VOFF konference april 2011 Hvad sker der i klasserummet? De sociale og faglige relationers betydning for fastholdelse 27. April 2011 Susanne Murning, ph.d.stipendiat - CeFU, DPU, AU

Betydningen af at høre til ”Så på en måde, så var jeg også sådan 'kommer jeg nu til at droppe ud igen', fordi det var ret hårdt for mig at droppe ud, fordi jeg normalt er meget pligtopfyldende og kan godt lide at.., altså jeg synes bare det er helt forkert det der med at droppe ud, ikke, så det var meget hårdt for mig og..., men det var bare slet ikke mig den linje, og den klasse, jeg kom ind i var meget engageret i samfundsfag og læste aviser dagligt og diskuterede, og jeg følte mig bare slet ikke som en del af klassen, fordi det var bare ikke min passion sådan, fordi det var ligesom bare at hele deres liv det var bare det der samfundsfag og politik og sådan noget. Så på den måde blev jeg også sådan lidt til sidst sådan frosset lidt ud, fordi jeg havde det dårligt inden i mig selv med, at jeg havde valgt den linje og, ja..., så det var..., jeg er rigtig glad for at jeg har gjort det nu.” (1.g stx, pige) • Identitet, selvforståelse og selvværd • En del af et fællesskab – eller uden for. Hvilken orden selekterer her? • Fortællingen om frafald (gerne som fravalg) og sårbarhed.

Læring og deltagelse – i et socialt perspektiv •Tendens til at individualisere problemerne; valg, vilje, ansvar, disciplin! => mange tiltag handler om at ruste den enkelte. Men problemer ofte også socialt skabte – bør forebygges og løses socialt! •Klasserummet og elevpositioner = betingelse for deltagelse og læring. •Klassekultur tæt knyttet til gymnasiekulturen, og elevernes møde med denne. Læring = socialisering = særlige måder at deltage, tænke, tale, forstå, arbejde etc. Afkode, give det mening og mestre. Forskellige betingelser for socialisering, læring og oplevelse af mening. •=> opmærksomhed på klassen og dens kulturelle praksis som ramme for inklusion og eksklusion i gymnasiet. •Ph.d.: Et relationelt og socialt blik på skolepraksis og elevpositioner i gymnasiet. Klassekulturens betydning for elevernes positioner og muligheder for deltagelse (læring, fastholdelse og frafald) Elevfortællinger, observationer og proces. Materiale fra intro.

Mundtlig deltagelse i klassen ”….det handler meget om tryghed i klassen. Det er derfor, man skal gå rundt og være social og snakke med alle, så alle siger, ’Okay, det er Aisha, hvis hun svarer forkert, så er det lige meget’. Jeg ved, at Kevin er meget bange for at svare forkert, for han er meget asocial og tænker, ’De ved ikke engang, hvordan jeg er’.”(1.g hhx, pige) ”Og så om aftenen inden man sover, så læser man den, og så kan man huske den, og så er det bare meget lettere i en gruppe ligesom at komme ud med sine meninger. For jeg kan bedre komme ud med mine meninger foran tre, fire personer, end jeg kan lide det foran hele klassen. (…) Så har man lyst til at forberede sig. Så har man lyst til ligesom at yde noget mere.” (1.g hhx, pige) • Tryghed eller usikkerhed (’at dumme sig'). Det gode indtryk – overfor alle. • Deltagelse = læring eller præstation? • Forpligtelse overfor hinanden. Godt indtryk og mulighed for deltagelse. • Nu sværere man har ved faget, jo vanskeligere at deltage. • Gruppearbejde = fælles stemme, arbejde og svar. Vende det med andre.

Fysisk placering i rummet – og deltagelse ”Sune: Jeg har snakket med Susanne (læreren) om det, og hun sagde også, at det var, fordi hun følte, jeg ville være aktiv næsten lige meget, hvor jeg sad. Så der var brug for nogle andre, der skulle derop. Men jeg syntes bare ikke, jeg kunne få undervisning dernede. Man får ikke lyst til at være aktiv, hvis man ikke sidder et ordentligt sted, og hvis man ligesom skal kæmpe for at se, hvad der står på tavlen, og man samtidig skal kæmpe med at skrive notater. Troels: Ja, og hvis du så har en bærbar foran dig samtidig, så er det sgu nemmere lige at gå ind og kigge på et eller andet andet. Mikkel: Ja, præcis, så er det lettere lige at gå på Facebook eller et eller andet. Sune: Jeg vil også gerne op at sidde foran, for så kommer jeg til at lave meget mere skolearbejde på min bærbare end at sidde og surfe rundt hele tiden.” (Drenge hhx2, 1.g) - Deltagelsesmuligheder – og fristelser (computer, snak) - Fysiske pladser, positioner og positioneringer - Venskaber, kendskaber og oplevelse af fællesskaber.

Positioner mellem det sociale og det faglige felt ”En god skoleelev i vores klasse, det må være... [...] En som jeg egentlig ikke synes så meget om generelt, men han er..., han gør noget for sin skolegang. Det der med at han er med til alle timerne, han har lavet sine lektier, han er forberedt, han rækker hånden op, han.. ja. Han kan alle ting, synes jeg. Men altså det sociale, der drosler han ned. Jeg synes ikke, han er sådan en person, man har lyst til hverken at bruge sin tid på eller... […] Men jeg har det meget gerne sådan, at dem, der er virkelig gode i skolen, det er også gerne dem, der mangler det sociale. Og hvis man er sådan middel i skolen eller kan sine ting, ikke, uden at det bliver for overdrevet, så er man også gerne til at kunne fanges socialt. Så det er det der med, at folk lukker sig inde, når de bliver de der enspændertyper, og det synes jeg, der er nogle af dem, der gør. Desværre. Og de lukker sig også lidt ude fra det der sammenhold i klassen” (1.g hhx, Simon)

Hvad betinger en klassekultur, der virker støttende, anerkendende og inkluderende? • Elevernes kendskab til hinanden – tryghed og rummelighed. • Elevernes deltagelses- og læringsmuligheder; tryghed, taletid, variation, relationer, positioner, fællesskab, individualitet • Fysisk placering, elevpositioner og elevrelationer. • Forholdet mellem det faglige og det sociale. • Lærerens rolle som facilitator af klassekultur og deltagelse; fordeling af taletid, læringsformer, arbejdsgrupper, autoritet. • Kende klassen – bidrage til elevernes kendskab til hinanden. • Opmærksomhed på betydningsmønstre og ordningsprincipper; hvad er det de er fælles om, hvad inkluderer og ekskluderer her?