Status Tyskland og Holland Hans Aarestrup Danske Svineproducenter.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Læseteori på femten minutter
Advertisements

Når enden er go’… Faglig beretning: Marked for eksport af 10 mio. smågrise? Niels Ove Nielsen Syddansk Svinerådgivning.
FORÆLDELSE Danske Byggeøkonomer 25. Maj 2009 ADVOKAT HANS LYKKE HANSEN
Kaskelotten.
Status om landbrug og fosfor
Nye globale krav til virksomheder og regional udvikling Jan Hylleberg Adm. direktør Vindmølleindustrien.
Muligheder og status i Danmark v/ Mads Helleberg Dorff Christiansen
Landbrug og Fødevarer 1Side Salmonella i avl- og opformering.
Udnyttelse af miljøgodkendelser
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Integration på arbejdsmarkedet 19. juni 2008
Vækstfondens medfinansiering af virksomheder
Opsummering Kathrine Hauge Madsen.
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Lovkrav Bekendtgørelse nr. 100 af 9. februar 2011, Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning,
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Hvalhajen Der findes cirka 330 forskellige hajer. Hvalhajen kan blive op til 14 meter lang. Hvalhajen er verdens største haj. Den spiser plankton små fisk.
Kultur Syddjurs Som en iværksætterforening for kulturudvikling i Syddjurs Kommune v/ Hans Bodilsen.
N-fiksering Hvordan og hvor meget?
Mettes hemmelige billeder fra turen til New Zealand.
Efteruddannelsesindsatsen 2007 Analyse Danmarks undersøgelse januar 2008 Oplæg på Kompetencerådets møde den v./ Merete.
LANDBRUGSRAADET Plantekongres 10. januar 2006 Krav om sporbarhed og mærkning af fødevarer Morten Andersen Linnet Landbrugsraadet Afd. for Fødevarer og.
Solcelleanlæg Øernes Revision Peter Hansen Registreret revisor Medlem af FSR – danske revisorer De nye regler mest interessant for udvalgte virksomheder.
Møde i Danmarks Vækstråd den 1. juni 2007
Fødevareøkonomisk Institut, 2007 Dansk landbrug og dilemmaer Elementer til drøftelse af dansk landbrugs fremtid Direktør Søren E. Frandsen Fødevareøkonomisk.
Mål 1 Mål 2 Mål 3 Interreg Equal LEADER+ Urban Mål 1 Mål 2 Mål 3 LEADER ??
Midtjyske virksomheder om Udviklingsaktiviteter Resultater fra Det midtjyske Vækstlag August 2009.
Indlæg på Gudenåkonferencen på "Værket" den 9. maj 2008 ”Punktkilderne – Indsats og forventninger” Nels Markussen Natur- og Vandchef Miljø- og Teknik Randers.
Samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker I perioden 31. marts til 14. april 2011 blev landets kommuner spurgt om hvilke former for samarbejde der.
Ny rådgivningsstrategi Fra AGRINORD´s Svinerådgivning.
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
Disposition Indledning Hvad samarbejdes der om ?
Status på implementering af EU lovgivning for søer i Østeuropa v. Chefkonsulent Per Knudsen LRØ 8. Januar 2010.
VIA NORDICA HELSINKI 10. JUNI Accept af hastighedsgrænser og politikontrol - Det er muligt at få folkelig støtte Jesper Sølund Rådet for Større.
Turistliv i Naturen Benno Blæsild og Hans Bodilsen.
KLIKOVAND møde, 27. maj 2013 Klimatilpasning på den politiske dagsorden - Konkrete projekterfaringer i Fredensborg kommune / Thomas Lykke Pedersen Borgmester.
Tican koncernen.
Hvordan skaber vi vækst og udvikling på Bornholm?
Green Network BAR Handel, BAR Jord til Bord, BAR Kontor, Grafisk BAR, Industriens BAR Umiddelbare årsager Hændelsen + Skadevolder Skade Risici i arbejds-
Formål og baggrund Jørgen Larsen. Grunden til at en revision af Biociddirektivet var nødvendigt  Lukke smutveje (”loopholes”) og fremme fri handel samt.
Global Compact og CSR – fra principper til praksis 3. juni 2008 Muligheder for støtte gennem VÆKSTmidt programmet.
- Vi udvikler os sammen med dig Møde med Sønderjyske folketingspolitikere Af Anders Andersen, Udviklings- og rådgivningschef i LandboSyd Temaer: Biogas.
1 ISS – Carbon Hvorfor ISS i Carbon 20? 2 Dialog med kunder der prioriterer miljø Inspiration til det fortsatte arbejde med udvikling af.
Jeopardy Ikast Vestre Skole
VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION Konkurrenceforvridning eller fælles fodslag FADS-Nytårskur 2010.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
Forslag Energi 2020 – Lemvig Kommune % VE i 2020
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
 Kommunalreformen, alle regioner og kommuner skal være medlem af et trafikselskab  Gl. Århus Amt og Gl. Ringkjøbing Amt havde ikke noget trafikselskab.
Fokusgruppe Helhedsorienteret risikostyring v
Status i England Lisbeth Ravn Knowledge Transfer Manager British Pig Executive (BPEX)
AGWAPLAN Integration af miljø- og landbrugsmål Eksempel på en bottom up tilgang til løsning af udfordringerne i Vandrammedirektivet Irene Asta Wiborg,
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Dansk Miljørådgivning A/S ATV Gå hjem møde 3. Juni 2008 Termisk session Monterey 08 Thomas Hauerberg Larsen (billedmateriale fra Terratherm/TRS/SRS/Orbicon)
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Produktionsøkonomi Kvæg 2009.
Mulig merpris ved eksport ?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Gylleseparering og biogas – praktiske erfaringer Resultater af FarmTest og andre projekter Specialkonsulent.
Gevinster ved multifunktionelt jordbrug v. Jesper S. Schou Cand agro, Ph.D. DMU - afdeling for Systemanalyse Hvad er multifunktionelt jordbrug? Gevinster.
Danish Farm Design Building the future Dyrevelfærd Portugal, Spanien, Italien Bjarne Kornbek Pedersen.
Disposition Generelle regler VVM screeninger Miljøgodkendelse fra 2007.
Kan økologiregler sikre dyrevelfærd?
Status for udvikling af bioenergi i England, Holland og Tyskland
Hvilke teknologier til separering kan købes i dag ?
Nye virkemidler på vej – oversigt over forskningsindsats Flemming Gertz Specialkonsulent VFL.
H:\EJO\Præsentationer\Planteko.ppt De danske marker om 5-15 år - set med de politiske briller Carl Aage Dahl Adm. Direktør, Dansk Landbrug.
Perspektiver for husdyrproduktion i Danmark
ØKONOMI I OPTIMERET UDSKIFTNING AF SØER MICHAEL FREDERIKSEN |
ETV i praksis Hvem gavner ETV? - Eksempler fra landbrugssektoren Præsenteret på DANETV ekspertgruppemøde i Taastrup, 3. marts 2009 Thorkild Q Frandsen,
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
Smag på landskabet Landskonsulent Heidi Buur Holbeck
Præsentationens transcript:

