Termisk energi - I forbindelse med opvarmning og i faseovergangene.

Præsentationer af emnet: "Termisk energi - I forbindelse med opvarmning og i faseovergangene."— Præsentationens transcript:

1 Termisk energi - I forbindelse med opvarmning og i faseovergangene.

2 Termisk energi, bedre kendt som varmeenergi, er en energiform som opstår ved molekyler og atomers bevægelse. Termisk energi måles også i Sl-enheden joule, J. Et stofs termiske energi kan bregnes ved hjælp at: Massen(m), varmefylde© (joke - copyright) og Temperatur (T). E = m * C * T

3 Is 0 kelvin Is er et fast stof, hvor atomerne sidder i gitterstuktur.
0c Smelte varme, Ls. Beregnes ved hjælp af: Delta-energi ( E) og masse (m). Ls = E / m Is’ varmefylde er 2,040kj / kg * C

4 Vand Atomerne er varmere, og kan nu bevæge sig lidt mere.
Temperaturen ligger omkring 1-99c Væskens struktur Fordampnings varme, Lf. Beregnes ved hjælp af: Delta-energi ( E) og masse (m). Lf = E / m Varmefylden for vand er 4,186kj / kg * C

5 Varmefylde/faseovergang
Varmefylde, C. Kan beregnes ved hjælp af: C = J / kg * grad C er den specifikke varmekapacitet. Så ved beregning af energien, et stof skal bruge til opvarmning således: E = C * m *   t Temperaturstining Fast  smeltning  flydende  fordampning  Gas Nedkøling Gas  fortætning  flydende  størkning  fast

6 Vand gas Temperatur: 100c + Gas-strukturen, atomerne er frie. Bilag
Vi har taget udgangspunkt i et glas vand og isterninger i, samt gas omkring det. Søren, Anja og Anton 