Fremtidens ledelsesudfordringer i gymnasieskolen Dorthe Pedersen,CBS Inspektorforeningens årsmøde 2011 2. Marts på Nyborg Strand

Hvad vil jeg tale om? Reformtendenser – nye rammer for gymnasieskolens genopfindelse Gymnasieskolens reformpres – ‘den frigjorte men omringede institution’ Ledelse i et postbureaukratisk regime - at lede det potentielle Hvad bliver ledelsesudfordringerne?

Reformtendenser i en genopretningstid Genopretning og budgetmæssigt disciplin Incitamenter til at indhøste rationaliseringsgevinster Centralisering af ikke borgernær administration Mere kvalitet for pengene (bench marking) Digitalisering ift medarbejdere og borgere (ABT og digitale brugerfalder) Ny involvering af borgere og brugere

Regeringens genopretning (ud af budget- og velfærdsklemmen…?) Genopretningspakke og nulvækst (2,25 mia.kr i regioner og kommuner pr år) Kommunaløkonomiske budgetaftaler med krav om tilbagebetaling af ’overforbrug’ (6,55 mia.kr i 2011!) Sektoranalyser, der udpeger rationaliseringsprojekter (360 graders eftersyn i folkeskolen, specialområdet mv.)! Administrative servicecentre, effektivisering og samling af objektiv sagsbehandling! Sammentænkt digital selvbetjening (fælles IT strategi)! ’Væk med bøvlet’-plan – borgernær afbureaukratisering Normalisering af styreform i de store byer! Øget offentlig konkurrenceudsættelse!

Paradoksernes paradis eller styring i forlegenhed Aktuelle reformers succes synes at afhænge af at offentlige serviceorganisationer kan styre sig selv – ledelse udpeges til den kreative kraft, der kan overskride reformernes paradoks mellem nulvækst og forbedret service (nye opgaver), effektivitet og udvikling, standardisering og profilering osv; altså at skabe mere for mindre og gøre det indenfor konkurrerende regulerings- former og stridende styringssignaler!

Udvikling af studieretningsgymnasiet – oversættelser - fri men omringet En stabil, fagbureaukratisk organisering er blevet udfordret af et nyt post-bureaukratisk styringsregime, der stiller nye krav om (selv)styring på skolerne Styring sker gennem formning af rammer, forventninger, gensidige forpligtigelser, evaluering og måling, samtidig med at styringen søger at forlænge eller overskride sig selv ved opbygning af organisatorisk og ledelsesmæssig kapacitet i den selvejende institution. Den ’pålægges’ friheden til at beskrive sig selv på nye måder og udvikle ny praksis, samtidig med at den forpligtes til evaluering og refleksiv selvkontrol. Genopfindelse af studieretningsgymnasiet sker altså gennem ydre reformpres, oversættelser og lokal anknytning i form af træghed, modstand, ’sense making’, innovation, hykleri…….?

Hvilke ‘genopfindelser’ åbner reform af gymnasiet for ? Genopfindelse af ydelsen/selvbeskrivelsespres: Styrket faglighed, grundforløb, flerfaglige forløb, studieretninger (profilering), valgfag… Genopfindelse af evalueringsbegreb/dokumentationspres: Studieplan, studierapporter, kvalitetssystem, selvevaluering, resultatvurdering…(konkurrerende evalueringsdiskurser!) ‘Genopfindelse’ af økonomien / prioriteringspres: Selveje, taxameterstyring, markedsorientering, gennemførsel og kapacitetsudnyttelse! Genopfindelse af organisering/samarbejdspres: Teamorganisering om klasser, SR, flerfagligt samspil, undervisningsplanlægning, administration, elevkommunikation, pæd./faglig udvikling etc. Genopfindelse af ledelse/koordinations og kommunikations- pres: Målstyring, mange typer forløb og flere ledelsestemaer samt nye lærerroller med fokus på selvledelse og helhedsansvar - fra ‘privat praktiserende lærer’ til medleder/’spillende træner’...

Ledelse på potentialitet i et post-bureaukratisk styringsregime Frem for fagbureaukratiets kombination af kollegakultur og regelstyring, inspektion og opsyn, må der udvikles et strategisk og tværgående pædagogisk lederskab med fokus på mål, resultat og kvalitet, team, supervision- og udvikling Frem for at påtvinge skoler, ledelse og lærere abstrakte styrings- og ledelsesmodeller, bliver ledelse et spørgsmål om at kunne facilitere selvledelse - at team og lærere vil tage den nyvundne autonomi på sig, ’oversætte’ og skabe lokal mening med SR gymnasiet og udfolde en organisering og praksis, der understøtter dette. Ledelsen skal på den ene side sætte en horisont og retning ud fra reformens grundbegreber, men samtidig holde oversættelsen åben for den potentialitet af lokal mening og udfoldelsesmuligheder, som giver mulighed for at agere både visionært, effektivt og responderende på skolens komplekse opgaver, interne differentiering og relevante omverden!

Ledelsesudfordringer Identitet: Hvordan udvikles studieretningsgymnasiet og (fler)fagligheden helt ind i fællesfag og læreridentitet ? Er vi ved at udfordre lærernes ‘dna’ eller er det blot et spørgsmål om kommunikation? Professionen: Hvordan udvikles lærerrollen –så øget ansvar fører til flerfagligt samspil og nye handlemuligheder (inter-agency), frem for ‘loss of agency’? Skal vi have flere lærertyper og -roller? Organisationsform: Hvordan undgår vi at nye (eksterne) effektivtets- og styringskrav fører til internt bureaukrati, hierarkisering og fragmentering – Kan vi blot strukturere os ud af ledelsespresset? Ledelse: Hvordan udvikles et strategisk og pædagogisk lederskab med fokus på kerneydelsen og kerneaktørene (lærer og elever), samtidig med at skolen indgår i produktivt samspil med omverdenen? Legitimtet: Hvordan udvikles beslutnings- og kommunikationsformer (møder, netværk, digitalt) ud fra flere legitimitetbaser og med balance mellem det kollegiale, professionelle og individuelle?

Dimensioner i ledelsen Hvilken organisation – understøtter, sikrer koordination, gennemsigtighed, legitimitet, effektivitet…? Hvilken ledelse – er synlig, kommunikerer, faciliterer, muliggør, involverer…? Hvilken kultur spiller med… arbejdsplads, fagkultur, teamkultur, ledelseskultur….? Hvilken læreridentitet… bevidsthed, autonomi, faglig stolthed, anknytning…?

Hvilken læreridentitet ? teamet Hvad skal jeg nu ’knytte an’ til? Projektet Faggruppen Strategi /værdier Professionen Elever Arbejdsplads kultur Uddannelsen

Arketypiske ledelsesmodeller ’Den planlæggende kollegiale ledelse’: Central og formaliseret styring via administrative regler, standarder, manualer og funktionsbeskrivelser (fagbureaukrati og kollegakultur…..?) ’Den dialogbaserede ledelse’: Udbredt teamorganisering, høj grad af lærerinvolvering i samlet ledelsesdialog. (’organisme’, projekt og teamdialog…..?). ’Den strategiske virksomhedsledelse’: Ny formaliseret struktur med nye mellemledere, stabsfunktioner med reelle ledelsesfunktioner (ledelseshierarki, kontrakter, divisionalisering….?) Ledelse og organisering i gymnasium og VUC 2010