Danmark har behov for en anden skattepolitik Oplæg på CEPOS skattekonference 12. juni 2006 Af Morten Helveg Petersen (MF, radikale venstre)

Danmark har behov for en anden skattepolitik Det Radikale Venstre ønsker en anden skattepolitik En skattepolitik som ruster Danmark til globaliseringens udfordringer. En skattepolitik som øger arbejdsstyrken og fremtids-sikrer det danske velfærdssamfund. Det kræver…. Et opgør med regeringens asociale og perspektivløse skattestop. Omlægning af skatten fra arbejde over på mursten. DRV ønsker en anden skattepolitik end det som hovedparten af folketinget støtter i dag. Det er nødvendigt med et skattesystem som ruster DK til fremtiden, både til globaliseringen (tiltrækning af fastholdes af de bedste hjerner) og til den demografiske udvikling, som på længere sigt vil sætte det danske velfærdssamfund, som vi kender det i dag under pres

Danmark har behov for en anden skattepolitik Kritik af skattestoppet fra økonomiske eksperter Velfærdskommissionen: Skattestoppet reducerer det offentliges provenu. Det er et problem fordi holdbarhedsproblemet dermed forværres. Problemet bliver større, jo længere tid skattestoppet fastholdes.”, december 2005. ”Skattestoppet stiller sig hindrende i vejen for en hensigtsmæssig skattestruktur på længere sigt.”, december 2005. Gør denne kritik af skattestoppet, fra nogen af de klogeste hoved på området, slet ikke indtryk på skatteminsteren og regeringen

Danmark har behov for en anden skattepolitik Kritik af skattestoppet fra økonomiske eksperter Vismændene ”Det udhuler provenuet af ejendomsskatter og afgifter, på trods af at der er større behov for en sænkning af skatten på arbejdsindkomst.”, maj 2004. ”Skattestoppets fastlåsning af ejendomsværdiskat og punktafgifter efter 2010 er ikke finansieret i [velfærds]udspillet. En fortsættelse af skattestoppet vil derfor kræve betydelige yderligere besparelser.”, maj 2006. Gør denne kritik af skattestoppet, fra nogen af de klogeste hoved på området, slet ikke indtryk på skatteminsteren og regeringen

Danmark har behov for en anden skattepolitik Kritik af skattestoppet fra økonomiske eksperter OECD: ”Skattelettelserne på ejerboliger bør opgives og i stedet anvendes til skabe råderum så andre mere skævvridende skatter kan reduceres”, maj 2006. ”Den snævre fortolkning af skattetoppet bliver mere og mere problematisk fordi det udelukker en meningsfuld omstrukturering af skattesystemet.”, maj 2006. Gør denne kritik af skattestoppet, fra nogen af de klogeste hoved på området, slet ikke indtryk på skatteminsteren og regeringen

Danmark har behov for en anden skattepolitik Krav om skattelettelser på arbejde fra erhvervslivet Dansk Industri: ”DI har igennem flere år advokeret for behovet for lavere marginalskatter. Vi er derfor helt enige med formandskabet [vismændene], når det peger på behovet for lavere personskatter.”, juni 2006 (Formand Henning Dyremose). ”Otte ud af ti danske virksomheder mener, at der er behov for at nedsætte skatten på arbejdsindkomst for at ruste Danmark til den fortsatte globalisering.” juni 2005.

Danmark har behov for en anden skattepolitik Fire kritikpunkter af skattestoppet som typisk fremhæves Blokerer for en hensigtsmæssig og nødvendig skattereform Udhuler skatteindtægterne og øger dermed kravet for at sikrer holdbare offentlige finanser på længere sigt. Gevinsten ved skattestoppet kommer primært de velstillede til gode. Udelukker muligheden for at modgå tendenser til økonomisk ophedning med skattepolitikken. Dertil kommer at skattestoppet via fastfrysningen af ejendomsværdiskatten har medvirket til boligmarkedsboom’et i de senere år. Skattestoppets destabiliserende effekt på boligmarkedet har således bidraget til den nuværende ophedning af den indenlandske økonomi.

Danmark har behov for en anden skattepolitik Skattestoppet udhuler skatteindtægterne Skattestoppet svækker de offentlige finanser ved fastfrys-ningen af både ejendomsværdiskatten og punktafgifterne. Det årlige provenutab svarer til godt 2 mia. kr. Provenutab 2002-2006 Stop for stigning i ejendomsværdiskatten 4,5 mia. kr. Stop for stigning i punktafgifter mv. 6,3 mia. kr. Provenutab i alt 10,8 mia. kr. Kilde: Skatteministeriet Bemærk: Baseret på skatteministeriets egne beregninger. På længere sigt udhuler Inflationen værdien af både ejendomsværdiskatten til disse bliver fuldstændig betydningsløse. Fra 2007 udgør det årlige provenutab på skattestoppet godt 1 mia. kr. (det større årlige provenutab i perioden 2002-2006 skyldes sammenfaldet med de kraftige boligprisstigninger)

