AU har som mål at være blandt de bedste i verden…

AU blandt verdens bedste… THES – World University Ranking, top 200 DANSKE UNIVERSITETERS PLACERING BLANDT DE BEDSTE 200 I VERDEN I HENHOLD TIL THES WORLD UNIVERSITY RANKING Københavns Universitet (KU) Aarhus Universitet (AU) Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Syddansk Universitet (SDU))) INDIKATORER OG DERES VÆGT THES UNIVERSITY RANKING Kriterium Universitetets internationale ry Internationale ry blandt rekrutteringsansvarlige i internationale firmaer Forskningens internationale gennemslagskraft Undervisningskvalitet International orientering Kilde: Forskningsbarometer 2009

AU blandt verdens bedste… ARWU – Academic Ranking of World Universities, top 500 INDIKATORER OG DERES VÆGT I ACADEMIC RANKING OF WORLD UNIVERSITIES (AWRU) Kriterium Undervisningskvalitet Kvalitet af lærerstaben Forskningsresultater Institutionsstørrelse DANSKE UNIVERSITETERS PLACERING I ACADEMIC RANKING OF WORLD UNIVERSITIES (ARwU) Københavns Universitet (KU) Aarhus Universitet (AU) Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Syddansk Universitet (SDU) Den Kgl. Vet. og Landbohøjskole (KVL) Ålborg Universitet Kilde: Forskningsbarometer 2009

AU på kanten af verdens bedste… Crown Indicators anses for den mest robuste indikator, når universiteter sammenlignes på tværs af fagområder (citations impact) DANSKE UNIVERSITETERS PLACERING BLANDT VERDENS HØJEST RANGEREDE UNIVERSITETER I LEIDENS CROWN INDICATORS (NR. 4), SAMT I TRE ØVRIGE BIBLIOMETRISKE OPGØRELSER ( ) KUAUDTU 1. Antal publikationer Antal citationer per publikation (CPP) Samlede antal publikationer ganget med den relative gennemslagskraft (impact) for det givne fagområde (P*CPP/FCSm) Antal citationer per publikation divideret med den gennemsnitlige gennemslagskraft (impact) i det givne fagområde (P*CPP/FCSm). Crown Indicator Den amerikanske dominans er betydelig. Samtlige 100 bedste universiteter findes i Nordamerika eller et af 7 europæiske lande

Hvad karakteriserer verdens bedste universiteter Ambition:vision og mål Support:bevillinger faciliteter organisering adm. support bibliotek IKT Talent:talentmasse - studerende, fakultet, - alumner - konsensus om identitet Reputation:synlighed benchmarking akkreditering nationale /internationale reviews Kilde: G. Hawawini, Insead

Hvad karakteriserer verdens bedste universitetsbibliotek Er AU’s universitetsbiblioteker blandt verdens bedste? Kilde: G. Hawawini, Insead

Hvordan måle hvor gode vi er…? Bl.a. på: Brugerundersøgelse, generel Brugertilfredshedsundersøgelse Benyttelsesstatistik Besøgstal Åbningstider, services Bl.a. på: Synlighed, renommé Benchmarking Akkreditering Nationale / internationale reviews Andet? Skulle vi gøre det?

Kvalitet i materialevalg og Federated search – Hvilke typer materialer skal vi give adgang til – Hvordan giver vi adgang til dem » Super avancerede søgegrænseflader (ex. Summon) – Hvor meget skal vi have adgang til – alt, eller bare det rigtige? – Hvordan vælger vi til og fra? » Brugerinddragelse i materialevalget » Dokumentation for materialets benyttelse Hvilke services tilbyder verdens bedste? Hvad gør de bedste universitetsbiblioteker (ex. Harvard) som vi ikke gør? – Det må vi undersøge!

Informationskompetence – integreret i fagene Informationscertifikat – a la PC-kørekort? Adgang til digitale studiematerialer integreret i LMS Adgang til alle typer medier (podcast, video, e-bøger, læringsobjekter) Digitale studenterafhandlinger (alle typer) Rettighedshåndtering og rådgivning Varierede studiemiljøer Elektronisk spørgetjeneste 24/365 Hvilke services skal vi kunne tilbyde alle studerende

Indsamle, registrere, validere og berige videndata (AU’s egen videnproduktion er universitetets unikke kapital. Det er den AU måles på i benchmark/akkreditering m.m. Den kaster nu også direkte penge af til universitetet og giver AU renommé) Videnproduktionen skal nurses - Forskerservices – efterbehandling af data, validering m.m. - Forskningsdata er omgivet af en række rettighedsspørgsmål – de skal - håndteres og formidles - Forskningsformidling – bl.a. via nye medier (video, audiocast, podcast m.m.) - Forskningssynlighed, webometric. Universitetsbiblioteket skal facilitere Samarbejde og indbyrdes alliancer er nødvendige for at kunne levere et ensartet højt kvalitetsniveau til alle på AU. Hvordan opnår vi det bedst? Hvilke services skal vi kunne tilbyde alle forskere og ledelsen

Hvilke services skal vi kunne tilbyde andre brugere/ dekanat/AUs ledelse? Timelærere Vanskelige at nå - de er flygtige. Vil de bruge tid på at bruge bibliotekets tilbud? - Er de vigtige at servicere? Alumni Et netværk vi skal favne for at bygge kontaktnet op til potentielle E/V i fremtiden. -Hvordan/hvilke services har de brug for? - Er de vigtige for universitetet? Andre lånerkategorier Den almindelige borger. De er ikke kernebrugere men har vidensbehov Fakulteternes ledelse/AUs ledelse - Hvilke services efterspørger ledelsen, som vi bør kunne levere? - Kan vi f.eks. Sammensætte en ”ensartet kvalitetspakke” til ledelsen på vores fakulteter? og til AUs ledelse? - Hvilket synligt og værdiskabende indhold skulle den rumme?

Udgangspunktet for alt dette må være - hvor gode er vi rent faktisk her og nu? Hvordan kan vi måle og tydeliggøre det? - Selvevaluering? - National/International review? - National/International benchmark? Skal vi gøre det?

Fokusskifte i universitetsbibliotekerne Før Nu

Grænsesnit tegner sig tydeligere

Har vi her tegnet et billede der fører til verdensklasse? Hvordan ser I verdensklasse? Har I gode eksempler på verdensklasse? Er vi rigtigt organiseret? Hvordan ville I organisere verdens bedste universitetsbibliotek fra scratch? Er der noget vi skal ændre på for at styrke vores position? Hvilken rolle bør Biblioteksudvalget spille i fremtiden? Hvordan vil I bruge udvalget til at fremme fælles udvikling og øget samarbejde? Er der commitment til samarbejde? Har vi en fælles dagsorden? Dette er overskrifter, som vi ønsker at diskutere i det næste døgn! Hvad skal vi gøre for at blive blandt verdens bedste?