At leve med en kronisk sygdom

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Behandling Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Advertisements

V./ Leif Tøfting Kongsgaard, Væksthuset
Måske er I gode venner i et år,
Parforhold; kommunikation og seksualitet
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Kære Venner Dette er mit sidste show. Jeg har truffet en meget vigtig beslutning. Jeg har været igennem mange prøvelser og trængsler, men sagen er, at.
25.September 2006 Hvad er formålet med dette arrangement v/ elene fleischer.
Erfaringer fra netværkssamarbejde
Psykoedukation til unge i OPUS
Rehabilitering til borgere med hjertesygdom
VELKOMMEN TIL PÅRØRENDE PSYKOEDUKATION Session 1 - Introduktion.
Tema: Pårørendeundervisning 2 Psykoedukation til patienter med depression Version oktober 2012.
Orientering om om CBT (Cognitive behavior therapy) © John Winston Bush, PhD. All rights reserved.
Mentaltræning Målsætning
Måske er I bedste venner i et år,
TERM modellen Introduktion til øvelse
Historier fra et demonstrationsprojekt
Velkommen.
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni
Pårørendeundervisning 1 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
En fejl af stor betydning...
Husk at slå lyden til, hvis du vil have præsentationen læst op.
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation til patienter med skizofreni
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Session 8: Medicinsk behandling - hvad skal jeg selv gøre Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv lidelse.
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
- En rigtig god idé! Bevægelse i hverdagen på Høje Gladsaxe skole
Social-sundhed Sundhed er ikke bare gulerødder, fed fisk og motion! Sundhed er også at have det godt med sig selv, sine omgivelser og de ting, man foretager.
Datasikkerhed og Kryptologi Ivan Damgård, Datalogisk Institut, Århus Universitet.
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Tilstødende sygdomme og stress
Oplæg til arbejde med struktur og målrettettræning i eliteafdelingen i Gyttegård golf klub. Søndag d. 28. november 2010 John Nicolajsen.
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Kunsten at ændre vaner Hvorfor er det så svært at ændre vaner?
DIT LIV Tænd for lyden og læn dig tilbage -.
Sårbarhed hos børn og unge
Din Økonomi Dit Valg Dit Mål.
DBT Mere om ACCEPT (Fælles for alle mindfulness-tilgange)
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Lægedage Velkommen til Lægedage Datafangst for let øvede.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Målet med hjerterehabilitering
Motiver, motivation og barrierer.
Tema 3: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderline typen.
Hvis du ønsker at opnå fremragende
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
En fejl af stor betydning...
Workshop: At arbejde med myter og holdninger blandt personale v/ projektmedarbejder Tine Gomard.
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Voksenlæring og voksenpædagogisk kompetence 1 Hvad ved vi om voksnes læring? Stavanger, 5. Marts.
Stress En folkesygdom?.
Mærk dig selv.
Patientundervisning 8. Session Bipolar lidelse Forebyggelsesplan ved depression.
Spiseforstyrrelser Meike Bohn, Psykolog ved Center for Spiseforstyrrelse, Herning.
Camilla Kring, PhD Hvad er balance?
HVERDAGSGLÆDE Hold balancen med et stærkt og velfungerende familieliv Balancekonference, Region Syddanmark, August 2010 Workshop.
Patientundervisning 6. Session Bipolar lidelse AKTIVITETSPLANLÆGNING ved mani og depression.
Psykoedukation skizofreni Session 6 – Kommunikation og samvær med den skizofreniramte Undervisere:
Robusthed.dk Værktøjer til livet.
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Føj gerne andre emner til, hvis de synes mere relevante for dig.
Ansvar og forandring frihed.
Brugernes praksis – betyder det noget for indeklimaet?
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Ansvar og forandring frihed.
Præsentationens transcript:

