REFRAMING I BARNEHØYDE - HJERNEBASERT LÆRING Skolelederforbundet 27. marts 2014, 13.30-16.30 Skolelederforbund – 4 amtsafdelinger, der går sammen om konference 27/3-14. Hjernen og hvordan vi ændrer vores tankesæt – ift. os som ledere og for de børn, vi arbejder med. 8 år med socialdemokratisk regering. Ny minister – konservativ/højre. Et andet pres på skolen. Sætte mål. Lærerne skal have mere oplæring/videreuddannelse. Fokus væk fra enhedsskole (hvor alle skal have plads) – i retning af styrkelse af individualisering. Omvæltninger – forandringer. Hjernens processer…. Inspektører og viceinspektører. Pædagogisk-psykologisk personale. Hvert andet år holdes konferencen. For to år siden var det ikke godt nok – det var populistisk. Kernevirksomhed: undervisning og læring i FOKUS. Værktøjer til at tænke over egen måde at lede på. Prædiker ting, man ikke efterlever. Uddannet på Zahles Seminarium. Snakke om involvering vs. reel involvering. Starter kl. 10. Forbundsleder åbner det hele. Den nye minister taler 45 minutter. Frokost 12.30-13.30. Anette Prehn. Middag om aftenen. Stand-up komiker. Dagen efter: noget med mindfulness (tidligere buddhistisk munk) – 2 timer. Henrik kender ikke så meget til, hvad det/mindfulness er. Slut ved 13-14 tiden. 120 skoleledere max. Torbjørn Røe Isaksen Kunnskapsminister

DET RESILIENTE BARN Hvordan hjælper vi vores elever til at blive ”runde” i bunden? Det her oplæg handler om resiliens: bounce-back ability

AMYGDALA ANGRIBER LET FEM AMYGDALA-TRIGGERE Statustrusler Diktater/råd For store mål, fremtidståge, usikkerhed ”Identitet = Adfærd” og adfærd kritiseres Minder om ”farlige oplevelser” + bestemte ord AMYGDALA I BØRNEHØJDE Amygdala-sangen Amygdala-flasken Amygdala-uret Mandelformede strukturer – limbiske system. Relevansdetektor (billeder af mad, mennesker – i jer, lige nu) + trusselsrespons Video Fysiske farer + symbolske farer (hvad kan være en symbolsk bjørn? Politimand. Edderkop. At tale offentligt (min egen teenage-konklusion: overvejede at blive skibsingeniør – men nej). Klap ret hurtigt… (latter). Reaktionstid 80 ms. De røde mandler – billede. Test efter udfordrende spørgsmål En lærer kom til at spise tre, inden skolelederen havde nået at fortælle, at de var spraymalet. Hvad gør denne viden vigtig for ledere? Hvilken en er vigtigst! Har I alle besluttet, hvilken en I vil stemme på? Vil du komme op og redegøre for dit valg? Amygdala in action. Afstemning. Eksemplet Anna: FYSIK-LÆREREN = DEN STORE, FARLIGE ”BJØRN” Det var tilfældet for Anna, en 13 år gammel pige. Bare tanken om hendes fysiklærer – og fysiktimen – udløste et lettere panikanfald. Jeg hørte første gang om Anna, da hendes fysiklærer kontaktede mig efter et foredrag i Basel. “Jeg har en pige i min klasse som helt klart har en overaktiv amygdala. Jeg vil gerne hjælpe hende.”   Via Annas mor arrangerede jeg et møde mellem mig og Anna. Der var intet ”terapeutisk” over denne samtale, men den havde en enorm betydning for Anna. Da Anna hører om amygdala, forstår hun, at det er dén, der løber af sted med hende. Hun forstår, at fysiklæreren er blevet en ”symbolsk bjørn” for hende. Og at hun ikke behøver at ”tro” på denne fortolkning. Jeg bemærker hurtigt, at Anna trækker vejret meget overfladisk. Skuldrene bevæger sig op-ned, op-ned, når hun trækker vejret. Og jeg ved, at vi kan lære Anna nok så mange små skru – og give hende nok så megen viden om hjernen… men får hun ikke fat i sit åndedræt, og får gjort det dybere og roligere i hverdagssituationer, så vil kun lidt være vundet. Hvorfor? Fordi når amygdala-aktiviteten går i vejret, så følger der nogle fysiologiske reaktioner, der skal forberede kroppen på (potentiel) voldsom muskulær aktivitet (flygt, frys eller kæmp). Blandt andet bliver åndedrættet mere overfladisk og hurtigere. Og hvis det i forvejen er overfladisk, så har Anna ”ikke noget at give af”. Og vejen er banet for et panikanfald. Derfor kan vi med fordel træne at få åndedrættet langt ned i maven i hverdagssituationer: ”Gør først lungerne helt små. Træk så vejret til din tå!” Det er dét, der også kaldes for det dybe åndedræt, og som indebærer, at maven spiles ud (hvilket kan være grund til, at teenagepiger vægrer sig ved at trække vejret sundt). Spørgsmål til refleksion/dialog: Hvordan er dit eget åndedræt? Og dine børns? Hvilke små skru ville gøre en stor forskel? Anna kigger sig selv i spejlet, mens hun laver øvelserne. Hun kan se, hvordan hun går fra at have skuldre, der suser op og ned, til at have en navleregion, der bevæger sig stille og roligt ind og ud. To timer tog det Anna at lære grundstenene til at håndtere sin amygdala: Et grundlæggende fysisk repertoire og et grundlæggende mentalt repertoire: At trække vejret dybt og beroligende. Og at vide, at hun ikke ”er” sin hjerne men kan vælge at fortolke situationer i et andet lys, end den hendes amygdala tilbyder hende pr. refleks. I dag tager det hende kun et øjeblik at træde ud af situationer, hvor hun ellers ville gå i panik før. Hun har mere selvtillid og ved, at når hun støder på noget svært eller udfordrende, ”så ved jeg, hvad jeg skal gøre”. Hun mærker nervøsitet indimellem: ”men aldrig i så lang tid eller så slemt som før.” Mennesker går i terapi for det her i årevis. Men med små, smarte skru – og oplysthed omkring hjernens funktioner (og julelege) – kan store resultater opnås overraskende hurtigt.

PRÆSTATIONS-LIGNINGEN (ytelses-ligningen) p = P - b præstation = potentiale - barrierer 20% af os har en decideret overaktiv amygdala Moren var under negativ, langvarig stress i graviditeten – fødes med større amygdala Under langvarigt pres, amygdala kan vokse til dobbelt størrelse Trækker præstation ganske betragteligt ned… i alle aldre

Omvendt proportionalitet: TO VIPPER I HJERNEN Omvendt proportionalitet: Når én går op – går den anden ned

EN STYRKET HIPPOCAMPUS REGULERER AMYGDALA HJERNESMART PFC- AKTIVITET REGULERER AMYGDALA Motion Meditation Sund diett Åndedretts-mestring Skjønnhetssøvn dæmper amygdala-aktivitet ”Reframing burde være i det vand, vi drikker” Professor James J. Gross, Stanford University ”Det ser ut som snørr”

FÆLLES REFLEKSION Hvordan påvirker det et barns trivsel at være en stærk ”reframer”? Hvor mange børn ved i dag hvad reframing er – og kan bruge det bevidst og systematisk?

Du er hjertelig velkommen til at kontakte mig via: 0045 60 70 60 22 www.anetteprehn.com anette@anetteprehn.com www.udemy.com Foredrag, workshops, udviklingsforløb