TV-seriens dramaturgi Pater Harms Larsen: De levende billeders dramaturgi II, pp. 350 - 356

Hvad er TV-serien ikke?

Spillefilmens dramaturgi Dramaturgisk vilkår Spillefilmens varighed: 1,5 - 2 timer Afsluttet handlingsforløb Klassiske plotstruktur Den dobbelte plotstruktur Heltens moralske udfordring (Kongeriget) Heltens romantiske udfordring (Prinsessen)

Seriens dramaturgiske succes Succeskriterier for seriens dramaturgiske udformning Økonomisk rationel masseproduktion Engagere publikum indenfor rammerne af dagligdagens faste og trygge ritualer At fastholde seernes fascination og identifikation

Serieidentifikation Karaktergalleriet / Orkestreringen Identifikation Karakterer: Ingen eller langsom udvikling Identifikation Glæde ved gentagelsen Fornøjelsen ved at gense det velkendte  Slægtskab med religiøse og kulturelle events Dramatugisk konsekvens: Udvikling af venskab mellem seer og serie

Konceptideen Anledning: Seriens dramaturgiske udfordring Kedsomhed lurer bag gentagelsen Dramaturgisk løsning Mange historier sikrer langtidsholdbarhed  Mange muligheder for at vise hvordan dagligdags eller mere eksistentielle problemer/udfordringer kan tackles. Konceptideen: Seriens kontinuitet:  Bidrager til at give seriens mange afsnit sin særlige karakter blandt mange andre serier.

Eksemplerne

”Der er et liv bag enhver forbrydelse”

Skal man blande sig eller lade være? DR’s Taxa Konceptidé: Skal man blande sig eller lade være?

”Man jager et bæst, men fanger et menneske” DR’s Rejseholdet Konceptidé: ”Man jager et bæst, men fanger et menneske”

Sammenhængen mellem afsnittene…? Episodeserie vs. Føljetonserie

Episodeserien I Kendetegn: Afsluttet historie med samme persongalleri Samme setting er fælles for hele serien Karaktererne Ofte en gennemgående karismatisk hovedperson Enkelte afsnits plot afgør hvem der er hovedperson

Episodeserie II Identifikation Tryghed ved at karaktererne er genkendelige og uforanderlige fra afsnit til afsnit Fascination Plottet i hvert afsnit udfordrer og truer hver gang seriens uforanderlighed

Episodeserien III

Føljetonserien I Kendetegn: Én lang fortsat historie Gennemgående historie udvikler sig fra afsnit til afsnit med ”ups and downs” Bevæger sig ikke mod egentligt klimaks Neverending story Virkemidler til dramaturgisk fremdrift: Masser af dialog Falske sortier Cliff-hangers

Agnes Nixon: ”Make ’em laugh, make ’em cry, make ’em wait” Føljetonserien II Agnes Nixon: ”Make ’em laugh, make ’em cry, make ’em wait”

Føljetonserien III Identifikation: Fascination: Sympati med karakterne og deres projekter Sympati etableres i takt med at publikum lærer karaktererne at kende Fascination: Udspringer af frustration over det uafsluttede som hvert afsnit skaber  Seeren tvinges til at følge med…

Føljetonserier IV Karakterer og setting Kollektiv af individer, der hver gennemlever sin egen plotlinje/storyline ”Hovedrollen” altererer indenfor karakterkollektivet Fælles om et veldefineret – ofte lukket - socialt univers. Kollektive karakterer: Mange befolkningssegmenter

Plot i serier

De fremdriftsskabende spændingsbuer Seriebuen Ligger over hele serien, og som giver en fast og sikker understrøm af spænding i alle afsnit Føljetonbuer Går over et antal afsnit f.eks. tre til seks. Disse plotlinjer vil typisk have cliffhanger- scener i hvert afsnit, så seeren må se fortsætteslsen i næste afsnit Episodebuer Går over et enkelt afsnit og sikrer en følelse af forløsning i slutningen af det enkelte afsnit Scenebuer Hver scene skal have et tydeligt vendepunkt, så seerne sidder med en overraskelse i maven, der kan holde den enkelte plotlinje ”i kog” mens man følger de andre.

Den moderne TV-serie Kombinationen af episode og føljetondramaturgi  Sindrigt system af vekslende parallelle storylines

Plotstrukturen Ingen systematik i rækkefølgen af scenerne Scenerne fra hver plotlinje udgør i sig selv en hel spillefilm Berettermodellens faser