Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

FORÆLDREGRUPPE - som en del af behandlingen
Kompetenceudvikling og innovation i yderområder
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Trivselspolitik på Løsning Skole
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Den Professionelle samtale Samtalen som redskab
Souschef Jytte Husted Hospice Søholm
Psykoedukation til unge i OPUS
Tema: Hvad med de andre? Psykoedukation til patienter med depression
Rehabilitering til borgere med hjertesygdom
Tema: Pårørendeundervisning 2 Psykoedukation til patienter med depression Version oktober 2012.
Orientering om om CBT (Cognitive behavior therapy) © John Winston Bush, PhD. All rights reserved.
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
Risskov april 2012 Gruppebehandling BBAT på CETT Lone G Hvilsom.
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage PC Stolpegård 1.
Ambulatorium for Spiseforstyrrelser PC Stolpegård
TERM modellen Introduktion til øvelse
Ved psykolog Lena Højgård Isager Psykologhuset Kognitivt Fokus
Velkommen.
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Eksamen Fokus på mundtlig eksamen, men siger lidt om skriftlig også…Dagen før, eksamensdagen, roller skr. Eksamen.
Pårørendeundervisning 1 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Sygeplejerskeuddannelsen
Hvordan passer jeg på mig selv ?
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation til patienter med skizofreni
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Irene Oestrich, psykolog, ph.d., adj. Professor
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Mestring af symptomer Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Bl.a. baseret på bogen »Meditation« af Mette Kold. Kapitel 9
Sårbarhed hos børn og unge
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
DBT Mere om ACCEPT (Fælles for alle mindfulness-tilgange)
Fremme af unges mentale sundhed
Tema 4: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Medarbejderkonference hos Blå Kors den
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Hvad er psykomotorisk terapi. Den kognitive model Tanker FølelserKrop Adfærd.
U-turn U-turns tilbud: “Rådgivning” (tel. og fremmøde). Individuelle forløb. Gruppeforløb. Forældregrupper Konsulentfunktion, samarbejde med øvrige institutioner.
Personligheds-forstyrrelser / Borderline
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Eksamensangst. Fredensborg den 9 maj..
Mit liv - nu med DAT MIT LIV - nu med DAT.
Spiseforstyrrelse og krop Psykoedukation. Erfaring har lært os, at der er en vis sammenhæng mellem følelser og kropslige udtryk Hoppe og danse af sorg?
Spiseforstyrrelser Meike Bohn, Psykolog ved Center for Spiseforstyrrelse, Herning.
Psykoedukation skizofreni Session 6 – Ikke medikamentelbehandling Undervisere:
Psykoedukation skizofreni Session 6 – Kommunikation og samvær med den skizofreniramte Undervisere:
Eksistentielle spørgsmål udspringer af eksistentielle behov
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Karen Sandfær Lysholm Norbøll
Program Velkommen Siden sidst Fagligt oplæg om behandling:
SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri
Seksualitet.
Ansvarlig.
Camilla Jacobi Psykolog Center for Spiseforstyrrelser, Herning
A tool for the assessment of strengths and weaknesses in NGOs
Præsentationens transcript:

Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser

Program Kort introduktion Klinik for Spiseforstyrrelser Efterbehandlingskoncept Teoretiske overvejelser Øvelse/refleksion Pause Efterbehandling i praksis - kropsterapi - diætist - samtale

Psykoterapeutisk Center Stolpegård Et selvstændigt center under psykiatrien i Region Hovedstaden, der tilbyder samtalebehandling (psykoterapi) af psykiske lidelser. Målgruppe: Ikke psykotiske tilstande uden misbrug -Angst, fobi, OCD -Depressioner, personlighedsforstyrrelser -Senfølger efter incest -Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser Anoreksi Bulimi Tvangsoverspisning Anoreksia Nervosa Bulimi Bulimia Nervosa Tvangsoverspisning Binge Eating Disorder Atypiske tilstande

Gruppeterapi 1. gang ugentlig kl. 9-13 Primært åbne grupper Varigheden ca. 5 mdr. 7 patienter og 2 terapeuter Altid suppleret med diætist Tilbud om samtaler med familie/netværk/partner Lægesamtaler efter behov Ofte suppleret med en socialfaglig støtte

Systemisk/narrativ psykoterapi gruppe Udgangspunkt i en kostdagbog – læses op af terapeut Samtale/interview om indholdet Sammenhæng følelser - mad Styrke den del der tør forandringer Eksternaliserende samtaler - adskille personlighed fra spiseforstyrrelsen Narrativ praksis – skabe rum for patienternes ”foretrukne historier” Styrke/skabe positive cirkler (mad, relationer mm) Fordele/ulempe ved spiseforstyrrelse og forandring Tilbagemeldinger - reflekterende processer

Rehabiliteringsteam Tilskud fra Socialministeriet - påbegyndt 1.4.05 afsluttes 31.3.08 Ansatte Fuldtidsansat psykolog Deltidsansat socialrådgiver, diætist, sekretær Fysioterapeut

Projektets formål Metodeudvikling af efterbehandling Mål: Psykisk Somatisk Social rehabilitering Implementere et efterbehandlingstilbud Mål: Patienten bliver støttet i bedre udnyttelse af egne ressourcer Stabilisering og fastholdelse af symptomreduktion Realistiske uddannelses- eller jobplaner.

