Guds skaberværk / opretholder ikke kosmos /videnskab og teknologi ”leger Gud”) - Rituel påvirkning af den potentielle katastrofe: Rituel praksis til opretholdelse af kosmos – undgå kaos (ritualer: ”Do ut des”: ofringer, bøn, soldans etc.) Determinisme - forudbestemmelse: -Har mennesket en fri vilje eller er katastrofen forudbestemt? (prædestinationslæren) -Hvordan påvirker frygten for katastrofen et samfund / et religiøst fællesskab? -Hvordan påvirker mediernes dækning af katastrofen vores menneskelige etik? Katastrofen som skræmmebillede: -Helvede som skræmmebillede og magtmiddel i katolsk kristendom (aflad / reformation) : Fx en retorisk sammenligning af nutidens dommedagsprædikanter og katolicismens afladsprædikanter.

Frygten for katastrofen (fortsat) Sorg, krise, frygt, nødhjælp: Trosfællesskabet som tryg ramme… - Hvilke funktioner kan troen / religionen have i fht. at hjælpe mennesket med konsekvenserne af en katastrofe? (fx kirkens rolle som nødhjælper eller kollektivt samlingspunkt ved katastrofer: Utøya, Haiti, Japan) -Kan en religion aktivt hjælpe overlevende ofre med at håndtere katastrofen, eller gør den brutale katastrofe religiøse forestillinger meningsløse? -Folkekirkens Nødhjælp – arbejdsområde, organisation og ideologi -Får de forskellige trossamfund flere tilhængere som følge af en katastrofe? (statistik) Andet: -Terrortrussel - kultursammenstød? Mediernes skræmmebillede af islam. -Hvordan har mediedækningen af 9/11 påvirket Vestens opfattelse af islam? (frygten for terrortrussel og islamisk ekspansion) -Kristendom – islam: Religiøst sammenstød og opgør (the clash of civilisations – ”os og dem”) – katastrofe eller mulighed?

Religionsfaglige perspektiver FAGET RELIGIONS ”DNA”: Hovedområde: Humaniora – religion beskæftiger sig som et humanistisk fag med mennesket (”human”); dets tanker, handlinger og produkter i bred forstand. Materiale (empiri): ”Tekster” (hellige skrifter, myter, ritualbeskrivelser, liturgi, salmer, artikler, fremstillinger, baggrundsstof, debatter, artikler, religiøse hjemmesider, relikvier, billeder, film, dokumentar etc.) Metoder: Tekstanalyse, argumentationsanlayse, billedanalyse, ritualanalyse: Van Gennep, Ninian Smarts religionsmodel mv. (se udleverede metodeark)

Katastrofen – i et spanskfagligt perspektiv Naturkatastrofer: -Jordskælv i Chile 2010, Costa Rica 2009, Perú 2007, México City 1985, Chile 1960 – årsager og konsekvenser (spansk - - samf -nat geo) -Forureningskatastrofer: Perú olieforurening (OD), Galicien (Prestige i 2007) -Klimaforandringer: Ørkenspredning / vandproblemer i Sydspanien -Mayakalenderen: Profeti - jordens undergang i 2012 : Apocalyptus (rel/ his/me/ mat) Menneskeskabte katastrofer: -Minekollaps i Chile – mediedækningen / sensationshistorie (spansk – samf) -Erobringen af Latinamerika og sygdomme i den forbindelse (spansk/his/biologi) -Immigration Mexico/USA: Massakre på immigranter i Taumaulipas, México -Immigration Afrika / Spanien: En humanitær katastrofe (spansk – samf) -Folkemord i Chile under Pinochets militærdiktatur -Argentina: ”La guerra sucia” - Peróns diktatur – politisk udryddelse. -Massakre/bombning af Guernica (den spanske borgerkrig) Katastrofen skaber ulighed:. -Natursyn og etik: Regnskov / oliepalmeplantager ( Perú: OD 2011) -Storbyens skjulte katastrofe: slum, fattigdom og socialt forfald (Machismo Perú, Drogas México, Los niños de la calle etc.) - Sammenbrud af sociale strukturer/megabyer/postborgerkrigssamfund: Bander (Las Maras) – spansk-samf