Islam er ikke kun moskeer: Identitetspolitik i Nørrebros gader.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Svend Gønge-skolens værdier...
Advertisements

Velkommen til Støtteforeningen Kragelunds venner Kragelund forsamlingshus.
Set i forældreperspektiv
Værktøjer/tips og tricks - til implementering af ændringer i egen organisation Hvorfor benchmarking/evaluering Er der nogen, der ved, hvorfor vi laver.
…ny Muhammed krise ??.
Vil ligestilling og uddannelseskapløbet på universiteterne fremme integrationen? Karen Sjørup, RUC Europa-Kommissionens 8. marts arrangement.
TALENT-DK: Inspirationsmøde
Hans Jørgen Limborg Arbejdsmiljøkonferencen 2005
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Facilitering af møder, der skaber værdi og mening
Hvordan kan du arbejde med meningsfuldhed?
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Uddannelsessystemet Paradokser og muligheder
God trivsel = God læring
Recovery gennem lokalsamfundsdeltagelse
Vi gennemførte en række interview ifm
PR Kampagne for folkeskolen
VERDENS BEDSTE NYHEDER HVAD SIGER DE LAVT HÆNGENDE FRUGTER? Interview med en forældre fra min datters Vesterbro-vuggestue.
At skabe den livsnære samtale David Viftrup. Kristne venner Relation til præst Kristne aktiviteterBibelenÆgtefælle BørnForældre Resarch by John Finney,
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
Dansk Vækst: Fortid, Nutid, Fremtid ATV Carl-Johan Dalgaard.
Vestegnsprojektet Forebyggelsespuljens temadag 4. oktober 2012
1 Rekruttering og fastholdelse • Få fat i de rigtige folk til din afdeling • Skab en spændende arbejdsform, så de har lyst til at blive.
Kommunernes beskæftigelsesindsats for arbejdsmarkedsparate ledige
Singlerne på boligmarkedet: hvem er de og hvor bor de?
Otte interviews af ca. en times varighed foretaget i perioden november 2008 til marts 2009 fælles for de interviewede:  → ansat i en international (engelsk)
Fattigdom i Danmark Fattigdom på kanten af Lolland og Falster
Medlemsgalleri Navn Danser Navn Danser Navn Danser Navn Danser Navn Danser Navn Danser Navn Danser Navn Trommer Navn Trommer Navn Trommer Næste side.
Fortællinger fra kanten
Most Significant Change I workshopform - erfaringer fra Ibis- Sydamerika København, juni 2005.
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
KØN OG MEDIER MEDIEVERDENENS BEHANDLING AF KVINDER OG MÆND OG LIGESTILLINGSSPØRGSMÅL V/KONCERNCHEF OG ANSV. CHEFREDAKTØR LISBETH KNUDSEN.
Sommer hele året? Den anden bolig og forbruget Oplæg på Dansk Byplanmøde, 2012, Kirsten Gram-Hanssen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Relationer – børn og voksne
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Brugstedet.dk Eksempelsamling ”Geodata skaber værdi” Nils Bo Wille-Jørgensen Grontmij.
Leder af Frivilligcenter Aarhus
 Intro  Historien – starten på det hele  Formålet  Hjernerne bag  Bomben bruges  Verden synker – Internettet stiger  På nettet kan vi alt  Effekter.
Skraldeeksperiment i Københavns Kommune TMFs Innovationsforum
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
I forlængelse af ”Katar” ● Husk det tekstnære arbejde. I skal ikke først og fremmest sige, hvad meningen med novellen er. ● I skal først og fremmest sige,
Virtuelle verdener og rum Lisbeth Klastrup og Troels Degn Johansson IT-højskolen I København F-2002, Design, Kommunikation & Medier.
Lokale grønne partnerskaber
Kristine Kousholt, post doc, ph.d.
Recovery - At komme sig Aulum d. 10. oktober 2010
Planlovens landzonebestemmelser – konsekvenser for det åbne land.
Ved eksamen bliver de studerende prøvet i forhold til deres: Viden om grundlæggende begreber, teorier og forskningstraditioner vedrørende IT som medie.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Iselingeskolen Elevevaluering 25. og 26. oktober årgang 87 elever.
Projekt Lavet af Jonas og Marcus. Idéen går ud på: Idéen går ud på at når man sætter nøglen i hoveddøren tænder lyset i entréen. Lyset slukker efterfølgende.
Opgave af ren kreativitet… Kunst i det offentlige rum
Scor en ung med Projekt Frivillig Landdistriktsrådets årsmøde i Mariagerfjord Kommune.
2 minutter om tid (og rum) Lisbeth Klastrup 7. kursusgang 23. oktober.
Designoplæg Skabe opmærksomhed omkring bibliotekets arbejde med digitale ressourcer Info-søjlen.
Sociologisk Grundkursus. Hovedtemaer og klassikere
A/S Gelsted Bygningsindustri1 1 ”Ny chance til alle – den gode historie fra en produktionsvirksomhed” Ved Lars Vigsø,Susanne Toftager A/S Gelsted Bygningsindustri.
CSR - HR Beskæftigelsesrådets handicapkonference december 2008  Præsentation af Coop/CSR  Erfaringer med ansættelse af personer med.
Unge og Religion TOLERANCE
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
”I gamle dage gik man til fodbold og gymnastik for at være sammen med sine venner – det gør man ikke mere!” - Perspektiver på børne- og ungdomsidræt i.
Det københavnske idrætsliv
Hvad skal hovedstaden leve af? VP Jørn Henrik Levy Rasmussen
FRIHED FOR ALLE I TRO OG TALE 2
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
Ord skaber Da du kom hertil fra et underfuldt sted,
Kortlægning - Styrker og svagheder
Unge med angst set fra et vejlederperspektiv
Next Library – Satellite Berlin
EGU – hvad virker? EGU – et godt redskab til inklusion af unge til
Præsentationens transcript:

