Gandhi gange 3, Nehru m.fl. Lidt personalhistorie og supplement til Indiensområde frem til uafhængigheden i 1947

Kort over Indien, Pakistan og Bangladesh Østpakistan kæmper sig til selvstændighed i 1971

Mahatma Gandhi 1869-1948 Gandhi, Mahatma, ('Den store ånd'), egl. Mohandas Karamchand Gandhi, 2.10.1869-30.1.1948, indisk politisk leder. Gandhi læste jura i London 1888-91 og virkede som sagfører i Sydafrika 1893-1914. Her arbejdede han for at bedre det indiske mindretals kår og udviklede sine idéer om civil ulydighed og ikke-vold som midler i den politiske kamp. Han kaldte dette for satyagraha, egentlig sandheds- eller sjælsstyrke, en ikke-voldelig handling, der kunne antage forskellig skikkelse efter omstændighederne, men altid havde til formål at vække modpartens samvittighed samt forsvare egen integritet over for uretten og om nødvendigt lide for det. Gandhi vendte tilbage til Indien i 1915. I nogle år indtog han iagttagerens rolle, men ledede også nogle satyagrahaer, som gav ham et vist ry. I tiden umiddelbart efter 1. Verdenskrigs afslutning med stærke sociale og politiske spændinger blev han leder af Den Indiske Nationalkongres, INC, og i 1920 iværksatte han sin første landsomfattende ikke-samarbejdskampagne mod det britiske kolonistyre. Formålet var at underminere de mangeartede relationer, der gjorde det muligt for briterne at fastholde magten med en begrænset indsats af personel. Det skulle bl.a. ske ved en omfattende boykot af kolonistyrets institutioner, fx lovgivende forsamlinger, retsvæsen, uddannelsessystem, ved skattenægtelse og boykot af britiske varer. Dermed ændrede den nationale kamp mod kolonimagten karakter. Fra at have været en lille uddannet elites krav om politisk indflydelse blev det nu en omfattende bevægelse, der krævede øjeblikkeligt selvstyre. Kampagnen mislykkedes og blev afblæst i 1922, og Gandhi sad fængslet indtil 1924. Herefter helligede han sig et socialt konstruktivt arbejde, som han betragtede som en nødvendig forudsætning for indisk selvstyre. Han ville fx fremme enighed mellem hinduer og muslimer, udrydde urørlighed, udbrede spindehjul som led i en selvforsyningsstrategi, fremme afholdenhed og fjerne ulighed mellem kønnene. I 1929 lod Gandhi sig overtale til at vende tilbage til politik og begyndte året efter en civil ulydighedskampagne. Efter en mediedækket månedlang vandring gennem det vestlige Indien til havet producerede han symbolsk noget salt og overtrådte dermed kolonistatens monopol. Kampagnen udvidedes senere til andre felter, og selvom den næppe truede briternes position, understregede den deres svækkede prestige og afhængighed af befolkningens accept og samarbejde. Kampagnen ophørte i 1934.

Mahatma Gandhi 1869-1948 fortsat Forinden havde Gandhi deltaget i en rundbordskonference i London om Indiens fremtid og i øvrigt tilbragt en del af tiden i fængsel. Han trak sig igen tilbage til sit sociale arbejde, vendte efter 2. Verdenskrigs udbrud tilbage i nationalistisk politik og iværksatte i 1942 sin sidste store kampagne, Quit India. Det bragte ham på ny i fængsel i en periode, og herefter arbejdede han forgæves på at forlige hinduer og muslimer i tiden umiddelbart før og efter Indiens uafhængighed og deling i 1947. Andre havde da overtaget ledelsen i INC. Gandhi blev skudt i januar 1948 af en militant hindu, der fandt ham for forsonlig over for muslimerne og Pakistan. Som politiker var Gandhi en glimrende organisator og formidler, og han evnede at udmønte den nationale kamp i letfattelige symboler. Mange især i Vesten har fundet ham uforståelig og selvmodsigende, hvilket skyldes, at hans idéer udvikledes i en stadig proces, en "eksperimentel søgen efter sandheden" for at parafrasere titlen på hans selvbiografi (The Story of My Experiments with Truth, 1927-29). Gandhi var frem for alt en karismatisk leder, som store grupper af den indiske befolkning betragtede som en helgen. Han baserede sig på en hinduistisk tradition, men omformede den, så den passede til hans visioner. Gandhis idéer om det ideelle samfund var nært knyttet til hans religiøsitet. Et uafhængigt Indien måtte derfor baseres på åndelige værdier, og han forestillede sig et enkelt, harmonisk liv i landsbyer i gensidig afhængighed og respekt uden moderne storindustri, som han fandt menneskefjendsk, og med så lidt regering som muligt. Det blev ikke disse idéer, det moderne Indien kom til at følge. Ikke desto mindre betragtes Gandhi med megen ret som nationens egentlige grundlægger i kraft af hans betydning for kampen mod kolonimagten.

