Familie og børn i en opbrudstid

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Familie og børn i en opbrudstid
Advertisements

Historien om Jørgen Finke
Hvorfor skal børn have rettigheder?
Lederkonference Holdbar ledelse – i pædagogisk praksis
Set i forældreperspektiv
Kulturmøder og kulturforskelle
Tal på familieområdet.
Tværsektoriel ledelse – hvorfor, hvordan, hvorhen?? Volume II
Vi er en menighed, som giver evangeliet videre, med det mål at mennesker bliver efterfølgere af Jesus. (Mt. 28:18-20) - Det betyder, at vi i menigheden.
Inklusion – et fælles anliggende Daugaard
Adoptivbarnets møde med daginstitutionen. Institutionsstart.
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
SFU’s Skolestartskampagne i et ideologisk perspektiv
Hvad er et godt liv for vores børn?
Sprogpakken Forældresamarbejde.
Familie og børn i en opbrudstid
i dødens og omsorgens rum
Kan daginstitutioner gøre en forskel. v
Forældrerådslagning Keld Bjørbæk, Ungdomskonsulent Tlf
mine observationer Filmanalyse af OK Gloser til filmen
Relationer – børn og voksne
Etnisk minoritetsunge og familier – at skabe én sammenhængende verden! Fredericia 2014 Basim Osman Cand. psych., autoriseret psykolog Selvstændig psykologisk.
Børns omsorgssituation og trivsel
En hest, der kan flyve. Ure, der smelter, og mærkelige væsener, som ligner noget fra en drøm. De surrealistiske kunstnere malede det, de fandt i deres.
Kærnehuset! Forældresamtaler -et nødvendigt onde eller brugbart pædagogisk værktøj?
Dolken Tove Ditlevsen, 1963.
HUSK BILLEDE Foredragsaftnens tema
Forskningschef Niels Ploug, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Socialpolitisk årsmøde 2007 Lige muligheder for udsatte børn og unge.
Fritidshjemmet Villaen Per Schultz Jørgensen 10. Oktober 2012
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
2.lektion: Socialisationsprocessen – hvorfor er vi mennesker, som vi er? - II 2.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel.
Uddrag af politiske principprogrammer
Evolutionsteorien En teori om, hvordan livet udvikler sig. For at forstå den skal man lære følgende begreber: Fødselsoverskud: Der fødes flere unger end.
Introduktion til ideologiske forgreninger
Et mærkeligt skib.
Nærvær og engagement som brændstof for læring - og hvordan Kulturtjenesten medvirker til at skabe kvalitet og udvikling.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Social kompetence Oplæg den 28. Oktober 2008 Kildevældsskolen Per Schultz Jørgensen.
Emilia van Hauen JEG ER MISUNDELIG! ”Vi går ikke ind for kvoter – det er sådan noget for fisk!” Bolette Christensen, vicedirektør i Dansk Industri.
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
forståelse & støtte til mønsterbrydere
Akutafdelingen På vej mod DNV Oplæg til gruppearbejde: Hvad gør vi først? Hvad gør vi siden?
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Vædderen Af Cecil bødker.
Analyse af noveller.
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder Etnisk Ung LOKK.
‘I skal vandre i kærlighed’ (Ef 5, 2).
Familieiværksætterne Et sammenhængende forløb om fødsels og forældre- forberedelse for førstegangsforældre Information, vejledning og dialog om de udfordringer.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Vestre skole d Formål Hvordan vil en længere og mere varieret skoledag se ud for en elev i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling ? Hvad.
Opdragelsesformer og familietyper Fra landbrugssamfundet Det industrialiserede samfund Det sen-moderne samfund Efter jeg har vist dig dette Power Point.
Mentorskabets roller og relationer Lone Nordskov Nielsen Efterskoler,
© Finansiel rådgivning – privat Helge Sørensen (red.) Hans Reitzels Forlag, 2016.
© Finansiel rådgivning – privat Helge Sørensen (red.) Hans Reitzels Forlag, 2016.
© Finansiel rådgivning – privat Helge Sørensen (red.) Hans Reitzels Forlag, 2016.
© Finansiel rådgivning – privat Helge Sørensen (red.) Hans Reitzels Forlag, 2016.
Oplæg, Mødrehjælpen, København d
1 Præ-moderne samfund. 2 Moderne. 3 Senmorderne samfund.
Figur 7.1 Hans Reitzels Forlag.
Figur 9.1 Hans Reitzels Forlag.
© Finansiel rådgivning – privat (2.udg.)
Betydningen af fars barsel for lige løn mellem kønnene
© Finansiel rådgivning – privat (2.udg.)
Fælles viden – Bedre integration Et tilbud om efteruddannelse
Figur 2.1 Hans Reitzels Forlag.
Brikker til litteraturhistorien
Hans Reitzels Forlag.
© Finansiel rådgivning – privat (2.udg.)
Figur 7.1 Hans Reitzels Forlag.
Præsentationens transcript:

Familie og børn i en opbrudstid Folkeuniversitetet November-december 2008 Per Schultz Jørgensen

Introduktion Familien er fundamental i et menneskes personlige erfaring Familien er også fundamental i artens historie Familien ændrer sig over et livsforløb Familien ændrer sig historisk Hvad er det stabile i familien? Forelæsning 1