At leve med en kronisk sygdom Type 2 Diabetes At leve med en kronisk sygdom Emne: At leve med type 2 diabetes Formål: At deltagerne får sat ord på, hvilken betydning det har at leve med en kronisk sygdom. At deltagerne forud for undervisningen, kan have fokus rette mod, at undervisningen er en måde hvor den enkelte deltager finder ud af fakta om sygdommen, skal se det som en opdagelsesrejse, noget positivt. Fokuspunkter ● det at leve med en kronisk sygdom, begynde en proces der føre til accept af sygdommen ● skabe sammenhæng mellem sygdom og hverdagsliv (familie, arbejde og fritidsliv) ● tale med andre. Hvor kan den enkelte finde støtte? ● søge information ● vær god ved dig selv ● følelser, accept, erfaringer, støtte og værdier Metode Dialogbaseret baseret undervisning. Tegne en sol, se forslag i Power Point. Deltagerne kan tale sammen 2 og 2 om hvilken betydning det har at leve med type 2 diabetes. Underviseren kan stille spørgsmål enten mundtligt eller skriftligt, således at den enkelte har mulighed for at tænke over det derhjemme. Alt efter hvilke deltager der er på holdet kan det også være en god ide med ”walk and talk” hvor deltagerne får mulighed for at gå og tale sammen. Orientere om diabetesforeningens motivationsgrupper og om f.eks. diafonen i Diabetesforeningen. Pædagogiske overvejelser Underviseren skal i denne undervisning medvirke til at sikre at stemningen i gruppen er så anerkendende og respektfuld som muligt, så hver enkelt føler sig tryg. Fokus er, at selv om den enkelte ikke selv har valgt at have diabetes, har vedkommende i de fleste tilfælde mulighed for at vælge hvordan han/hun vil håndtere sin diabetes. Skal acceptere hvis deltagerne ikke siger så meget. Det er et følsomt og personligt emne. Hvis det er tilfældet, at der ikke er så mange der siger noget, kan man tale om emnet i generelle vendinger. Det betyder ofte at der er nogle der begynder at sige noget. Det er vigtigt at deltagerne får sat ord på deres tanker, for ofte når man siger noget, udtaler noget, bliver det opfattet af en selv som værende rigtigt eller det får én til at tænke nærmere over det. Det at høre at andre deltagere har de samme tanker gør problematikken legal og acceptabel. Undervisningsmateriale for deltagerne: Diabetesforeningens hjemmeside, www.diabetes.dk Pjece fra diabetesforeningen, hvor forskellige personer fortæller om dét at leve med type 2 diabetes. for underviseren: Kilde: Bogen ”Diabetes, sygdom, behandling og organisation” af Jannik Hilsted- Knut Borch-Johnsen og Jens Sandahl Christiansen (red.) Forlag Munksgaard, 2 udage 2011.10.09 kap. 33 og 34. ”Sygdomsspecifik patientuddannelse for type 2 diabetes”, Region Hovedstaden KPU 2011

At leve med type 2 diabetes Hvad tænker du? Kommentar: Dias 2 er mere alment gældende og ikke relateret til den enkelte. Kan printes ud og deltagerne kan sammen to og to bruge stregerne i solen til at skrive kommentarer på.

At leve med type 2 diabetes Hvilke tanker gør du dig, når du har type 2 diabetes? Kommentar: Dias 3 er mere personrelateret. Her kan der tales om accept og følelser i forbindelse med at have type 2 diabetes. Værdier hvad er vigtigt for den enkelte. Kan printes ud og deltagerne kan tale sammen to og to, eller det kan gives med hjem. Kan også tegne 2 kolonner og opstille fordele og ulemper ved at have en kronisk sygdom.

At leve med type 2 diabetes Tænke over hvordan er ens hverdag, familie, fritid og arbejde Hvordan kan dét at få en kronisk sygdom indpasses? Være bevidst om at ændringer tager tid Ændringer skal foretages så de på længere sigt kan blive en del af de daglige rutiner/vaner

At leve med type 2 diabetes Kroppen – hjernen skal bruge energi for at ændre vaner. Når man udfører en vane kræver det ikke energi, men det gør det at ændre Ændringer af vaner skal også accepteres af familie og andre som er tæt knyttet til én Hvilke faktorer har betydning for at jeg får et godt liv?

At leve med type 2 diabetes Personer med type 2 diabetes lever næsten altid med sygdommen i baghovedet. Nogle siger: ”jeg har aldrig ferie” Angst for senkomplikationer: vide at der kan behandles Derfor er det vigtigt at Skyldfølelse - tal om det Det at ændre motionsvaner kan også bevirke at man får mere overskud Kommentar: Mange kan synes de selv er skyld i at de får komplikationer, hvis de i en periode har glemt medicin eller ikke har fået motion osv. Vigtigt at sige at kroppen husker de perioder der er gået godt.

At leve med type 2 diabetes Vigtigt at dele erfaringer med andre. Herved kan man få gode ideer Hvilken støtte har du brug for? Husk: Fokuser på det der ER muligt og ikke kun fokusere på det, der ikke er muligt