Europæisk samarbejde om fugleovervågning DOF’s årsmøde 2012 Nymindegab, 24. marts 2012 Henning Heldbjerg.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Internationale relationer Udfordringer og opgaver Geoforum: Workshop om adresser 25. marts 2010.
Advertisements

Skal forbrugernes adfærd eller luftfartens regulering ændres? Jacob Sørensen, NOAH Bæredygtighed DGI-byen, 23. november 2011.
UU-Aalborg Evaluering af brobygning og intro 2013/14 Velkommen UU-Aalborg Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Fugle som indikatorer for biodiversiteten i de danske naturtyper
Et fremtidsscenarie for gas i vejtransport i Danmark Skive, 31
Evaluering af CSUSA’s besøg på eliteidrætsgymnasierne i uge 43.
8. december 2010 på Egegård Skole
Faglige rammer for bevaringsmålsætninger for fugle på Fuglebeskyttelsesdirektivet Stefan Pihl DMU.
Lagring af vedvarende energi Jens Brandt Sørensen
Evaluering af forløbsprogrammer og patientuddannelser
Præsentation af Business Case 22. oktober, 2012
Oplæg på REUN årsmøde 2004 Hedvig Vestergaard
Fundraising Jakob Ugelvig Christiansen
Nye globale krav til virksomheder og regional udvikling Jan Hylleberg Adm. direktør Vindmølleindustrien.
Præsentation af Fredericia Spildevand
Formål og strategi for overvågning af arter
Dansk Landskabsøkologisk Forenings 20. årsmøde
Læringsmål Kendskab til:
Odense Staalskibsværft A/S Internationale Erhvervsvilkår Miljø & Medarbejdere v/ Adm. dir. Finn Buus Nielsen.
Foreningen for Ataksi / HSP Generalforsamling 2014
”Fokus på e-læring” mandag den 19. april 2004 Introduktion til EU-programmerne eTEN & e-Learning v/EU-konsulent Birgitte Brange, EuroCenter.
Danskernes Digitale Bibliotek Danmarks Biblioteksforenings årsmøde 30
Laboratoriet, HGO Januar 2006
DET INTERNATIONALE ARBEJDE I FORVALTNINGEN
1 Caretaker Årsmøde 14. marts 2009 Frivilliges fugletællinger – for fuglene, fornøjelsen og samfundet. af Bo Kayser Frivilliges fugletællinger – for fuglene,
Nyt om Caretakerprojektets videreførelse som et netværk samt om Atlas III – hvor står vi nu Nyt om Caretakerprojektets videreførelse som et netværk samt.
Danskernes egen historie Rapporteringsmøde 1. Februar 2006
CARETAKERPROJEKTETS & DATSY ’S ”FASE II” Udkast til projektbeskrivelse, marts 2007.
KOD I FERIEN 2012: INSPIRE PROJEKTET. HVEM ER JEG? Mossa Merhi • Studerende på Københavns Universitet • Studie: Naturvidenskab og IT • Fokus: Fysik og.
Opdatering af § 3 natur-registreringen
NOBANIS – et europ æ isk netv æ rk om introducerede arter Udviklingen af et europ æ isk informations- og tidlig varslingssystem Helene Nyegaard Hvid Skov-
Europa. Problem formulering Hvorfor er der så mange lande der vil være medlem af EU.
Tilskud til IKT-projekter - Støttepuljer for SMVer V. Søren Bjerregaard Pedersen Norddanmarks EU-Kontor.
Introduktionskursus for frivillige
NOVANA - Naturtyper og Arter.
Introduktion til surveybanken: Grundlag og tematikker
Formandsberetning for SIG-hjerteinsufficiens 2008 under FS K&T Formandsberetning for SIG-hjerteinsufficiens 2008 under FS K&T.
European Bureau of Library, Information and Documentation Associations Uafhængig lobbyorganisation Medlemmer fra alle EU-lande Foreninger.
Dialog med myndigheder Europæisk plan: Nationalt plan: - Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri - Brancheforeningen for Lim og Fugemasse - Fugebranchens.
ENTERPRISE EUROPE NETWORK 1 Enterprise Europe Network ”Det Succesrige Projekt” v/ Afd.leder Egon Sveistrup TeknologiCenter AluCluster Åvedvej Løgumkloster.
Overvågning, rapportering og verifikation af luftfartens CO 2 - udledninger Kirsten L. Erichsen Energistyrelsen.
KBC/KBCM Stiftende Generalforsamling KBCM/KBC sammenlægning Godkendelse af vedtægter Valg af Formand, Kasserer og Bestyrelse 15. April 2013.
Simulering af en plenarforsamling. Din opgave i 6 etaper 1.Læs udtalelsen 2.Vælg en gruppe (hver elev vælger én gruppe), udarbejd og fremsend dine ændringsforslag.
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
Jes Ryttersgaard GI Loven Lov om infrastruktur for geografisk information.
Energieffektivitet af bygninger og bygningskomponenter
A short statistical overview
ITS Danmarks årsmøde d. 12. april 2011
Formål og baggrund Jørgen Larsen. Grunden til at en revision af Biociddirektivet var nødvendigt  Lukke smutveje (”loopholes”) og fremme fri handel samt.
Fundraising og biblioteker – europæiske perspektiver Hvorfor indgå i EU-projekter? Tine Vind, Kulturstyrelsen Kontorchef for Biblioteker November 2014.
Karl Krogshede, klimakoordinator Energibyen Skive 1 Energisafari En blanding af Energiturisme og lokale kultur oplevelser En guidet tur der målrettes nationale.
Stedet som indgang til digital forvaltning
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Fælles europæiske anbefalinger om håndtering af bekæmpelsesmidler i TOPPS Landskonsulent Poul.
- SMVér fra udkantsdanmark i samarbejde med europæiske virksomheder Jensole Ladefoged, partner eglu.
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
Det nye i Horizon Mere fokus på det effekt v. Søren Bjerregaard Pedersen Norddanmarks EU-Kontor.
3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark
Miljøfordele ved brug af bioethanol
Sekretær Introduktion til arbejdet som klubsekretær Sekretær1.
PROCES OG TIDSPLAN Godkendelse af forslag i Byrådet den 22. april Offentlig debat i maj og juni måned Udstilling i Utzon Centeret Endelig godkendelse.
Integrationsministeriets puljer København, 27. august 2010.
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Indsats overfor overfladevand §8….. hvornår og hvordan? Anja Melvej, Miljø Jord-Erfa Midt 11. december 2014.
RECTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS UNIVERSITET REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN UNIVERSITETERNE I FREMTIDEN.
Overfladevand og natur Planlægning af opgaven? Morten Bondgaard, Miljø Jord-erfa midt 23. oktober 2013.
The Friends of Scouting in Europe. Hvem er Friends of Scouting (FOSE) i Europa? Flere end 400 enkeltpersoner, fra hele verden, som har givet en økonomisk.
Landskonsulent Christian Haldrup
Internationalisering af forskning og forsøg Spredning af kornets bladsvampe på tværs af landegrænser – og dets konsekvenser for dansk planteavl Mogens.
30. marts 2016 Kort om Hjerteforeningen Patientforening, stiftet i medlemmer og Danmarks næststørste patientorganisation 3 faste rådgivninger.
Introduktionsdag for frivillige Den 20. oktober 2015.
Præsentationens transcript:

Europæisk samarbejde om fugleovervågning DOF’s årsmøde 2012 Nymindegab, 24. marts 2012 Henning Heldbjerg

Europæiske relationer •BirdLife International – –Europa: •42 partnere, 4000 medarbejdere, 2 mio. medlemmer •European Bird Census Council (EBCC) – •Forening af ligesindede fugleeksperter, der arbejder med fugleovervågning og atlas-arbejde •46 lande, dog ikke alle lige aktive •83 delegater (43 lande)

•International moderorganisation: DOF – en dansk filial

Birds in Europe Birds in Europe I •1994 •BirdLife International •Første samlede europæiske beskrivelse af status og trends på alle ynglefuglebestandene

Birds in Europe Birds in Europe II •2004 •BirdLife International

Birds in Europe III •2014 •BirdLife International/ EU Samarbejde •’Artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet’ •Samarbejde mellem Birdlife og EU •Anvendelse af data fra Europæisk rødliste-arbejde •Kort over eksisterende data på nationalt plan – forekomst i 10x10 km kvadrater •Europæiske rødliste-arbejde

Om BIE3 •Dataleverance i 2013 •Publikation i 2014 •Opdatering af fuglearternes udbredelse i de europæiske lande •Tendenser for udviklingen i landene DOF-involvering •Større anvendelse af vores (dine) data •Rent kontorarbejde, der udføres i Fuglenes Hus Birds in Europe III

Udfordringer •Hvordan inkluderes de lande, der ikke er med i EU? •Er der samme interesse for samarbejde ml. BI-partnere og myndigheder på nationalt plan som europæisk? •Hvordan sikrer vi den nødvendige finansiering til BirdLife-partnerne (fx DOF)? Fordele ved samarbejde •Bedre data •Samme informationer i begge publikationer Birds in Europe III

Europæisk Atlas 2 •Nyt europæisk fugleatlas i 2020

EBBA2 Tidsplan • : Projektplan, fundraising, pilotprojekt • : Dataindsamling • : Bearbejdning, datamodellering, kortproduktion • : Publikation DOF-opgaver •Løbende bidrag til udviklingen •Dataleverance på baggrund af diverse projekter, primært ATLAS 3

Det første europæiske atlas • 1997 • Hele Europa minus dele af europæiske del af Rusland og Tyrkiet • 50x50 km kvadrater • Periode • Plan: • Realitet: (70)/80-90/(95)

Anvendelse af atlas • Artsbeskyttelse • Rødlister og EU-natur- direktiv rapportering • Klimaatlas • Mange videnskabelige analyser

Nyt atlas, hvorfor? •30 år er lang tid •Kendskab til ændringer –Bestandsstørrelser og geografiske udbredelser •Store landskabelige ændringer •Større dækning især i det østlige Europa •Unikke biodiversitetsdata •Nye tekniske muligheder •Kapacitetsopbyggende

Online portaler (DOF: DOFbasen) Online portaler (DOF: DOFbasen) Nye data (DOF: 1000 frivillige Nye data (DOF: 1000 frivillige Nationale Common Bird Monitoring (DOF: punkttællinger) Nationale Common Bird Monitoring (DOF: punkttællinger) Eksisterende Nationale Fugle Atlas (DOF: ATLAS 2 OG 3) Eksisterende Nationale Fugle Atlas (DOF: ATLAS 2 OG 3) Europæiske ynglefugle atlas Kombinere og modellere data til at producere kort Kvalitetskontrol / standardisering

Eksisterende nationale atlas Feltarbejde <10 years: years: years: >30 years No atlas Tak Verena

Online platforms til data-indsamling yes planned yes, but insufficient no

Mange lande har brug for økonomisk støtte No Uncertain Funding Funding plus advice, material, observers etc.

TAK Han. © Klaus Malling Olsen