Nehru, Jawaharlal 'Nehru, Jawaharlal, Pandit Nehru, (af hindi pandit 'lærd mand, lærer'), 1889-1964, indisk politiker og fra 1947 Indiens første premierminister, far til Indira Gandhi. Som søn af en velhavende sagfører i Allahabad, Motilal Nehru (1861-1931), fik Nehru den bedste britiske uddannelse på Harrow og i Cambridge. I 1912 blev han sagfører og vendte tilbage til Indien. Nehru tilsluttede sig nationalistbevægelsen i 1917, og da Mahatma Gandhi i 1919 begyndte sin ikke-voldelige kamp mod det britiske kolonistyre, sluttede han og faderen sig til ham. Trods store forskelle i verdensopfattelse og i synet på et uafhængigt Indiens fremtid blev han Gandhis mest betroede medarbejder i et næsten far-søn-lignende forhold. Han var flere gange præsident for Den Indiske Nationalkongres (INC, det senere Kongresparti) og kom til at tilbringe sammenlagt ni år i britiske fængsler. Efter 2. Verdenskrig var Nehru INCs leder i de forhandlinger, der resulterede i Indiens uafhængighed og delingen i Indien og Pakistan. Fra 1946 var han leder af overgangsregeringen, og efter uafhængigheden i august 1947 var han til sin død Indiens premier- og udenrigsminister. Det var ikke mindst takket være ham, at Indien modsat Pakistan uden større problemer kunne etablere en verdslig, demokratisk forfatning. Nehru var religiøs agnostiker og en reflekteret rationalist med hældning mod socialismen. Modsat Gandhi mente han, at Indiens fremtid lå i en hurtig industrialisering og modernisering efter europæisk forbillede. Nehru var tiltrukket af den sovjetiske udviklingsmodel, hvilket bl.a. kom til udtryk i, at udviklingspolitikken efter 1950 indordnedes i en række femårsplaner. Udenrigspolitisk søgte han uafhængighed af den kolde krigs to store blokke og spillede en mæglerrolle i en række internationale kriser. Som en af grundlæggerne af Den Alliancefri Bevægelse krævede han kolonialismens afvikling. Under sine lange fængselsophold udfoldede han et stort forfatterskab, bl.a. Jawaharlal Nehru, an Autobiography (1936) og The Discovery of India (1946, da. På sporet af Indien, 1989). Heri udviklede han sit syn på Indien som nation og på landets fortid og fremtid. agnosti'cisme, (græsk a-gnostos 'ukendt, uerkendelig' og -isme), et begreb, der siden Th.H. Huxley (1869) er brugt som betegnelse for den opfattelse, at der ikke kan opnås egentlig viden om emner, der er genstand for religiøse og filosofiske spekulationer, og at tavshed derfor er den eneste visdom i denne sammenhæng. I snæver forstand angiver agnosticisme det synspunkt, at det ikke er muligt at få vished om Guds eksistens. I modsætning til ateismen, der afviser, at Gud eksisterer, hævder agnosticismen, at spørgsmålet herom ikke lader sig besvare. I en bredere betydning udtrykker agnosticismen det erkendelsesteoretiske standpunkt, at virkeligheden, dvs. sandheden, ikke kan erkendes.

Indira Gandhi 1917-84 Gandhi, Indira, 1917-1984, indisk politiker, premierminister 1966-77 og 1980-84. Indira Gandhi voksede som datter af Jawaharlal Nehru op i et meget politisk miljø. Efter faderens død i 1964 fik hun en mindre ministerpost, og da premierminister Shastri døde i 1966, blev hun valgt til posten. Hun lagde sig dog ud med de gamle partiledere og forårsagede i 1969 en splittelse af partiet i forbindelse med et præsidentvalg. I 1971 vandt hun en stor valgsejr på et populistisk program, især støttet af lavkaster, minoritetsgrupper og fattige; kernevælgerne var dog fortsat bedrestillede bønder og bymiddelklassen. Presset af økonomiske og politiske problemer søgte hun i 1975 at styrke sin position med en undtagelsestilstand, der gjorde det muligt for hende at slå ned på sine politiske modstandere. I 1977 udskrev hun uventet valg, som hun tabte klart, men i 1980 genvandt hun magten. De følgende år var præget af konflikter i forskellige dele af Indien. Hun slog hårdt ned på en separatistbevægelse blandt sikherne i provinsen Punjab, bl.a. i et angreb på sikhernes Gyldne Tempel i Amritsar i 1984. Dette kostede hende livet, idet hun få måneder senere blev myrdet af sine sikhlivvagter. Hendes styre var præget af en stærk personlig kontrol over både parti og regering. Hun var gift med en parser, som ikke var i familie med Mahatma Gandhi.

Gandhi, Rajiv, 1945-1991, indisk politiker, premierminister 1984-89 Gandhi, Rajiv, 1945-1991, indisk politiker, premierminister 1984-89. Gandhi blev leder af Kongrespartiet og premierminister efter mordet på hans mor, Indira Gandhi. Kort efter vandt han en massiv valgsejr, men efter en lovende begyndelse løb han ind i indenrigspolitiske problemer samt anklager for korruption og tabte valget i 1989. Efter en kortere periode i opposition blev han myrdet under en valgturné, formentlig af tamilske terrorister fra Sri Lanka. Gandhi, Sonia, f. 1947, italiensk-indisk politiker. Sonia Gandhi var stewardesse og blev gift med Rajiv Gandhi i 1968. Efter mordet på ham søgte hun først at holde en lav offentlig profil, men i løbet af 1990'erne fik hun gradvis politisk indflydelse; i 1998 blev hun formand for Kongrespartiet.