Familiens kernefunktioner Beskyttelse og tryghed Den menneskelige ”reproduktion” Parforholdet og alliancen Børn og opdragelsen Forelæsning 1

Hvad er en familie? Far, mor og børn Med mange variationer Eneforsørgere Par uden børn Men barnet skaber en særlig familieverden Forelæsning 1

Fire forelæsninger 1. Forelæsning: familiens historie 2. Forelæsning: den moderne familie 3. Forelæsning: udsatte familier 4. Forelæsning: børn i den moderne familie Forelæsning 1

Familiens historie Kernefamilien – versus storfamilie Den klassebestemte familie Hvornår blev den moderne familie skabt? Hvad med kærligheden – er det et nyt fænomen? Forelæsning 1

Familien er en kernefamilie Det betyder to generationer Og sådan har det været udbredt siden 1500-tallet Tre generationer under samme tag har været undtagelsen I en kort periode Landbofamilier håndværkerfamilier Forelæsning 1

To familietyper Den gamle familie, der dominerede op til 1960erne Den nye familie, der i dag er fremherskende Forelæsning 1

Det historiske forløb Produktionsfamilien Lønarbejderfamilien, hvor faderen er udearbejdende Netværksfamilien, hvor begge voksne arbejder uden for familien Er familien funktionstømt? Forelæsning 1

Den gamle familie Det er en komplementær familie Faderen står for det økonomiske underhold Moderen for hjemmet Børn er afhængige af hjemmet Familien er lukket – og privat Baseret på ægteskab Forelæsning 1

Den moderne familie Opgaver aftales og fordeles Alt kan diskuteres og forhandles – også med børn Børn er afhængige af daginstitutioner Familien er åben - og baseret på parforhold Opdragelsen sigter mod ydrestyrede børn Forelæsning 1

Den gamle bondefamilie En produktionsfamilie Traditionsbestemt fordeling af opgaverne Nødvendigheden og pligten Opdragelsen De funktionelle kontakter En ydre frihed – en indre tvang Sammenfald af sociale og økonomiske faktorer Forelæsning 1

Familieakser: alder og køn Far Mor søn datter   Forelæsning 1

Rollerne i familien Faderen står for instrumentalitet Moderen for ekspressive Komplementaritet og gensidighed Funktionsdeling Hvad med kærligheden? Forelæsning 1

Den romantiske kærlighed ”kærlighedskomplekset” 1200 tallets romantisering Kærlighed versus ægteskab Den private familie Romantikken omkring år 1800 Udfoldelsen i slutningen af 1900 tallet ”det rene forhold” (Giddens) Forelæsning 1

To slags kærlighed ”Romantisk kærlighed” bygger på projektiv identifikation Modsætningen mellem maskulinitet og feminitet ”Konfluerende kærlighed” handler om at åbne sig for hinanden Den forudsætter ligestilling mht. følelsesmæssig given og tagen Forelæsning 1

”Det rene forhold” To personer indgår i et socialt ”forhold” for dets egen skyld For hvad de hver især kan få ud af en varig forbindelse med hinanden Det fortsætter kun så længe hver af parterne anser det for at tilfredsstille dem tilstrækkeligt Forelæsning 1

Den historiske ændring af familien Aries (1962) ’Centuries af Childhood Revolutionen i 15. og 16. Årh. Privathed og intimitet Befolkningstilvækst Tager Aries fejl? Heywood (2004): en langsom ændring Forelæsning 1

Opdagelsen af barndommen Barndommen er historisk set kort Enorm høj børnedødelighed Fra 10-12 indgår de reelt i arbejdsstyrken 1851 udgør børn omkring 45 pct. af arbejdsstyrken Hårdhændet tugtelse Der var ikke en særlig begrebsmæssig idé om barndom Skole og uddannelse ændrer synet på børn o. 1900 Forelæsning 1

Den klassebestemte familie Arbejderfamilien Slægtskontakter og arbejdsfællesskab Middelklassefamilien og privatheden Mangelsamfundet Forelæsning 1

Familien i velstandssamfundet Det produktive islæt er borte Der er ikke mere en social nødvendighed Individualiseringen løsner familiebånd – og åbner for andre Er det familiens død? Cooper (1972), Laing (1969) Den borgerlige families død Forelæsning 1

Udfordringer for familien Familien som samlivsform tilpasser sig altid skiftende samfundsforhold Sådan også i dag: den åbne familie Men hvor er det stabile? Hvordan lever den moderne familie op til kernefunktionerne: tryghed, menneskelig reproduktion og opdragelse? Forelæsning 1

Litteratur Dencik, L., Jørgensen, P. s. & Sommer, D. (2008) Familie og børn i en opbrudstid. Hans Reitzel. Dencik. L. & Jørgensen, P. S. (red.) (1999) Børn og familie i det postmoderne samfund. Hans Reitzel. Giddens, A. (1994) Intimitetens forandring. Hans Reitzel. Heywood, C. (2004) Barndom. Hans Reitzel. Jørgensen, P.S. Forbrugsfamilien og dens børn. Akademisk Forlag. Forelæsning 1