Ulighed i sundhed i Danmark Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet

Oversigt Indledning: Hvorfor har ulighed i sundhed vores interesse? Hvordan spiller ulighed og sundhed sammen? Hvad er ulighed? Hvor findes uligheden på sundhedsområdet? Hvad kan man gøre ved ulighed? En kommunal optik: Sundhedsstyrelsens fem pakker En vinkel på almennyttige boliger

Ulighed i sundhed står højt på dagsordenen: Regeringens Sundhedsplan år 2010 Udstak de vigtigste indsatsområder Tilgængelig på nettet – kan googles

Regeringsplanen: Ulighed et af tre vigtige mål:

Alle er enige om at der skal sættes ind mod ulighed i sundhed

Et nyt skud på stammen - kan googles på nettet

Fokus på ulighed ikke noget nyt:

Fokus på ulighed ikke noget nyt (2): (H. C. Andersen: Engelen)

Hvordan spiller ulighed og sundhed sammen? Usundhed klæber tilsyneladende til ulighed De to fænomener forstærker hinanden – ond cirkel: Usundhed > ulighed > usundhed > ….. Dette er baggrunden for mange indsatser Sundheden er forbedret for alle – men nogen halter efter – uligheden i sundhed stiger

En central figur fra rapporten: Se også kronik af F. Didrichsen i Politiken, 7-11-2011

Ulighed versus uretfærdighed Ulighed i sundhed er til stede hvis to vilkårligt valgte personer har forskellig sundhed Ulighed er som sådant et værdineutralt begreb Er det noget man skal gøre noget ved? Kræver en værditilgang: Retfærdighed Ulighed i sundhed er uretfærdig hvis den kan tilskrives uretfærdige årsager Eksempel 1: A har bedre helbred end B. Er det retfærdigt? Hvis forskellen skyldes at B har røget hele livet vil man hælde til at sige at det er fair nok (?) Eksempel 2: Det vides at børn af lavtuddannede mødre har lavere fødselsvægt og oftere fødes for tidligt. Dette vil de fleste nok betegne som uretfærdigt

Ulighed i adgang til ydelser Regionale forskelle i spil – nogle steder er der længere til hospital etc. Fra Bech & Lauridsen (2008) – antal hospitalsindlæggelser per indbygger i 2004

Hvad kan man gøre ved ulighed? Generelle indsatser og kampagner kan fremme sundheden Men de reducerer ikke nødvendigvis ulighed Tendens til at de bedrestillede ”løber med gevinsten” De dårligt stillede er sværere at få med - polarisering Eks.: kampagnen ”seks om dagen” virker på de veluddannede men lader lavtuddannede i stikken Eks.: afgifter på transfedt og sukker skaber opmærksomhed hos veluddannede – men virker nærmest omvendt på lavtuddannede Modvirkes delvist af ”rationelt misbrug” Dvs. at nogen vinder mere ved sund adfærd end andre Nødvendigt at målrette indsatser meget specifikt efter alder og problemfelt Undgå stigmatisering af svage grupper Medvirker kun til at cementere uligheden Ulighed skal i højere grad forebygges Ikke helbredes

Fra Sundhedsstyrelsens rapport op. cit. (1)

……….. (2)

………… (3)

…………(4)

…………. (5)

Indsatserne beskrevet med kommunale briller:

Flere input til den kommunale indsats: Fem pakker: Tobak Alkohol Fysisk aktivitet Mental sundhed Seksuel sundhed

Handler om forebyggelse - men også om ulighed:

Sammenfattende om den kommunale indsats mod ulighed Indlysende problemer og muligheder for indsatser Problemerne er ganske godt beskrevet Men beskrivelser af indsatser virker noget rudimentære og ad hoc prægede Skyldes til dels at de er standardiserede Der ligger et arbejde i konkret implementering Herunder tage højde for specifikke kommunale forhold

Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed Sociale relationers betydning for sundheden hos borgere i socialt udsatte boligområder Bachelorprojekt Lise Munkholm Hansen Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed Problemstilling:

Baggrund Borgere i socialt udsatte boligområder karakteriseret ved: Sårbar og vanskelig socio-økonomisk position Uhensigtsmæssig sundhedsadfærd De to dimensioner spiller sammen og forstærker hinanden Nødvendigt med tiltag der simultant adresserer begge dimensioner: Sundhed Socialitet

Projektet ”Sundhedscafeerne” Fælles projekt med beboerforeninger i fem belastede boligforeninger i Århus Sundhedscafeer som er åbne en gang om ugen Muliggør socialt samvær Muliggør information og oplysning om sundhed Gennem tilbud om samtale / sundhedstjek ved professionel vejleder Benyttes erfaringsmæssigt af dårligt stillede borgere De er socialt udsatte De har psykiske problemer De er usunde (livsstil, overvægt, ..) Overvægt (2/3) af kvinder

Nogle resultater Cafeerne var pænt besøgte Sociale relationer fremmede tendens til at besøge Generel tilfredshed blandt besøgende Men kun mellem 3-12 procent af beboerne besøgte Dvs. mange brugte dem ikke Herunder en tendens til stigmatisering I form af at de mest udsatte blev yderligere marginaliseret Ses jævnligt ved interventioner – også blandt skolebørn Dvs. tvivlsom (endda tvetydig) effekt på social kohæsion Cafeerne ikke selvforstærkende: De fremmer ikke socialitet Men forudsætter tilstedeværelse af sociale netværk / relationer / tillid Generel konklusion: Tilbud er ikke nok – der skal skabes grundlag i form af social tilknytning / netværk / commitment / tillid

Tak for opmærksomheden