Vækst Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Carl-Johan Dalgaard

Opdraget •Forskningsudgifter og vækst •Uddannelse og vækst •Skatter og vækst •Offentlige udgifter og vækst (herunder dynamiske effekter af G) •Ulighed og vækst •Humlebien

Agenda •Hvor forskningen er henne på området? •Umiddelbare vækstkilder: Uddannelse •Dybere vækstkilder: Ulighed •Om humlebien (hvorfor er Danmark rigt?)

Y/L K H A Inv. Rater Offentlige goder Skatter Ulighed Åbenhed Demografisk transition (timing) Geografi Institutioner Kultur

Y/L K H A Inv. Rater Offentlige goder Skatter Ulighed Åbenhed Demografisk transition (timing) Geografi Institutioner Kultur

Y/L K H A Inv. Rater Offentlige goder Skatter Ulighed Åbenhed Demografisk transition (timing) Geografi Institutioner Kultur

Humankapital Alder Iboende Evner Formel skolegang: Kvalitet, Kvantitet, type Læring på jobbet Normer, værdier: Arbejdsomhed, vedholdenhed/motivation, pålidelighed etc

Humankapital Alder Iboende Evner Formel skolegang: Kvalitet, Kvantitet, type Læring på jobbet Normer, værdier: Arbejdsomhed, vedholdenhed/motivation, pålidelighed etc

Ad A) Kvantitet • Lang debat om der overhovedet er et positivt makroafkast på uddannelse. Svigtende empiriske resultater; Prichett (2001, WBER), Krueger/Lindahl (2001, JEL) Mere eller mindre på plads nu: (1)Data, (2)Specifikation

Humankapital: Hvorfor er det vigtigt?

  Cohen & Soto, 2007, JOEG.

•Indirekte effekter af uddannelse (adoption) er kvantitativt vigtigere end den direkte (Mincer) effekt. +1 år  y stiger med 10%; a stiger med 25%. •”Makroafkastet” på 1 års uddannelse er tæt på mikro (10%). Tyder på nul externaliteter (Lucas-style); Acemoglu/Angrist (2001, NBERMA); Ciccone/Perri (2005, ReStat). •Ikke den eneste måde uddannelse er gavnligt. Overvældende evidens for effekten af uddannelse på regeringsførelse og institutionel kvalitet (Glaeser et al, 2004, JOEG). Sociale afkast > private.

Ad B) Kvaliteten af uddannelse Det klassiske bidrag er nok Hanushek og Kimko (2000, AER). Anvendte test scores som mål for kvaliteten af uddannelse. Kun ganske få lande; fokus på science & technology scores alene. Nyere studier af Hanuskek og Woessmann (2010..) fokuserer på OECD landende (anvender Cohen og Soto 2010, udvidet med helt nye Barro/Lee (2010) data)

Dalgaard & Strulik, Svarer også ca til mikro

•Uddannelseskvalitet såvel som IQ (opvæksts betingelser, ernæring, sygdom) har tilsyneladende en betydelig effekt •I DK: Næsten al fokus på kvantitet af uddannelse; men der ér et trade-off med kvalitet. •Forbehold: På kvantitetssiden er der rimelig sikker viden om kausalitet. Ligger mere tungt med kvalitet (og IQ)

Ad C) Type • Ubegribelig lidt viden; fx ”bedre at uddanne naturvidenskabelige kandidater end humanister?” • Interessant hypotese (Krueger og Perri, 03;04): Generalister vs specialister. Årsagen til divergens mellem Europa og USA.

Ulighed. En meget gammel idé, at ulighed er skidt for vækst og velfærd: “No society can surely be flourishing and happy, of which the far greater part of the members are poor and miserable.” -Adam Smith, The Wealth of Nations, p. 79, •Senere dog debat. fx Kaldor, 1956, RES: Ulighed er godt (for kapitalakkumulation). •I 1990’erne: Mere nuanceret (fx Galor og Zeira, 1993, RES), ulighed er skidt (fx Persson og Tabellini, 1994, AER). Senere i 90’erne/begyndelsen af 00’erne: Empirisk debat (fx Barro, 2000, JOEG); ulighed er (måske) godt i rige lande, men dårligt i fattige. Gennemgående OLS.

•Bedste bud på kausal effekt: Easterly (2001, JOEG; 2007, JDE). Anvender geografiske instrumenter. •Finder: Rigere middelklasse øger indkomst per capita, leder til stærkere institutionel infrastruktur, stimulerer uddannelse. •Økonomisk signifikans? +10% øget ulighed (eller 0.1 på GINI skalaen) sænker BNP per capita (langt sigt) med 70%. (Easterly, 2007, JDE, Tabel 5)

•Lidt om humlebien. Hvorfor er Danmark rigt? •En teori (Dalgaard, 2010): 1.Danmark er – bort set fra Singaporre – den mest kystvendte nation i verden. 2.Af den grund (og et par andre geografiske karakteristika) blev Danmark en Handelsnation 3.Høj handelsintensitet (historisk) driver afkastet på uddannelse op 4.Tidlig adoption af almen uddannelse (specielt 1814) 5. Afsæt til vækst (industrielle revolution) 1890’erne; adoption (intensiv margin: uddannelse)

• Service i alt: 45% • I dag: 70%. Offentlig sektor (5% i 1910) • Uddannelse, Sundhed • Service gjorde DK rigt