Møde i Globaliseringsrådet - 18. August 2005 Verdens bedste folkeskole Alle elever skal udfordres – hvorfor sker det ikke? Hvorfor er der et misforhold.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Svend Gønge-skolens værdier...
Advertisements

Set i forældreperspektiv
Forældresamarbejde på Gjøl Skole
DLF ind i debatten om fremtidens skole
Læring i bevægelse - hvorfor?
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
Alle børn skal være del af fællesskabet
kl i kantinen på Lyngholmskolen
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Fra pædagogisk servicecenter til læringscenter
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Hierarki for styringsredskaber
Folkeskole-reformen August 2014.
Ungdomsskole – mellem reform af folkeskolen, erhvervsuddannelserne og vejledningsindsatsen Storbynetværk den 12. september 2013 Direktør Per B. Christensen,
Lærerprofessionen.
Forældre fremmer fællesskabet
DE TRE KLARE MÅL - REFORMEN  Folkeskolen skal udfordre alle eleverne, så de bliver så dygtige de kan.  Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Forældremøde X årgang.
Vision Uddannelsesparate unge
Fagets formål, fokus og fagmål
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
Lærerprofessionen - en definition.
Inklusion i Børneinstitution Højme
Bestyrelsesmøde 30. september 2013 Stavnsholtskolen Folkeskolereform – de helt overordnede rammer.
Møde vedr. Ny Skolereform og Ny Struktur i SFO
Målsætning og værdigrundlag for Sølvgades Skole Målet er, at eleverne på Sølvgades Skole bevarer lysten til at lære, at være nysgerrige, selvstændige og.
Folkeskolereformen - et overblik. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal.
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Udfordringen - faglighed - fællesskab i en ikke ekskluderende folkeskole Århus d. 23. maj 2011 Flemming Olsen.
Gentofte Kommunes skolevision
Alle børn er alles ansvar
Vor børn skal trives og det kan vi forældre være med til at styrke Formålet er at skabe et kontinuerligt og fremadrettet skole/hjem samarbejde der sikrer.
1 Evaluering af faget grønlandsk I forhold til Forordningen nr. 8, 2002 Bygdeskoleledermøder Qaasuitsup Kommunia Ilulissat 2011 Institut for.
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
UNGE OG UDDANNELSE. Et væld af muligheder…. Som ungt menneske i Danmark har man et væld af muligheder for uddannelse, job og afklaring. Regeringens mål.
Folkeskolereform 2014.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Den inkluderende skole
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Lærerprofessionen.
Er den ikke-ekskluderende skole en mulighed ?
Ældre, IT og læring. Ældre tæmmer teknologien..
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. kl. Type Navn
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Et fagligt løft af folkeskolen.
Oplæg: Formål, mål og målsætninger.  § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til.
Forsøget begyndte d. 1.januar 2005 og bygger bl.a. på
Hylleholt skole ”Vi vil den gode skole”
Rejseholdets anbefalinger - overblik Tema 1 Kompetenceløft til lærere og ledere Anbefaling 1: Lærernes kompetencer skal styrkes Anbefaling 2: Hæv kompetencen.
Konfliktforebyggelse
Målet er … En længere skoledag med mere tid til undervisning Nye og mere varierede undervisningsformer Mere fokus på faglighed Mere fokus på trivsel Og.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Reform til Kærbyskolen Overordnede mål - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. -Folkeskolen skal mindske betydningen af.
De seks bedste billeder fra gruppen
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Den Sammenhængende Skoledag På Holluf Pile Skole Odense.
Udeskole på Grønhøjskolen
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen Om inklusionstilbud og – tilskud pr. februar 2014 v. Konsulent Ole Bjerring Inklusionstilbud.
Skoleleders rolle og kompetence, når det gælder inklusion i folkeskolen KL 2011.
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
Ny Nordisk Skole Oplæg for NLS 13. okt.. Ny Nordisk Skole er Nyt politisk signal om værdier og mål for uddannelsessystemet – herunder folkeskolen Inspiration.
Lundehusskolens Værdigrundlag. Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Velkommen til fagligt samspil
Barnesyn og børneperspektiv
Rammesætning Aftaler om indhold Jeg taler ud fra en faglig position
Præsentationens transcript:

Møde i Globaliseringsrådet August 2005 Verdens bedste folkeskole Alle elever skal udfordres – hvorfor sker det ikke? Hvorfor er der et misforhold mellem Regeringens målsætning og grunduddannelsernes effektivitet? Hvorfor har folkeskolen ikke levet op til målsætningen om undervisningsdifferentiering? (i.h.t. Folkeskoleloven af 1993) Hvorfor har Danmark ikke levet op til internationale konventioner om rettighedsbaseret og kvalitetspræget undervisning for alle?

