BØRNEMAD 2010 Udfordringen, fordringen og det københavnske koncept Københavns Madhus 2009 Anne-Birgitte Agger

Madpakken har gjort sin pligt – madpakken kan gå Folketingets beslutning om at afskaffe forældrenes madpakker er mere end velkommen. En fantastisk mulighed for madkultur og folkesundhed, hvis alle børn i landets daginstitutioner fremover kan få dejlige måltider. Sammen.

Debat: Madkulturen og madpakkerne Bekymring for om madkulturen, kunsten og glæden ved at lave mad dør med madpakken. Men bekymringen bør ikke have så meget med madpakken at gøre. Madpakken er død, den har været det i årtier - og lige dele magtesløshed, underlødighed og tankeløshed har udfyldt tomrummet. Det er der vi er.

Hvad skal afløse madpakken? Spørgsmålet er om madpakken bliver afløst af noget, der er bedre og anderledes? Det drejer sig ikke om at spise børnene af, – men om, at de bliver sundere, stærkere, gladere og klogere. Det bliver de ikke af en madkultur, som for længst er død, men ved at udvikle en ny.

Utilstrækkelig financiering Regeringens lov giver ikke særligt gode muligheder for at skabe fremtidssikret og kvalificerede løsninger: - Loven giver begrænsede muligheder for forældrefinanciering ( max 15 kr. eller 5 procent taksstigning) -Der er ikke socialudligning (DUT-komensation) -Der er et gældende anlægsstop Kort sagt barnemaden indføres ved lov – men finansieringen bag loven er utilstrækkelig til at skabe gode madordninger.

Debat: Man får den mad, man vil betale for. Det er op til landets kommuner at skaffe midlerne til de nye madordninger. Det billigste og nemmeste er at vælge madfabrikkernes tilbud om færdigmad. Det er for fattigt og uacceptabelt, og hvis madpakkerne blot skal erstattes af dårligere offentlige tilbud, så er det selvfølgelig bedre at frede madpakkerne.

BARNEMADEN – et valg To veje at gå: • Tænke småt: Nøjes med den nemme løsning – eller råbe ”flymaden kommer” lige til den lander foran institutionens dør. • Tænke stort: Insistere på et alternativ - måltider designet til børnene. Måltider som allerhelst bliver lavet i nærheden af dem.

Madkultur med ny standard for mad og måltider. Vores børn har ikke kun brug for mad. Den opvoksende generation er ved at æde sig i ihjel. Husmoderen er på tredje generation blevet væk i storbyen. Vi har ikke selv en praktisk anelse om, hvordan vores mad bliver til, og ingen sikker fornemmelse af, hvad der er sundt Perspektivet er skræmmende.

Løsningen på den flade tallerken Daginstitutioner er oplagte steder at skabe nye madvaner, maddannelse og forhåbentlig en ny madkultur. Hvis vi satser på det og finder de ressourcer, der skal til: Køkkener med friske råvarer, madduft, madmødre og plads til at være med - og hvor det offentlige spiserum bliver stedet for en samfundsmæssig nødvendig maddannelse.

Man får den mad, man vil betale for Det er dermed op til landets kommuner at skaffe midlerne til de nye madordninger. Spørgsmålet er om de kan og vil det? Det er for fattigt og uacceptabelt, og hvis madpakkerne blot skal erstattes af dårligere offentlige tilbud, så er det selvfølgelig bedre at frede madpakkerne. Forhåbentlig finder vi en vej i København.

