Mediepædagogik – i et vejlederperspektiv

Den pædagogiske dagsorden udfordres Asymmetrien udfordres Lærer Elev MEDIALISERINGEN Det didaktiske projekt Uformelle læringskompetencer Undervisningen

MEDIEPÆDAGOGISK PLATFORM Analoge og digitale medier Læringsrum og relationer Ressourcer og læremidler

Mediepædagogik Mediekultur og mediesocialisation: Hvorledes indgår medier i børns og unges hverdagsliv og hvilken betydning de har for deres identitetsdannelse og sociale fællesskaber? Medieundervisning; hvorledes arbejdet om og med medier udvikles og tilrettelægges som læreproces. Undervisningsmedier; hvorledes digitale læremidler og digitale læringsplatforme udvikles og håndteres i pædagogisk praksis

Ny didaktisk platform FRA: et snævert didaktikbegreb  (med en fokus på) mål og midler TIL : et udvidet didaktikbegreb  (med en fokus på) undervisning og læreprocesser

Fagdidaktik Almen didaktik Mediedidaktik

Fra vision til realitet Vidensformer Iscenesættelser Praksis 1. ordensviden: Digitale medier som supplement Håndtering af software og hardware, (kontekstfjerne) kurser Kvalifikationer 2. ordensviden: Digitale medier som integration Erfaringer med medier i en undervisningskontekst, understøttelse af pædagogisk praksis Kompetencer 3. ordensviden: Digitale medier som udfordring Fag og fagligt indhold planlægges, gennemføres og evalueres på nye måder, udfordring af mediepædagogisk og didaktisk praksis Eksperimenter 4. ordensviden: Digitale medier som kultur Samfundets og undervisningens medialisering, hverdagskultur Kultur

Mediepædagogisk vejledning

FAGHÆFTE 1 It og medier i danskundervisningen Anvendelsen af it og medier er også i danskundervisningen et vigtigt fokusområde. Der skal tænkes både på brug af, læring om og læring med it og andre elektroniske medier. Centralt i overvejelserne for anvendelse af it og medier i undervisningen står fire temaer: Informationssøgning og informationsindsamling Produktion og formidling Analyse Kommunikation, videndeling og samarbejde Først og fremmest skal de forskellige elektroniske medier være integrerede værktøjer i den daglige undervisning og det daglige arbejde. Dels ved at computeren anvendes som et naturligt værktøj i både læse-, skrive-, søge og kommunikationsprocesser, og dels ved at forskellige fagrettede programmer og digitale læremidler indgår i undervisningen sammen med de skrevne materialer. Undervisningen med og om it og medier foregår både individuelt og i klassesammenhæng. Eleverne arbejder med computeren, mobiltelefonen, digitale kameraer etc. I klassen anvendes interaktive whiteboards, storskærmsprojektor, tv og andre digitale undervisningsmidler. Man må i det hele taget være åben over for den udvikling, der hele tiden foregår på dette område. Og man må inddrage og vurdere de relevante medier og muligheder undervejs i tilrettelæggelsen af undervisningen. Et vigtigt område gennem hele skoleforløbet er at forholde sig til medierne som et uformelt læringsområde, der foregår parallelt med den styrede og formelle læring. Eleverne tager en del af de erfaringer, de har fra brug af medier i fritiden, med sig ind i undervisningen, men det er ofte ukritisk og uden overblik over, hvorledes det kan anvendes målrettet. Derfor skal det ‘medbragte’ bearbejdes og stimuleres i forskellige undervisningssituationer. Det er en udfordring for skolen også at klæde eleverne på i forhold til deres anvendelse af medier i tiden uden for skolen. Her må fx analyse af computerspil, som mange børn beskæftiger sig en del med i deres fritid, indgå.

FAGHÆFTE 48 Med udgangspunkt i elevernes rolle som brugere af it, og set i lyset af udviklingen udviklingen af web 2.0, inddrages følgende fire temaer i den faglige og tværfaglige undervisning: Informationssøgning og -indsamling Produktion og formidling Analyse Kommunikation, vidensdeling og samarbejde. De fire temaer inddrages med henblik på at facilitere elevernes læreprocesser og skabe bedre læringsresultater og for at understøtte, at eleverne tilegner sig digital dannelse. Temaerne vil optræde i forskellige former for anvendelsen af it i de enkelte fag.

KOLLEGAVEJLEDNING

Er zig-zag modellen relevant i en medialiseret og digitaliseret kultur?

Zigzag-modellen (I) Analyse af medieproduktion Medieproduktion Analyse af elevproduktion Elevproduktion (øvelser)

Den mediefaglige kanon Zigzag-modellen (II) Analyse / Produktion 4. Analyse af professionelle produktioner: - vurdere - tolke - forstå - drøfte - opleve 3. Elevproduktioner: Analyse ift. genre, fortælleteori, målgruppe. Selvevaluering 2. Analyse af professionelle produktioner Elevproduktioner: Elementær analyse ift. genre, fortælleteori, målgruppe. Den mediefaglige kanon Kommunikation og medier Mediehistorie og –institutioner Mediemodtagerer Medietyper og medietekster Elevproduktion

Fra Zigzag til tyfon? Analyse af medieproduktion Medieproduktion Analyse af elevproduktion Elevproduktion (øvelser) Formel læring Analyse Prod. Uformel læring (Andreas Binggeli m.fl.: Filmværktøjskassen – en mediefaglig Førstehjælpskasse.)

MEDIEPÆDAGOGISK HÅNDVÆRK Pædagogisk praksis MEDIEPÆDAGOGISK HÅNDVÆRK Teknik og udstyr Håndværk, æstetik og formsprog

VEJLEDERROLLEN Ny praksis- og refleksionsformer? Nye roller og nye positioner? Inspiration: Vibeke Petersen (2010):Kollegial vejledning og læringsledelse.

Kollegavejledning - praksis Der vælges eksempler på kollegavejledning, som tager udgangspunkt i egen praksis, og som er relevante for udvikling af egen vejledningsfunktion på skolen. I fokus er udvikling af blandede vejledningsformer, vekslende mellem fysisk og virtuel tilstedeværelse. Hvert eksempel skal belyses i forhold til: Fælles Mål Vejledningsforløbet belyses i forhold til fag, klassetrin og med inddragelse af Faghæfte 48. Kollegavejledning Vejledningsforløbet belyses i forhold til vejledningsfaglige emner og voksendidaktik. Skoleudvikling Vejledningsforløbet belyses i et organisatorisk og skoleudviklingsperspektiv.

SPØRGSMÅL Hvordan udvikles skolen som organisation i relation til mediepædagogisk vejledning? Hvilke vejlederprofiler skal udvikles? Hvordan skal vi som vejledere håndtere det mediepædagogiske håndværk? Hvordan skal vi som vejledere udvikle og håndtere kollegavejledning/sparring/sidemandsoplæring?