Fokus i efterbehandling Social rehabilitering Forstyrret kropsopfattelse Viden om kroppens behov for næring

Projektets rammer Lukket gruppe 12 gange Bestående af 3 dele - ”en samlet pakke” : Kropsterapi Gruppeundervisning v/ diætist Samtaleterapi Evt. suppleret med individuel socialfaglig vejledning ved socialrådgiver Hjemmeopgaver Tilbud om pårørende samtaler

Program Kostdagbog Kropsterapi v/ fysioterapeut: 08.30 – 10.00 Vejning v/ diætist kl. 10.00 Møde 10.15-10.30 Diætist 10.30 – 13.00 Gruppeundervisning Fælles frokost Opsamling / undervisning Samtaleterapi v/ psykolog og socialrådgiver kl. 13.10-15.00.

Følgevirkninger af moderniteten ”Den moderne magt” Et nyt og trygt sted at stå Spiseforstyrrelsen KONTROL MAD KROP VÆGT

Den moderne magt Herskende normer og skønhedsidealer Fedt er i dag mere et begreb for moralsk karakter end navnet på et nødvendigt næringsstof. Ønsket om at være sund, slank og succesfuld. Overflod af relationer, informationer og materielle værdier.

Spiseforstyrrelsen som et bur Et afgrænset projekt. Giver illusionen om helhed. Ved totalt at være viet til noget, kan man have held til at flygte fra det andet. ”Jeg må være unik. Ellers er jeg ingen”. Renselsesritualer er ofte en del af spiseforstyrrelserne. Reduktion og forenkling. Spiseforstyrrelsen er at trække sig tilbage og holde de andre på afstand.

Hvad fortæller spiseforstyrrelsen: Det er ikke okay at være ked af det Jeg skal være stærk og dygtig Jeg skal være tynd og sund Jeg må ikke skændes med min kæreste Jeg må ikke lave fejl Jeg må ikke vise min svaghed Jeg skal være i form Jeg skal gøre karriere Jeg må ikke være til besvær Jeg må ikke være i tvivl

Spiseforstyrrelsen er som en snylter - den æder sig ind på alle livets arenaer tanker/ følelser tanker/ følelser tanker/ følelser fritid fritid fritid udsultning spisning opkastning træning vejning mad slankning sundhed familie mad familie mad sundhed sundhed familie mad arbejde/ skole arbejde/ skole arbejde/ skole venner venner venner

Et nyt og trygt sted at stå Spiseforstyrrelser eller anden patologi Den moderne magt Diagnose Et nyt og trygt sted at stå Spiseforstyrrelser eller anden patologi Afdiagnostisering

Diagnosen som hjælper Beskriver en tilstand og skaber forståelse Patienten bliver tydelig for omverdenen Tilbud om identitet – ”jeg er bulimiker” Aflaster patienten – de professionelle fortæller, hvordan jeg har det. Giver mulighed for at få behandling Bryder ensomheden – andre har det også som mig

Diagnosen som forhindring Fastholder en sygdomsforståelse. Skaber og vedligeholder negative identitetskonklusioner Passivitet – de professionelle definerer, hvordan jeg har det. Patienten mister følelsen af at være aktør i eget liv. Omgivelsernes stigmatisering – hensyntagen og overfokusering.

Af-diagnosticering er: At dekonstruere negative identitetskonklusioner At skabe et nyt og sikkert sted At turde udholde usikkerheden At være i tvivl At finde balance – både/og At turde udforske og forlade igen At kunne mærke egne behov At kunne tage stilling til, hvad sundhed er for mig At kunne fordøje livet…

Øvelse Hvordan oplever du den moderne magt i dit eget arbejdsliv, private liv, kærlighedsliv? Hvilke diskurser er definerende for, hvordan du tænker om dig selv?

Efterbehandling i praksis Kropsterapi Diætist Samtaleterapi

Kropsterapi BAT - Body Awareness Therapy BAT bygger på en række dagligdags bevægelser inspireret af tai chi Formål: Mærke / genopdage kroppen og dens signaler med opmærksomhed og accept Støtte udviklingen af egne ressourcer Integrere kroppen i den totale identitetsopfattelse Bedre integrationen mellem vejrtrækning og bevægelse Harmonisering af stemmen Bedre relationen til sig selv og omverdenen Opleve fænomenet bevægelseskvalitet

Mål for kropsterapi Øge evnen til at mærke godt og skidt Øge evnen til at føle kroppen Turde mærke følelser Øge evnen til at mærke og stole på egne grænser Øge evnen til at rumme angst og forvirring Stimulere til nysgerrighed og selvstændighed Udvikle selvtillid og selvaccept Lære at verbalisere og reagere Føle glæde ved bevægelse