Lokalmad har første prioritet Den bedste løsning er mad produceret lokalt i den enkelte institution, med eget køkken, egen madmor, børn der laver og spiser maden… København vil ikke lukke eksisterende køkkener, og vi vil meget gerne åbne flere. Men det er langt fra en realistisk mulighed alle steder

Et fælles projekt Vi skal knække koden så de københavnske børnehavebørn kan få ordentlig barnemad. Det kræver: • Ihærdighed • Samarbejde • Opfindsomhed • Penge Og det er ikke uproblematisk

Kampen om børnemaden i 2009: Målet er en københavnermodel der trodser lovens minimaltænkning: -Det kommende tilbud skal være langt bedre end madpakkerne og mere attraktiv for forældrene. -Der skal ikke ske nedskæringer p.g.a. maden. Hverken af andre madtilbud eller andet i institutionernes nuværende virke. -Så mange steder som muligt skal maden laves lokalt. -Centrale madløsninger skal leve op til klare kvalitetskrav og gerne være i flere udgaver med flere leverandører. -Der skal laves en plan og et budget for hvordan flere i fremtiden kan få lokalproduceret mad.

Krav til børnemaden -Sund (leve op til ernæringsanbefalingerne) -Økologisk (mindst 75 procent) -Kulinarisk attraktiv -Kulturskabende og maddannende -Organsatorisk bæredygtig Med en økonomi der passer til kravene.

Flere modeller -Lokalproduceret mad hvor råvarerne leveres af grossisterne, måske også som koncept med opskrifter og menuer. -Delvist lokalproduceret mad, hvor en komponentløsning leveres af grossister, med opskrifter og menuer. -Færdigproduceret mad kommer til institutionerne, enten som kølemad eller som varmholdig. -Turmad eller koldmad til steder uden køkken og til institutioner i skoven.

Finansierings muligheder? Tre muligheder: • Fuld bespisning af alle børn. Takststigning både for bh- og vg-børn. Overføre midler til BH. • Fuld bespisning af vg-børnene. Kun frokost til BH-børnene. Kun taksstigning i BH – nedskæring af anden madtilbud i BH • Kun frokost

Behov for dialog og beslutning Vi er i tidsnød – men insisterer på debat. Løsningen bliver et kompromis - Kunsten er -At vurdere hvilken beslutning der vil have størst opbakning. -At blive klogere – men ikke blive handlingslammet -At finde egne veje – men også de fælles.

Et samarbejdsprojekt Projektet kræver mange involverede – og samarbejde: • Børne- og Ungdomsforvaltningen • Københavns Madhus • Daginstitutionerne • De faglige organisationer • Nytænkende kvalitetsbevidste leverandører • Integrationsprojekter • Jobcentre

Madmødre og fædre er konkrete Vi taler om ca 400 institutioner, der huser de børnehavebørn. Hvis de skal have hver sin nye køkkenfaglige medarbejder vil arbejdskraften blive en stor udfordring. Realistisk kan vi skulle finde nye mad- medarbejdere inden Findes de? Og hvordan finder vi dem?

De gode leverandørløsninger kommer ikke af sig selv. Projektet skal være markedsskabende. Der er behov for, at vi bliver gode og krævende ”kunder” Samarbejde og dialog er nødvendigt. -Vi skal være klar til at stille krav. -Men også være klar på at stille dem til os selv Hvad vil vi gerne? Hvad vil/kan leverandørerne.

Mad kræver værter De nye måltider giver nye pædagogiske muligheder: -Livsglad madkultur kan berige institutionernes liv, men det sker ikke af sig selv. -Sunde børn fungerer bedre, men ermæringsansvaret er voksen omsorg og en ny opgave -De voksne skal spise for og være værter -Maden kan gøres til en del af pædagogikken men det kræver uddannelse og udvikling.

Hvad skal København finde svar på: -Hvad er de økonomiske ressourcer, hvad må maden koste? Hvad kan I gøre det for? -Hvor mange steder og børn har brug for hvad? -Hvilke faciliteter og bemanding kræver de forskellige modeller. -Hvilke krav vil der blive stillet til leverandørerne og til maden? -Hvilken produkt- eller konceptudvikling er der brug for – hvem foretager den? - Hvilke samarbejder er nødvendige ?.

Dagen er blot en start -Stil spørgsmål og krav -Snak med hinanden -Kom med forslag -Tænk på tværs og gerne skævt