Brandteknisk Selskab 7. September 2009 Jørgen Harbst

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Termisk energi Generelt Væsker og faste stoffers varmefylde
Advertisements

Nanopartikler i svejserøg
Vejret Vandet i luften.
Termisk energi Anders og Patricia.
Fjernvarmerør til lavenergibygg
Newtons afkølingslov ”Ændringen i et legemes temperatur er proportionalt med temperaturforskellen mellem legemet og omgivelserne.” Af Ane, Casper og Andreas.
Kemiske reaktioners hastigheder
Livets opståen og udvikling
Atmosfæren.
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
Termisk energi -varmeenergi.
Forbrænding som følge af el-kirurgi
Termisk Energi Du skal redegør for termisk energi i forbindelse med opvarmning og i faseovergangene Af Dagmar og Emilie.
Fotosyntese og respiration
Vind og vejr - klima Klimaet er et gennemsnit af temperatur, vind og nedbør målt over 30 år.
Lektion 25 – Brand ombord og forebyggelse af brand
Drivhuseffekten og Jordens klima.
Varmeteori.
Energi 4 Klimaændringer Naturlige variationer Menneskets bidrag
Klimaændringer – kort version
Af Stefanie Harbo Christensen & Anne-Line Lyngsø Thomsen
Termisk energi - I forbindelse med opvarmning og i faseovergangene.
Termisk energi En gennemgang af termisk energi i forbindelse med opvarmning og i faseovergangene. Ea, Sofie og Eva.
Og andre klimafænomener
Elektrolyse af saltvand
Enzymer.
Kap. 8 Brand er livsfarligt IltBr æ ndbart materiale En tilstr æ kkelig h ø j temperatur 3 ting skal til for at starte en brand.
Et videnskabeligt forsøg
Hvor meget fylder et kg CO2
Homeostase / Regulering af kroppens indre miljø
Fotosyntese og respiration
REAKTIONSLIGNINGER.
Kortlægning – seminar 2 INDLEDENDE STATUS PROJEKTPLAN KORTLÆGNING
Katalysator og forurening
Martin Sandø Servicestyrelsen
Af Josephine, Ida, Katrine, Medes og Øbo Dækker siderne
Anatomi & Fysiologi XIX Stofskiftet, vitaminer og mineraler I
Daves Hoszowski TEC htx
Målet med hjerterehabilitering
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem? Klimaforandringerne EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009.
Väder- och Klimatförändringar
KEMI B – Reaktionshastighed
Energi - hvad er det?.
Repetition - naturfag © Tommy Rasmussen.
Svovl.
Brandkursus Datalogi Teori Øvelser Opsamling AU baggrund Brand teori
Sidste nyt om ensilering
Syrer og Baser Torsdag d. 27/11.
Atomer og molekyler.
Atomer Atomer betyder udelelig på græsk. De gamle grækere lavede et tanke eksperiment der gik ud på, at alt i verden er opbygget af små dele som ikke.
Energi - hvad er det?.
REAKTIONSSKEMAET Reaktionen mellem gas (methan) og
1 Hydrogen til fremtiden?. 2/15 Blok 1 - Introduktion til brændselsceller Dagens emner: Brændselscelle typer Fundamentale kemiske reaktioner Energi, cellespænding.
3 StartEfter et stykke tid Hvad er diffusion? 100% Koncentrationsprofiler 0 CuNi 100% Koncentrationsprofiler 0.
© Ministeriet for Børn og Undervisning, marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan.
Jordbundslære -For skov-/gartnerholdet -Sammenfatning af Plantebiologibogens kapitel 12: jordbundslære, side 71 –
Hormonsystemet/Indokrine kirtler
3D metalprint.
FJERNER ALLE LUGTGENER 2 modeler: 200 eller 500 mg/time
Rørte og piskede masser
TRM 1: fredag den 16. august Dagens program!
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Klima under forandring
Energi til en verden i forandring
indlandsisen smelter oversvømmelser
V/Bent Okholm Hansen Intro til LAB-øvelser v/Bent Okholm Hansen
Salte i bageriet.
Faste Filtre Opbygning Rensegrader Fordele/ulemper 7. februar 2001
Salte i bageriet.
Elementær brandbekæmpelse
Præsentationens transcript:

Brandteknisk Selskab 7. September 2009 Jørgen Harbst joergen@harbst.dk Slukningsmidlerne ! Brandteknisk Selskab 7. September 2009 Jørgen Harbst joergen@harbst.dk

Slukningsmidlernes virkning Det er så let at forklare Man gør det hver dag på brandskolerne Temperatur Oxygen Brændbart materiale

Slukningsmidlernes virkning Forskellige kyndige folk har ment at jo længere tid man beskæftiger sig med et emne, des mere usikker bliver man. så bliver udredningen svær og forklaringerne mere svævende.