Status Tyskland og Holland Hans Aarestrup Danske Svineproducenter

Kontrol i Tyskland og Holland •Myndighedskontrol minimal og pragmatisk •Cross compliance nævnes aldrig som et problem. (Hollandske svineproducenter har ingen jord) •QS og IKB

Besætningsstørrelser 2008

Tyskland •20 – 25 % løsgående. •Manglende erkendelse af problemets omfang. •Store besætninger har større andel af løsdrift end små. •I besætninger under 200 søer er løsdrift helt ukendt. •Kilder: ZDS, ISN, Schauer, m.fl.

Østrig •10% løsgående •90% af søerne i besætninger under 150 søer •Organisationerne opfordrer landmændene til at slå koldt vand i blodet og se tiden an.

Holland •60% løsgående •Løsgående i Holland er bokse med 2 meter brede gange bagved. •Søerne skal gå løse senest 4 dage efter løbning. •Andre regler får mindst lige så stor betydning for udviklingen i Holland.

Dyrevelfærd Tyskland •Viel geschrei und wenich wolle. •Tierschuts TÜV •Politisk optimalt med CDU/CSU + FDP

Dyrevelfærd Holland •Kastration: aftale om delvis finansiering fra detailhandel. •Pladskrav øget omkostning på godt 20 øre pr kg med 2013 regler. •Halekupering ikke noget tema Kæder anerkendes som rode og beskæftigelses- materiale

Miljø Holland •Undersøgelse viste at 6% af hollandske svineproducenter er klar til 2013 uden at skulle investere. •Green label i 2011 skubbes til 2013, men vil defacto lukke mange stalde

Konkurrenceforvridning •Tyskland – Regionale forskelle –Landbrugsmoms –Biomasse, Biogas, solenergi –Kollonnearbejdskraft. –Tilskud til rådgivning. –Tilskud til ”DAKA •Holland –Billigere veterinærkontrol