Islam er ikke kun moskeer: Identitetspolitik i Nørrebros gader

Udgangstese  Debat af stormoske(er) er elementer i den større samfundsmæssige diskussion af islams placering i DK  Spørgsmål om synlighed vs. usynlighed  -> fokus på identitetspolitik  -> fokus på de rum, hvori identitetspolitik manifesteres  ->hvorfor lige de rum?  -> hvordan?  Bestemte lokaliteters rolle i nationale diskurser

Data  Projekter om islam på Nørrebro (2007-)  Historisk data

Nørrebro  Historisk lavindkomstområde  Høj koncentration af etniske minoriteter (i visse dele særlig høj, fx Mjøknerparken)  Oprindelseslande: Libanon, Somalia, Irak  Flere muslimske institutioner, både Sunni og Shia

Brug af rummet

Kilde: B.T.

Teoretiske perspektiver  Brug af rummet: relationelt. Byrummet som centralt, fordi det stiller spørgsmålet om sameksistens mere direkte end andre rum (Doreen Massey 2006)  Synlighed/usynlighed (hvad gælder for hvad, og hvad bruges som hvad?) (Hinze 2010)  Identitetspolitik: : ” Identities are used strategically as a form of collective action to change institutions … cultures.. participants….[and react] against reified formulations of identity (Bergstein 2005)

Ift. nationale diskurser For os, der er vokset op i København i 50erne og 60erne står Nørrebro i et særligt skær. Det var jo nok ikke ligefrem den fineste del af hovedstaden. Man var af natur vant til lidt af hvert, hvis man var nørrebroer. For der var jo alt derude på den nordre side af Dronning Louises Bro: Solide og ordentlige arbejderfamilier med respekt for sig selv var så langt det almindeligste - men dertil kom de skæve eksistenser, smårapsere og ballademagere, kunstnere og unge troende indremissionske, der lige var kommet ind med firetoget, folk der - med og uden anstand - tog en tår over tørsten. Lette piger og nette piger. Og det hele i en herlig københavnsk blanding. På Nørrebro lod man sig ikke let chokere - for man havde allerede set det hele før. Der var ikke plads til snobberne. Til gengæld var der højt til loftet - og masser af tolerance. I dag er Nørrebro totalt forandret. Der er blevet lavt til loftet og lummert. Tolerancen er væk. Og en af de væsentlige årsager hertil er at Nørrebro er blevet en muslimsk enklave. Og hvor islam går ind, går tolerancen ud (Kjærsgaard 2003)

Teoretisk perspektiv  Mythscape (Bell 2006): Hvordan nationen skabes igennem reference til historien  Pia K’s beskrivelse kan betegnes som mythscape  Mangler: Dele af Nørrebros historie (aktivistisk, socialt)  Forklaringselementer ift. muslimsk aktivisme

Konklusion  At se diskussionen om moskeer i et større, samlet perspektiv som handler om synlighed og relationer  Mulighed for konkurrerende synligheder (e.g. Shia/Sunni)?  Det visuelle i den nationale myte/forståelse af nationale/lokale rum: ”spaces as representations.. Are also shaped by representations of space, and both are shaped – and in turn shape – spatial practices” (Modan 2007, Hinze 2010)