Slukningsmidlernes virkning Lad os i stedet opfatte branden som en kompleks fysisk og kemisk proces med en energiomsætning. Den er med mange delprocesser, som alle påvirker energibalancen og reaktionshastigheden. Slukningsmidlerne virker på flere af processerne på en mere kompleks måde, end brandtrekanten kan forklare.

Brandens fysik Processen i flammerne udvikler varme Processen skaber små faste partikler Opdrifte fører varme gasser op under loftet og udbreder dem Partikler under loftet stråler ned på møblerne og opvarmer overfladen Overfladen pyrolyserer Pyrolysegasser stiger op og blandes med luft Gasser antændes og brænder ved diffusion med luftens ilt. Stardust forsøg

Brandens fysik Hastigheden kunne nedsættes ved Større loftshøjde Materiale som udviklede mindre sod Mindre tyngdekraft Brandventilation Materiale med større varmekapacitet

Brandens fysik Brandens udvikling Effekt Tid Når forbrændingseffekten er større end varmetabet til omgivelsrne vokser branden Når der er balance er den konstant

Brandens fysik Brandens energitab Tab ved varme gasser Proportional med effekten Tab ved stråling øger med T 4 Tab ved fordampning af væske Tab ved pyrolyse Tab ved ledning er normalt underordnet

Slukningsmidlernes virkning Generelt slukkes ved at forskubbe energibalancen Køling af brændende materiale hindrer pyrolyse. Køling i flammefase nedsætter stråling Fortynding af luften nedsætter forbrændingshastigheden Kemisk reaktion i flammer kan hæmmes (antikatalyse) Afskærmning kan hindre tilbagestråling

Slukningsmidlernes virkning CO2 N2 Ar H2 O Slukning med gasser Virker primært ved fortynding af luften og nedsættelse af iltkoncentrationen. Iltkoncentrationen har en overordnet indflydelse på forbrændingens reaktionshastighed. Små ændringer har væsentlig effekt både på antændelse og reaktionshastighed. Sekundært ved køling og antikatalyse Gælder især halogenerede kulbrinter, som eksempelvis HCFC . Flere frihedsgrader i molekylet giver mere varmekapacitet.

Slukningsmidlernes virkning Minimum oxygenkoncentration for brand Ved fortynding med CO2 N2 Hydrogen 5,9 % 5,0 % Methan 14,6 % 12,1 % Højere kulbrinter 14,5 % 12,1% Benzen 13,9 % 11,2% Acetylen Krudt , metalhydrider 0%

Inertisering

Slukningsmidlernes virkning Slukning med væsker Vand Halon 2402 Kun punktslukning Virker primært ved køling, der hindrer pyrolyse Danske forsøg i 1930 erne viste at vandet ved fordampning blot skal modsvare omkring 20% af effekten for at slukke. Vandets tryk ligegyldigt. Vandtåge virker også kølende i flammer og afskærmende for stråling. Turbulens fra vandtåge kan i ekstreme tilfælde fremme forbrændingen.

Slukningsmidlernes virkning Slukning med faste stoffer Pulvere Natriumbikarbonat traditionelt til væske og gasbrande. Virker kun i flammer Kaliumbikarbonat dobbelt så effektivt Purple K 80 % kaliumbikarbonat 15 % natriumbikarbonat Slilica , antiklumpning og farvestof Bruges ofte sammen med skum eller vandtåge til flybrande mv. Ammoniumfosfat til glødebrande

Slukningsmidlernes virkning Pulveret Virkning Kølende i flammer ved dekomponering. Udvikler CO2 H2O gas Afskærer stråling Antikatalytisk Glødebrandpulver forsegler og afskærmer

Slukningsmidlernes virkning Ikke Nævnt Skum AFFF FM200 Metalbrandpulver Halonerne Alle mirakelmidlerne