Møde i Globaliseringsrådet August 2005 Verdens bedste folkeskole Alle elever skal udfordres – hvorfor sker det ikke? På det specialpædagogiske område har Danmark tradition for, at alle kan lære og har ret til at få udviklet det potentiale de har. Der er behov for at udvikle et læringsmiljø, der kan tage højde for værdig inklusion med det normale og ligeværdig samspil med jævnbyrdige. Der er brug for uptodate og fremsynet lærerkvalificering og – uddannelse. Der er brug for at fremme det igangværende paradigmeskifte med vægt på barnets ressourcer og vilkår og i mindre grad fokus på stempling og udskillelse.

Møde i Globaliseringsrådet August 2005 Verdens bedste folkeskole Alle elever skal udfordres – hvorfor sker det ikke? I undervisning af elever med særlige forudsætninger møder vi barrierer baseret på traditioner, fordomme, og mangelfuld viden og indsigt

Møde i Globaliseringsrådet August 2005 Verdens bedste folkeskole Alle elever skal udfordres – hvorfor sker det ikke? Der er mange kvikke og talentfulde elever i skolen, som ikke trives og som underpræsterer.De bliver ikke identificeret og spottet Nogle talentfulde elever er ”dobbeltramte”, idet de udover et stort indlæringspotentiale kæmper med et eller flere skjulte handicaps (dyslexi, Asperger, DAMP etc.) Nogle har en tydelig asynkroni i deres personlige udvikling Mange tilegner sig mangelfuldt udviklede arbejdsvaner med uheldige følger for deres videre uddannelsesforløb og karriere.

Møde i Globaliseringsrådet August 2005 Verdens bedste folkeskole Alle elever skal udfordres – hvorfor sker det ikke? Mange af børnene savner udfordringer, der imødekommer deres behov og interesser. De mangler pædagogiske anvisninger i, hvordan de kan håndtere og arbejde med et emneområde. De savner opmuntring og inspiration fra lærerne. De savner at få lov til at fordybe sig og accelerere i et fagområde. De mangler accept af, at de kan være ”lidt nørdede” og ikke specielt supergode i alle fag. De har mindst lige så stort behov som andre børn for at blive følelsesmæssigt bekræftet fra de voksne. Nogle er fremragende og andre ikke specielt gode i sociale sammenhænge.

Møde i Globaliseringsrådet August 2005 Verdens bedste folkeskole Alle elever skal udfordres – hvorfor sker det ikke? Et dilemma i den rummelige skole er at fastholde elevens forpligtende tilknytning til fællesskabet i klassen og samtidig skabe et læringsmiljø med forskellige grupper (hold) ud fra fagligt niveau.

Møde i Globaliseringsrådet August 2005 Verdens bedste folkeskole Alle elever skal udfordres – hvorfor sker det ikke? Når læreren målretter og forbereder undervisningen på flere niveauer, så hæver det generelt klassens niveau. At undervise på flere forståelsesniveauer indebærer en ganske anden forberedelse og planlægning, end der har været tradition for.

Møde i Globaliseringsrådet August 2005 Verdens bedste folkeskole Alle elever skal udfordres – hvorfor sker det ikke? Viden (springbrættet til alle former for indlæring) Forståelse (demonstration af forståelse for den erhvervede viden) Anvendelse (evnen til at anvende viden til at løse problemer) Analyse (nedbryde den erhvervede viden i forskellige dele og stadig se sammenhængen) Syntese (sætte viden sammen til ny helhed) Vurdering (kritisere og omvurdere den erhver- vede viden) Bloom’s taxonomi

Møde i Globaliseringsrådet August 2005 Verdens bedste folkeskole Alle elever skal udfordres – hvorfor sker det ikke? Det er et problem, at skolen ikke er gearet til at undervise og arbejde med børn, der tænker mere komplekst og på andre kognitive udviklingstrin end det store gennemsnit. Der er brug for planlægning baseret på team-samarbejde og faglig inspiration aktiv elevinddragelse styrket forældresamarbejde

Møde i Globaliseringsrådet August 2005 Verdens bedste folkeskole Alle elever skal udfordres – hvorfor sker det ikke? Der er behov for at styrke lærerautoriteten via faglig kompetence. Der er behov for at reflektere over effektiviteten i skolens mødekultur. Der er behov for at formulere en fælles forståelse af begrebet undervisningsdifferentiering. Der er behov for at få en formuleret arbejdsetik vedr. arbejdsindsats/holdning hos eleverne.

Møde i Globaliseringsrådet August 2005 Verdens bedste folkeskole Alle elever skal udfordres – hvorfor sker det ikke? Det kan betale sig at investere i børn – fremtidens borgere! Det skal være ”cool” at være klog! Why let them walk when they can fly!