Katastrofer AT-eksamen 2012.

Præsentationer af emnet: "Katastrofer AT-eksamen 2012."— Præsentationens transcript:

1 Katastrofer AT-eksamen 2012

2 Opgaven Opgaven skal omhandle en katastrofe
Katastrofens årsager og/eller konsekvenser skal behandles Begge fag skal dog ikke nødvendigvis behandle både årsag og konsekvens Brug af begrebet ”katastrofe” og valg af materiale skal begrundes

3 Katastrofen Katastrofen skal være omfattende, fx
Sultkatastrofer Naturkatastrofer som tsunami, jordskælv, vulkanudbrud, tørke, sygdom Den kan være en konkret, historisk begivenhed Den kan også være en potentiel eller forestillet katastrofe Fremtidige klimakatastrofer Katastrofer fra film og romaner

4 Opgaven og de humanistiske fag
De humanistiske fag har fokus på det menneskelige aspekt og de menneskabte produkter og udtryk De analyserer og fortolker tekster, film, kunstværker og lignende Analysen kan have fokus på sprog, argumentation, virkemidler, årsagsforklaringer

5 Dansk: Katastrofer og medier
Katastrofer i medierne Analyse af trykte og elektroniske medier Vinkling Retorik og retoriske appelformer Argumentation og argumenttyper Nyhedskriterier Nyhedstrekanten Målgruppe

6 Dansk: Katastrofer og fiktion
Hvordan fremstilles katastrofer i fiktion? Hvorfor fremstilles katastrofer i litteraturen og i film? Analyse af film, romaner, noveller og digte Metodisk analyse og fortolkning af litterære værker mht. sprog, komposition, personkarakteristik osv. Analyse af filmiske virkemidler: kameravinkel, lys og lyd, klipning, farver, billedbeskæring osv.

7 Eksempler på indledende danskfaglige spørgsmål
Hvordan fremstilles en katastrofe i forskellige medier, fx mht. nyhedskriterier, retorik, sproglig stil Sammenlign forskellige, trykte mediers dækning i forhold til deres målgrupper Hvordan argumenteres der i rapporter og i kronikker for årsager til og konsekvenser af menneskeskabte katastrofer? Artiklernes brug af retoriske virkemidler, argumenttyper, appelformer

8 Eksempler på flere danskfaglige spørgsmål
Hvilke konsekvenser har mediedækning af en katastrofe, fx sultkatastrofer? Hvilke konsekvenser har det, at medierne ikke dækker andre katastrofer? Og hvilke årsager er der til mediernes udvælgelse? Hvilke etiske problemstillinger ligger der i mediernes rolle i dækningen af katastrofer?

9 Lidt om matematik Der er mange muligheder for at behandle katastrofer ud fra en matematikfaglig synsvinkel, fx Undersøgelse af udvikling i fx klimatal (matematisk modellering) Undersøgelse af sammenhænge mellem faktorer (statistiske tests) Beregning af social ulighed som følge af katastrofer i U-lande Matematisk modellering af epidemier, fx pest (SIR-modellen)

10 Lidt om historie Historie vil typisk fokusere på en fortidig hændelse, som kendes gennem kilder Eller hvordan en samtidig hændelse håndteres politisk, økonomisk, i medier Hvilke interesser og formål, der er i spil – som reaktion på historiske forhold eller som påvirkning af fremtidige forhold … eller som led i en påvirkning af samtiden

11 Hold Dem orienteret – stands tilløb til panik
Husstandsomdelt pjece 1962 ”En angriber vil – eventuelt forud for de egentlige krigshandlinger – søge at skabe forvirring og modløshed. Hold Dem orienteret – stands tilløb til panik Alle må være på vagt over for denne psykologiske krigsførelse, og alle må være med til at bekæmpe dens underminerende virkning”.

12 Typer af katastrofer Sygdomme / epidemier Krige – terror
Miljøkatastrofer Ulykker Naturkatastrofer Pludselige Langsomme

13 Sygdomme / epidemier eks.
Den sorte død o.1348 Storbyers problemer med kolera /rent vand Den spanske syge o. 1919 Behandlingsmuligheder bedres pga. teknologi og videnskab Større risiko gennem global samfærdsel

14 Krige og terror eksempler
Hiroshima og Nagasaki Wilhelm Gustloff München 1972, Bali 2002, Madrid 2004 Det 20. årh.s udvikling i fysik og teknik De moderne samfund råder over større muligheder og ressourcer Men er også mere sårbare

15 -skib Wilhelm Gustloff som KdF-skib. Sænket som hospitalsskib 1945

16 -skib Karrébombe, Hiroshima, første A-prøve og prøvesprængning 1961

17 Miljøkatastrofer - eksempler
Hurtigtvirkende Giftudslip – Seveso 1976, Rhinen 1986 Agent Orange under Vietnam-krigen Langtsomtvirkende Iltsvind i havet Ferskvandsforsuring og skovdød Udtørring – f.eks. Aral-søen / Madagascar Hungersnød

18 Ulykker - eksempler Den engelske flåde 1707 Jernbaneulykker Flyulykker
Tjernobyl 1986 Og mange andre

19 -skib Drømmen der brast – et billede på en tid. Dengang som nu?

20 Naturkatastrofer - eksempler
Vulkaner – Pompeii og Herculaneum Jordskælv – Lissabon og San Francisco Tsunamier Meteorer Historiske udvikling i forklaringer på disse Tydelig forskel på hyppighed og virkninger Diskussion om indsats og ansvar

21 Eksempler på indledende historiefaglige spørgsmål
Hvor er vi henne i tid og sted; og hvordan er i store træk den historiske sammenhæng, som katastrofen optræder i? Hvilke kilder har vi til vores viden og kan der være konfliktende interesser i dækningen af sagen? Har nogen i samtiden haft overblik? Hvordan opfatter overlevende det, de oplever, og hvordan håndteres katastrofen? Rammer den bestemte grupper, hvordan virker den på andre, bliver den et samfundsproblem?

22 Eksempler på flere historiefaglige spørgsmål
Hvad kan forklare at denne katastrofe ikke har fået samme omtale som andre? I hvilket omfang kan man tale om ”hændeligt uheld” som en uundgåelig følge af krigens gang? Er der overtrædelser af konventioner eller moralske standarder?

23 Lidt om historie og matematik
Med Wilhelm Gustloff har vi ingredienser, der passer til historiefaget Det er en fortidig begivenhed, som har været underbelyst i medierne – af politisk korrekthed Der var oplagte interesser i at fremme eller nedtone katastrofen Den berører både individ og samfund Den var uundgåelig for de ramte og blev forøget pga. af den menneskelige faktor Et samarbejds-fag kunne være matematik, der kan foretage vigtige beregninger

24 Gennemse alt materiale!
Statens Naturhistoriske Museum er allerede klar med en inspirationsdag – se mere her: