Anatomi & Fysiologi XXI Nyrer og Urinveje II

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Det sure, det salte, det basiske
Advertisements

ved Henrik Cederfeldt Larsen
Lungerne Biologibogen s
BLODETS Ph-værdi.
Hormonel cellekommunikation
Styrk dit immunforsvar
Anatomi & Fysiologi V Nervesystemet
Neurologiske lidelser og skader Neurointensive problemstillinger
Moderne genteknologi Celler som fabrikker.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Anatomi & Fysiologi II Cellen
Til finalen Lidt af hvert Vand I Vand II Reaktioner Opløsninger 100
Syre-base og lidt elektrolytter
Naturfag 9.klasse Kredsløbet.
Anatomi & Fysiologi XI - XII Kredsløbet
Anatomi & Fysiologi XX Nyrer og Urinveje I
…nogle væsentlige egenskaber.
Elektrolyse af saltvand
Enzymer.
Syrer og baser Repetition 2007.
Homeostase / Regulering af kroppens indre miljø
Varedeklaration Optagelse af mad Madens funktion Kulhydrat
Nitrogen kredsløbet.
VITAMINER OG MINERALER
OSMOSE OG DIFFUSION STOFTRANSPORT.
Anatomi & Fysiologi XIX Stofskiftet, vitaminer og mineraler I
VITAMINER OG MINERALER
Anatomi & Fysiologi XVII Fordøjelsen II
PROTEIN Af Leif D. Hansen.
Nyrernes histologi 17 For at starte, klik på: Forside Anatomi Nefron
Naturfag SSA.
Nervesystemet S. 5. Dka.
Bakterie og virus.
Homeostase / Regulering af kroppens indre miljø
Anatomi & Fysiologi XXI - 2 Respirationsorganerne
Målet med hjerterehabilitering
Hjerte og kredsløb. Berit Pedersen
Anatomi & Fysiologi XXIV Huden
Fedt, protein og kulhydrater
En oversigt over biokemiske variable med relation til nyrer & nyrefunktion DSKB Møde #394  Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk.
Anatomi & Fysiologi VII Nervesystemet
Nyrer.
Gødning Jordens salte.
Nyrerne.
-kroppens største organ
Nyrerne Absolut vigtigste funktioner er at:
Fra mælk til ost Vi lavede osten ved hjælp af enzymet Chymosin. Chymosin får mælken til at koagulerer, sådan at man, når vallen er sorteret fra, har det.
1y’s samlede undervisningsmateriale om menneskets fordøjelse
DIALYSEPRINCIPPER Køge intensiv afdeling December 2010 ved Anne Stautz, produktspecialist Pia Egelund Hansen, produktspecialist.
Blodets sammensætning Lymfesystem Blodsygdomme
Kemi - Naturfag 2015 Syrer og baser MRH - Tradium.
Fordøjelsessystem. Indledning Kig og lær Spytkirtlerne Tre sæt spytkirtlerne Tre sæt spytkirtlerne 1. Øre kirtlerne, ligger ved 1. Øre kirtlerne, ligger.
- Sammensætningen og lymfesystemet. En voksen mand har 5-6 liter blod i kroppen. En voksen mand har 5-6 liter blod i kroppen. Plasma udgør ca. 60% og.
Fordøjelsessystemet.
Nyreundersøgelser Clearance & Renografi.
Nyre og urinveje UVI og uræmi
Næringsstoffer Fedt & Protein.
Hormonsystemet/Indokrine kirtler
Oplæg om syre-base.
Kulhydrater og dannelse af ATP
Nervesystemet S. 5. Dka.
Blodets sammensætning
Figur 6.10 Faktorer, der afgør væskestrømmen gennem kapillærvæggen.
Proteiner Sine Foder Nissen, foråret 2009.
Det sure, det salte og det basiske 2
SN – Fysik/Kemi – Hjemly Idrætsefterskole
Naturfag Gast. Bager, slagter og ernæringsassistenter
Anatomi Lever, nyrer.
Salte og Ioner.
Antidiabetika.
Præsentationens transcript:

Anatomi & Fysiologi XXI Nyrer og Urinveje II 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 21 Nephronen: Ca. 1,3 milioner pr. nyre Forholdet til nyrernes anatomi Cortex (Bark) Medulla (Marven) Papilla renalis 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 21 Nephronens ’filterenhed’ (1) Bowman’s kapsel Efferent arteriole Afferent arteriole Glomerulus Tubulus (nyrekanal) 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 21 Nephronens ’filterenhed’ (2) Bowman’s kapsel Glomerulus 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 21 Nephronen – information Ca. 1.800 L/dag blod igennem de 1,3 million glomeruli Der dannes ca. 180 L filtrat (præ-urin) Der reabsorberes 99% af filtratet (præ-urin), som giver en urinmængde på ca. 1,5L I et døgn timer reabsorberes der: ~1,300 g of NaCl ~400 g NaHCO3 ~180 g glucose 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 21 Nephron funktion (1) Filtrering Reabsorption Sekretion Excretion 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 21 Nephron funktion (2) Blod løber fra A. renalis (A) til den Afferente arteriole (B) Den Afferente Arteriole fører ind i Bowman's Kapselen (H) og bliver til den struktur der hedder Glomerulus (C). Blodet forlader Glomerulus via den Efferente Arteriole (D), der fortsætter som de Peritubulær kapillærer (E). Vand og opløst stoffer, som er filtreret igennem Glomerulusmembranen, samles i Bowman's Kapselen (H) og dræner ind i den Proximale Tubulus (I). Filtratet fortsætter igennem Henles slynge (J), Distale Tubulus (K) og samlings Tubulus (L). Vand og hvis opløst stoffer reabsorberes fra filtratet ind i de peritubulær kapillærer, imens opløselig stoffer kan være transporteret fra de peritubulær kapillærer og ind i tubulnetværket 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 21 Filtration (1) 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 21 Filtration (2) Filtratet bestå af: Nogle små molekulær blod plasma proteiner Electrolyter (Na+, Cl-, K+, Ca++) Urea (Metabolske stoffer er oprindelig dannede som ammoniak, men kroppen omdanner dem til den ikke toksisk stof urea) Det der ikke bliver filtreret: Store molekyler: Plasma proteiner, RBC’er, nogle typer medicin og nogle toksiske stoffer 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 21 Reabsorption (1) Selektive reabsorption Sørger for genoptagelse af de vigtige stoffer, som er blevet filtreret ud af blodet: Natrium Aminosyrer Glukose Vandopløselig vitaminer 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 21 Reabsorption (2) Proximal tubule Alt Glukose reabsorberes via aktive transport >90% of the urinsyre reabsorberes via aktive transport ~60% of uorganiske salte reabsorberes via aktive transport (aktive transport of Na+ fra den proximal tubulus kontrolleres af Angiotensin II) Aktive transport af Fosfat (PO43-) tilbage til blodet reguleres (hæmmes) af PTH 80-85% af den filtreret vand mængde reabsorberes sammen med ovenfor stående pga. osmose Descenderende Henles slynge Yderligere vand tab pga. osmose. Den intercellulær væske er hypertoniske pga. reabsorption af Na+ i den ascenderende dele af Henles slyng. Obs: I kontrast til den ascenderende del af Henles slyng, er den descenderende del tyndvægget og let gennemtrængelig for vand Distal tubulus I den distal tubulus reabsorberes der mere Na+ via aktive transport og vand følger med pga. osmose Obs: Selv om 97% af den filtreret Na+ er blevet absorberet inden den distal tubulus, er det den sidste 3%, som er afgørende for kroppens natrium balans; og derved blodtryk. Reabsorption af Na+ i den distal tubulus reguleres af Aldosteron 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 20 Reabsorption (3) 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 21 Reabsorption (4) 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 20 Vand og ADH (1) Reabsorption af vand sker pga. den forholdsvis hypertonisk intercellulær væske omkring tubulerne; der samme gælder også for samlerrørene – dette sørger for en høj osmotisk tryk for genoptagelse af vand Genoptagelse af vand understøttes yderligere af membran kanaler i samlerrørene der kaldes Aquaporiner, som kan flyttes fra at være ind dele af vesikler eller at sidde på cellemembranen Når Aquaporinerne sidder på cellemembranen passerer 3 milliarder vand molekyler pr sekund igennem porene ADH stimulation på samlerrørenes celler forårsager en flytning af Aquaporiner til cellemembranen og øger genoptagelse af vand ADH produceres af Hypophysens baglap i respons til et fald i blodets osmotisk tryk 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 20 Vand og ADH (2) 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 21 Nyrene og syre-base balancen Kropen skal nøje kontroller blodets pH, som ligger tæt på 7,4. Ændringer kan resultere i forstyrelse i enzymaktivitet og viser sig først ved nervesystem forstyrelser Ændringer i blodets pH kan sker ved visse sygdomme; Diabetes, Pneumoni, Akut asmatisk anfald Regulering af syre-base balancen Fin deviationer i pH’en reguleres af blodets buffersystem Justeringer af åndedræts mønstre (øget dybde og hastighed), kan også fremme udskillelsen af CO2 og dermed kan for blodets pH til at stige (mere basisk) I respons til ændringer i blodets pH kan nyrerne kontrollerer udskillelsen eller tilbageholdelse af syre H+ ioner og basiske HCO3- ioner 