Nøglebegreber i kropsterapi Balance - fremme en balanceret holdning fysisk og psykisk via opøvelse af midtlinie, centrering og jordforbindelse Frihed - i vejrtrækning uhindret åndedrætsrytme er en forudsætning for harmonisk bevægelse tilbageholdte emotionelle konflikter forstyrrer åndedrættet Nærvær - nysgerrig accept / ”tilladen sig” - mentalt nærvær, via enkle øvelser og gentagelser Refleksioner over kropslige reaktioner her og nu i runder til start og slut Don`t push the river – it flows by itself

Udfordringen i behandlingen Undgå at forstærke: Kontrol, lukkethed, utilgængelighed og forstyrret kropsopfattelse Stimulere til: Tilstedeværelse, accept, vitalitet og oplevelsesevne

”Antipræstationsgymnastik” Kropslige fornemmelser kobles med følelser og tanker Fx: Når uro opstår kommer lysten til at proppe sig / sulte sig Forståelse skaber mulighed for hensigtsmæssig reaktion Kroppen kan blive en ven – en meddeler Ikke at være identificeret med – men observere tanker, følelser og handlinger A lightness in the mind releases the body

Bevægelseskvalitet Balance, fri vejrtrækning og nærvær – indbyrdes afstemte Oplevelsen af velbefindende og sundhed Træning af selvbevidsthed / -erkendelse gennem opmærksomhed i bevægelse Opmærksomhed på en væren tilstede i kroppen med ønsket om at opleve sig som en levende helhed Less is more

Fire dimensioner i bevægelse Fysisk dimension – retning og form Fysiologisk dimension – flow, rytme og elasticitet Psykologisk dimension – opmærksomhed, som vejen til bevidst bevægelse / handling samt intention og emotion Eksistentielle / åndelige dimension – JEG ER – det observerende selv – det ægte menneskelige

EDI-2. efter Rehab. grp.(uden drop outs) 15 ♀ Sammenlignet med norm-score for svenske kvinder, 18-50 år

EDI-2. Før Rehab. terapi (uden drop outs) 18♀ i alt Sammenlignet med norm-score for svenske kvinder, 18-50 år

HARMONISK OG DYNAMISK FLOW I BEVÆGELSEN ER UDTRYK FOR ET DYNAMISK OG HARMONISK SELV – ET UDTRYK FOR DET BEVÆGELIGE SELV (Csikszentimihaly 1993)

Vejrtrækningen er forbindelsen mellem krop og sind Opmærksomhed på vejrtrækningen stilner sindet

Diætistmodul Ugentlig gruppevejledning ved diætist. Udgangspunkt i kostdagbog Afkodning af spiseforstyrrede regler og vaner Fastholdelse og stabilisering af regelmæssige og sammensatte måltider Psykoedukation

Samtaleterapi Arbejdsform: Krop Netværk Fremtid Tematiseret program Ikke samme individuelle fokus som i aktivbehandling Krop Netværk Fremtid Hjemmeopgaver – bygger bro

Øvelse : Din livsklub Hvem er medlemmerne af din livsklub? Er der nogen medlemmer i din klub, som haft en særlig betydning i din kamp mod spiseforstyrrelsen? Har du udnævnt nogen personer til æresmedlemmer? Er der personer, som har påberåbt sig en særlig privilegeret medlemsstatus i dit liv? Er der bestemte egenskaber, værdier eller kvalifikationer du sætter særlig pris på hos nogen medlemmer? Er der nogen medlemmer som eventuelt skal ned eller opgraderes eller måske ekskluderes? Er der personer i din klub som har livstidsmedlemskab?

Kropstegning Skaber bro mellem kropsterapi og samtaleterapien. Inviterer til refleksion over kropsutilfredshed Hvad kan kroppen bruges til? Hvis du havde tegnet denne tegning for et år siden, hvordan ville den så se ud?

Brev til og fra en kropsdel

Afskedsbrev til spiseforstyrrelse Med udgangspunkt i de overvejelser, som du har gjort dig i forbindelse med dette efterbehandlingsforløb: skriv et afskedsbrev til din spiseforstyrrelse. Fx: Kære spiseforstyrrelse… Hvordan har spiseforstyrrelsen været dig mest til hjælp? Er der sider af din spiseforstyrrelse, som du kommer til at savne og sider, som du glæder dig særligt til at tage afsked med? Hvad vil du gerne takke din spiseforstyrrelse for? Hvordan er du blevet klar over, at du nu er i stand til at klare dig uden din spiseforstyrrelse? Hvordan kan din spiseforstyrrelse være tryg ved, at du nu ikke længere behøver den?

Behandlingsresultater Ca. 40-60% bliver helt raske ved behandling 10% med bulimi har vedvarende symptomer 25-30% med anoreksi har vedvarende symptomer Resten har delvis bedring

SCL-90-R. N = 39♀ før og N=28♀ efter Rehabilitering Sammenlignet med norm-score for danske kvinder

EDI-2. Før: 23♀og efter Rehabilitering: 28♀ Sammenlignet med norm-score for svenske kvinder, 18-50 år

Tak for opmærksomheden