Design og æstetik? Netværk for Æstetik og Design Mads Nygaard Folkmann, lektor, ph.d. Design, Institut for Litteratur, Kultur og Medier mnf@litcul.sdu.dk

Hvad skal vi bruge æstetikbegrebet til? Ulemper: Uklart Filosofisk omtåget Mangetydigt I periferien af begrebsdannelser i design – eller ofte ubehandlet Fordele Centralt element i design Kommunikativt

Æstetik som del af designdiskursen ”Jeg har været så heldig at arbejde tæt på Alfredo Häberli, der ofte leger sine ideer frem. Jeg – og millioner andre – har købt hans stribede skåle fra Iittala, og nu har han skabt en ny serie for Georg Jensen, hvor ren æstetik, simpel funktion og et nordisk særpræg går op i en højere enhed.” Michael Anker, nordisk chef for Luceplan, Rum, april 2012, s. 20

Hvad skal vi bruge æstetikbegrebet til? Kommunikativ diskurs vs. Akademisk diskurs Smagsorienteret Begrebsafklarende Normativt (modernisme) Deskriptivt Hverdagslig Filosofisk: erkendelse Ikke-afgrænset/alment Kunst: domæne  Kan vi opstille en begrebslig, ikke-normativ æstetisk diskurs for design, der både udpeger noget specifikt i design (dvs. ikke noget alment) og ikke reducerer design til noget andet (f.eks. kunst)?

Hvordan er design æstetisk? Mit forslag: 3 typer af æstetisk betydning: Sansemæssigt-fænomenologisk: Æstetik som aisthesis; aisthetá = ”det, der kan sanses” Begrebsligt-hermeneutik Begrebslig refleksivitet; æstetik som udfordring af forståelse Diskursivt-kontekstuelt Æstetik i kontekst: æstetisering; æstetik som diskursiv indramning af betydning/hvad der er ’æstetisk’ betydning

Typer af æstetisk betydning Inspiration fra tre paradigmer af æstetikteori Vedr. sanselig erfaring: Baumgarten: Aesthetica (1750–58)  Dewey, Shusterman, Böhme, Seel Vedr. begrebslig erkendelse: Kant: Kritik der Urtheilskraft (1790)  Adorno, Menke, Bubner, Seel Vedr. kontekstuel og diskursiv forankring af det æstetiske  Rancière, Featherstone, Liessman, Oldemeyer

1. Sanselig erfaring Udgangspunkt i aisthetá = ”det, der kan sanses” Fokus på fremtrædelsen Atmosfære: Samspil af subjekt og objekt Anna Haupt & Terese Alstin: Hövding

2. Begrebslig refleksivitet Fokus på, hvordan æstetiske objekter kan fordre en bestemt forståelsesmæssig indstilling af os Hvordan kan design æstetisk kodes til at være et medium for nye typer af forståelse? Hvilke idéer og begreber er til stede? Hvordan bringes de til fremtrædelse, og hvordan reflekteres de? Er der en grad af æstetisk selvrefleksion? = Hvordan reflekterer designet i sin materielle fremtrædelse sit idé- og begrebsindhold?

Æstetisk kodning = Kommunikationsfunktion i design: Måder for designobjekter at reflektere sig som æstetiske: Med deres bestemte kodning vil de mødes med en bestemt forståelse Æstetik = hvordan designobjekter relaterer sig til deres (konstruktion af) betydning

Kodningsstrategier MNF: ”Evaluating Aesthetics in Design” Design Issues 26(1)

3. Diskursiv forankring af ’æstetik’ Fokus på æstetiske mediers indvirkning på, hvordan betydning opstår og værdisættes Diskursiv bestemmelse af, hvad ’æstetisk’ betydning er: “Aesthetics refers to the specific regime for identifying and reflecting on the arts: a mode of articulation between ways of doing and making, their corresponding forms of visibility, and possible ways of thinking about their relationships. “ Jacques Rancière: The Politics of Aesthetics, s. 10 (opr. Le Partage du sensible)

Æstetisering Proces af tilblivelse og fremhævelse af betydning som ‘æstetisk’ Høj grad af sanselig appel og æstetisk kodning Påvirkning af virkelighedopfattelse: Hvad der er virkeligt, og hvad der er simulation Rækkevidde/udfoldelsesgrad Struktur: Materielt/immaterielt

Niveauer af æstetisk betydning Sanseligt Ydre udforming, materialer Taktil og emotionel respons Begrebsligt Interface, apps Åbent struktureret, dynamisk interaktion med betydning/ betydningsdannelse Kontekstuelt Effekt af/som æstetisering Udveksling af symbolsk værdi Framing af erfaring

Sammenfatning... MNF: ”The Aesthetics of Immateriality in Design: Smartphones as Digital Design Artifacts”

Æstetikreferencer Adorno, Theodor W. 1970. Ästhetische Theorie. Frankfurt a.M.: Suhrkamp. Böhme, Gernot. 1995. Atmosphäre. Essays zur neuen Ästhetik. Frankfurt a.M.: Suhrkamp. Böhme, Gernot. 2001. Aisthetik. Vorlesungen über Ästhetik als allgemeine Wahrnehmungslehre. München: Wilhelm Fink Verlag. Bubner, Rüdiger. 1989. Ästhetische Erfahrung. Frankfurt a.M.: Suhrkamp. Dewey, John. 2005. Art as Experience. New York : Penguin. Folkmann, Mads Nygaard. 2010. “Evaluating Aesthetics in Design. A Phenomenological Approach”. Design Issues, 26(1), 40-53. Folkmann, Mads Nygaard. 2012a. ” The Aesthetics of Immateriality in Design : Smartphones as Digital Design Artifacts”. Paper presented at Design and semantics of form and movement, Wellington, New Zealand Folkmann, Mads Nygaard. 2012b. “Interior as Place. Aesthetic Coding in Interior Design”. Blossom, Nancy & Thompson, J.A.A. (eds.). The Blackwell Book on Interior Design. Blackwell. Liessmann, Konrad Paul. 2010. Das Universum der Dinge. Zur Ästhetik des Alltäglichen. Vienna: Zsolnay. Menke, Christoph. 1991. Die Souveränität der Kunst. Frankfurt a.M.: Suhrkamp. Rancière, Jacques. 2004. The Politics of Aesthetics. London & New York: Continuum. Seel, Martin. 2000. Ästhetik des Erscheinens. München: Hanser. Seel, Martin. 2007. Die Macht der Erscheinung. Frankfurt a.M.: Suhrkamp. Shusterman, Richard. 22000. Pragmatist Aesthetics. Living Beauty, Rethinking Art. Lanham & Oxford: Rowman & Littlefield Publishers.