Danmark har behov for en anden skattepolitik …..og øger kravet til de offentlige finanser på længere sigt Offentlige udgifter og indtægter frem mod 2040 (i pct. af BNP) Offentlige udgifter Offentlige indtægter med skattestop til 2010 Det offentlige underskud øges fra 3,4 pct. til 5,1 pct. af BNP, hvis skattestoppet forlænges til 2040. Grafen viser hvorledes udfordringen (finansieringskravet) til de offentlige finanser øges med omkring 50 pct. hvis skattestoppet forlænges til 2040 (indtil videre fortsætte skattestoppet kun til 2010). Det betyder med andre ord, at kravet til arbejdsstyrken også øges markant. Velfærdsreformerne skal således være mere vidtgående end det regeringen lægger op til i deres udspil. Regeringen har samme med Dansk folkeparti imidlertid ikke udvist den store reformvilje. Man kan derfor frygte at skattestoppets udhulning af de offentlige indtægter på længere sigt kan betyde nedskæringer på den offentlige service. Venstre vil i deres principprogram indskrive, at skattestoppet skal videreføres udover 2010. I det lys er skattestoppet lige nu en af de største trusler mod det danske velfærdssamfund Offentlige indtægter med skattestop til 2040 Kilde: Velfærdskommissionen

Danmark har behov for en anden skattepolitik Gevinsten ved skattestoppet kommer primært de mest velstillede til gode Lettelse i ejendomsværdiskatten fra 2002 til 2005 (1000 kr.) Rigeste 10 pct. Fattigste 10 pct. Ejendomsværdiskattestoppet har indtil nu koste knap 5 mia. kr., heraf er 35 procent af skattelettelsen er gået til de 10 procent rigeste, mens de 10 procent fattigste kun har fået 2 procent af skattelettelsen. Indkomstgrupper (deciler) Kilde: AErådet

Danmark har behov for en anden skattepolitik Den Radikale skattereform (de vigtigste forslag) Skattestoppet ophæves Ejendomsværdiskatten skal følger de almindelige lønstigninger. Ved salg af bolig justeres satsen for ejendomsværdiskatten tilbage til 1 pct. Punktafgifterne følger prisudviklingen. Skatten på arbejde sættes ned Bundskatten og mellemskatten afskaffes Topskatten øges med 3 pct. til 18 pct. og bundfradraget forhøjes til 400.000 kr. Beskæftigelsesfradraget fordobles til 5 pct. Fradragsretten for arbejdsmarkedsbidraget ophæves Se samtlige forslag på www.radikale.dk Det radikale venstre ønsker ikke at brandbeskatte boligejerne. Som udgangspunkt skal ejendomsværdiskatten følge lønudviklingen. På den måde oplever boligejere ikke stigninger i ejendomsværdiskatten som ligger ud over deres indkomststigninger. For at stoppe udhulningen af ejendomsværdiskatten er det dog nødvendigt at skattesatsen ved salg af bolig justeres tilbage til 1 pct.

Danmark har behov for en anden skattepolitik Den nuværende personbeskatning anno 2006 Bundskat Arbejdsmarkedsbidrag 8 pct. Personfradrag 38.500 kr. Beskæftigelsesfradrag 2,5 pct., maks. 7.300 kr. Kommune-, amts- og kirkeskat 33,3 pct. 5,5 pct. 6 pct. 15 pct. Mellemskat Topskat Bundfradrag 318.700 kr. Bundfradrag 265.500 kr. Indkomst AM-bidrag og indkomstskat Det betyder at det nuværende udformning af personbeskatningen – som her ses med de satser som gælder i indeværende år – ændres til følgende (skift dias).

Arbejdsmarkedsbidrag Danmark har behov for en anden skattepolitik Efter den radikale skattereform 8 pct. Personfradrag 45.500 kr. Beskæftigelsesfradrag 5 pct., maks. 12.500 kr. Kommune-, amts- og kirkeskat 33,3 pct. 18 pct. Topskat Bundfradrag 400.000 kr. Arbejdsmarkedsbidrag Indkomst AM-bidrag og indkomstskat Den radikale skattereform betyder selvsagt en væsentlig forenkling af personbeskatningen.

Danmark har behov for en anden skattepolitik Skat af sidst tjente krone efter den radikale skattereform Marginalskat (pct.) Nuværende skattesystem Efter den radikale skattereform Skatten af den sidst tjente krone lettelse således for samtlige lønmodtagere – både i bunden og i toppen af indkomstfordelingen. Lønindkomst (1000 kr.)

Danmark har behov for en anden skattepolitik Effekterne af den radikale skattereform: Personbeskatningen forenkles og hovedparten af danskerne betaler blot 42 pct. i skat. Tilskyndelsen til at arbejde forstærkes og arbejds-styrken øges på længere sigt med 25-50.000 personer. Skattelettelserne tilfalder personer med både høje og lave indkomster. Gennem skatteomlægningen fra arbejde til mursten rustes Danmark til den fortsatte globalisering. Udhulningen af skatteindtægterne stoppes.

Tak for ordet!