Vand Problemformulering: Hvordan opfører vand sig?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Termisk energi Generelt Væsker og faste stoffers varmefylde
Advertisements

Læringens fundamentale processer
Det sure, det salte, det basiske
AT opgave 2014 Mad og Mennesker
Biologi om vandes kredsløb
Fysik/Kemi i samspil og udvikling Vejle Peter Norrild
Velkommen til workshoppen
Velkommen til informationsmøde på Vrejlev-Hæstrup Skole
Handler om naturvidenskab
Vejret Vandet i luften.
Fra faglig rapport til akademisk opgave Et didaktisk redskab.
Prøveformer og evaluering af kompetencer i biologi
Almen studieforberedelse
Science Class Juelsminde Skole
Organisering af undervisningen. Det er muligt at indsætte links til diverse filer, hjemmesider, video- og lydklip eller åbne dem direkte i OneNote, så.
Geografi BeskriveJorden. Geografi SamfundsfagFysikGeologiBiologiMatematikKemiHistorie.
Termisk energi -varmeenergi.
1.Projektopgave i natur og teknik
Naturvidenskabeligt Grundforløb
Termisk Energi Du skal redegør for termisk energi i forbindelse med opvarmning og i faseovergangene Af Dagmar og Emilie.
En dansk personlig kommentar til forslag til læreplan i naturfag og til fysikk 1 og 2 Albert Chr. Paulsen, IMFUFA, Roskilde Universitet.
ALMEN STUDIEFORBEREDELSE AT Hvad er det nu AT er? AT er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af gymnasiets tre faglige hovedområder:
Fremtidens student med kemi
Fysik B : Omfang 5 timer pr. uge
Termisk energi - I forbindelse med opvarmning og i faseovergangene.
Termisk energi En gennemgang af termisk energi i forbindelse med opvarmning og i faseovergangene. Ea, Sofie og Eva.
Informationsmøde d. 28/9 Optag august Praktik: 1.
Praksisforløb i grundskolen klasse Billedkunst som uddannelses- og dannelsesfag Konference i Fællessalen på Christiansborg d. 21. april 2010 v/
2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi
FORMÅL med Garudas profilværktøjer er:
4.lektion: Det økonomiske kredsløb og de økonomiske konjunkturer
Det Internationale Område
Biologi C Planlægning Indhold Didaktiske overvejelser Studieretning: Samf A, mat B, idræt B.
Niels Grønbæk Nielsen Teamets planlægning af undervisningsåret.
4.lektion: Hypoteser og evaluering 4 og sidste lektion i undervisningsforløbet ”Danmark i verden” baseret på kapitel 2 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum.
Biologi i AT.
Ny Fælles Naturfagsprøve
4.lektion: Det økonomiske kredsløb og de økonomiske konjunkturer
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
6. lektion: ’Blog om unge’ og summativ evaluering 6 og sidste lektion i undervisningsforløbet ”Samfund og individ” baseret på kapitel 4 i bogen Luk Samfundet.
Udeskolekursus Tårnby Kommune, august 2011
Lektion 1: Hvad er velfærdsstaten ifølge jer
Vandets vej fra hav til land
Modersmålsgruppen Klassematch A, B og C Tværgående temaer Almendidaktiske vurderinger.
Råstoffer Af Camilla G, Sanne Holt Jakobsen, Halit Alias Kylling og Natasja Knak Villadsen.
Objektorienteret Netværkskommunikation Præsentation 28: Eksamen.
6. lektion: ’Blog om unge’ og summativ evaluering 6 og sidste lektion i undervisningsforløbet ”Samfund og individ” baseret på kapitel 4 i bogen Luk Samfundet.
Kampen om grundvandsressourcen. Planteproduktion Session 29: Markvanding - optimal udnyttelse af grundvandsresurserne. Statsgeolog Alex Sonnenborg.
Erfaringer fra næsten 2 år med 2.w, NAG
Konference om mundtlige prøver PRØV! Et program til de mundtlige prøver.
SKABELON.
1 Efter Karl Henrik Flyums modeller At formulere spørgsmål - led 1- 7.
Problemstilling hvordan? Den daglige undervisning! Prøven!
 Siden sidst – gennemgang af planer og ideer  Oplæg: modellering / observation  Opgave: afprøvning af spørgsmålstyper ud fra et oplevet dilemma, problem,
Astra* Nationalt center for læring i natur-, teknik- og sundhed Sprogbaseret læring i naturfag Del 2 Astra* v/Anette Vestergaard Nielsen.
Hvorfor skal naturfagene samarbejde? For elevernes skyld! Oslobåden, Peter Norrild
Synopsen skal indeholde titel på emnet og angivelse af fagkombination problemformulering præsentation af de underspørgsmål, der er arbejdet med diskussion.
Kævlefolket - Et undervisningsforløb i skulptur
Kompetence-, færdigheds- og vidensmål
Den naturvidenskabelige metode
Et undervisningsforløb med afsæt i genrepædagogik
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Videnskabeligt projekt
Efter Karl Henrik Flyums modeller
Naturfag.
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Bænkebidere Et forløb for 2. klasse.
Velkommen til fagligt samspil
Skrivedag 7: Resumé, konklusion og henvisninger
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Præsentationens transcript:

Vand Problemformulering: Hvordan opfører vand sig? Hvordan påvirker det vores hverdag? Hvordan laver man et undervisningsforløb til 2. klasse, hvor disse to spørgsmål bliver besvaret, og hvor eleverne får en forståelse for disse problemstillinger med udgangspunkt i deres egen hverdag?

Rammefaktorer: Regnbuen 1+2 Før vi påbegynder emnet bliver klassen op i faste grupper a ca. 4, alle forsøgene laves i disse grupper. -> sammenhold, arbejdsmoral Vores undervisningsplan forudsætter at klassens N/T-timer ligger i blokke a 2*45 min, hvor klassen har en af disse om ugen. Evt. frostgrader udendørs

Mål Undersøge ændringer af stoffer: is, der smelter, vand, der fryser, vand, der fordamper Kunne forbinde de forskellige årstider med vigtige begivenheder i naturen Undersøge enkle forhold vedrørende vejret, herunder temperatur og nedbør Formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser, herunder: hvilken temperatur har vandet fra hanen, hvorfor regner det? Opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter Ordne resultater og erfaringer på forskellige måder :skema formidle resultater på forskellige måder: tegning, tekst

Metoder Læreroplæg ved tavle, primært envejs Samtale ved tavle/ i bog: flervejs Undersøgelser Gruppearbejde omkring opgaver: problemløsning, selvstændigt (?), danner egne erfaringer, prøv-dig-frem summegrupper Lærerforsøg: hypoteser fra børnene Modelarbejde i fællesskab

1. Lektion Vand: Væske, temperatur, varmt & koldt, Hvad bruges vand til? Forslag skrives på tavlen Undersøgelse Samtale Gruppearbejde Hvor kommer vand fra? Billeder i bog Snak om vandinstallationer Større forståelse for vand og dets brugbarhed, Hvor vandet kommer fra, vide om vands temperatur

2. Lektion Damp: koge, damp, fordampning i luften/ fra huden, Hvad sker der når vand koger? Hypotesedannelse: egne erfaringer/ forforståelse Måling af vand i gryde Samtale omkring damp, lærerstyret Gruppearbejde: kaffefiltre: Iagttagelser af eksperimentet Fortolkning/ gennemgang, mundtlig formidling Opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter

3. Lektion,(1) Is: fryse og smelte punkt Forsøg ved tavlen skabe aha-oplevelse i slutningen af timen Hvor findes is? Summegrupper Gruppearbejde Gennemgang ved tavlen

3.Lektion (2) Temperatur smelte/bevare en isterning Gruppearbejde Gennemgår resultater på tavlen Vands kredsløb Model bruges i næste lektion Viden om is

4. lektion Vandets kredsløb: vandets kredsløb, fordampning/ fortætning, regn/sne, skyer, tøvejr/ frostvejr Model over kredsløbet: - fortolkning - -> hvordan i virkeligheden: læreroplæg - Regn, skyer, Årstider: hvad er forskel fra vinter/sommer, - repetition fra kattefiltre Evaluering: liste over begreber: hvilke sidder fast?- repetion over hele forløbet kunne forbinde de forskellige årstider med vigtige begivenheder i naturen Linke model med virkelighed

Progressionsplan 2/ 3.-4. Klasse 3/ 5.-6. Klasse Fase/ klassetrin Mål Indhold 2/ 3.-4. Klasse klimazoner og kendetegn. vands betydning for mennesket, grundvandsspejl, udstyret Sahara vs. Gobi-ørkenen, Vands betydning, grundvand 3/ 5.-6. Klasse Periodiske system – kemi generelt. Indikations pinde Verdensrummet – den blå planet. Vands egenskaber Syre/base, (hjemmet.) Den blå planet. Rensningsanlæg. Saltvand/ ferskvand. Vandets kredsløb.

Konklusion Vand har tre tilstandsformer; is vand og gas, disse opfører sig forskelligt alt afhængig af temperaturen. I Danmark er grundvandmængden og kvaliteten tilstrækkelig god, til at vi ikke behøver bruge ret mange ressourcer på rensning. I vores undervisningsforløb har vi sat fokus på, at eleverne skal få en forståelse af vand og dets egenskaber med udgangspunkt i deres egen hverdag, så de har noget at forholde sig til. Børnene skal arbejde i faste grupper for at lave et bedre sammenhold i klassen.