Grammatik hvorfor og hvordan?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
At bruge disse to ord rigtigt
Advertisements

Kundebetjening Opgave med salgstrappen.
Verber/Sagnir Hvordan bøjes de?.
Gode råd i forbindelse med mundtlig eksamen
Omskrivning med ”to do”
Projekt - Litteratursøgning og skriftlighed
ORDKLASSER I FARVER 2010.
Sprogpakken Tosprogede.
Undervisningsmiljø undersøgelse fase 2
Taskbaseret sprogundervisning
Dansk Prøve 3 maj/juni 2012 Tilmelding til PD3 på IA vil ske i marts
ORDKLASSER og SÆTNINGSLED
Læsning..
Procesvejledning.
Sådan underviser vi i stavning
Introforløb i grammatik
ORDKLASSER I FARVER 2009.
Substantiver Navneord.
1 De fem mest brugte regler… der ikke eksisterer. Fem regler, der ikke eksisterer…
De skriftlige eksamensopgaver i engelsk
1. november 2012Erling Birkemose Eksaminators rolle Censormøde 1. november 2012.
I-ADJEKTIVER Takai Tōkyō Tawā wa ōkii Tōkyō ni arimasu.
Skriftlighed og læring
Strategier Kommunikationsstrategier Forståelsesstrategier
Workstations.
ORDKLASSER I FARVER 2009.
Folkeskolens afgangsprøve
Lidt om danskundervisningen Sådan skal I helst ikke se ud efter endt undervisning!
5/6 klasse Dagbog for lejrskole til Bornholm
Læs med blyant Sæt streg under de vigtigste
Deutsch2 Mittwoch 5te November 1. Von das Magazin: Journal 2.
En kogebog Synopseprøven i dansk.
Kommunikativ sprogfærdighed
Case-opgave på HG2 uge 41,  I skal lave en slags avis til nettet – ikke nødvendigvis en avis som BT eller Politiken … det kan godt være en slags.
Ordklasser.
Kildekritik Niveau 3 for MVU. Om nødvendigheden af kildekritik.
Årsplan – en kort en lang
Værkstedsundervisning
Evaluering og IT Brøndby Gymnasium
ER-diagrammer Hvad er det? Og hvad bruges det til?
Anne Mette Rosendahl Rasmussen
OOMI Præsentation 28: Eksamen. Ingeniørhøjskolen i Århus Slide 2 af 6 Pensum Pensum har været noget fragmenteret (ny struktur for faget, nyt indhold og.
Substantiver Navneord.
Ordklasser.
Objektorienteret Netværkskommunikation Præsentation 28: Eksamen.
TIBRGA Eksamen. Ingeniørhøjskolen i Århus Slide 2 af 5 Pensum Pensum uddrages fra lektionsplanen ALT der er angivet med betegnelsen ”Pensum” er pensum.
Billedsprog – Fortsættelse…
SO1.6 (Det kulturelle område, del 2): SPROG OG KOMMUNIKATION
Problemformulering En problemformulering er et sæt af åbne spørgsmål.
PRØVEN I SKRIFTLIG TYSK
Læreruddannelsen i Vordingborg Fysik/kemi
PRØVEN I SKRIFTLIG TYSK
Kommunikation Hvad er det og hvordan udvikler vi bedst muligt sproget sammen med vores børn? Hej jeg hedder Mette og er dagtilbuddets sprogvejleder, jeg.
Skrivekursus 1.e ..
SCA-øvelse: IND Instruktion: Fortæl om en eller flere konkrete opgaver hjemmefra, der er løst (fx plænen er slået/der er lukket for vandet i sommerhuset).
Mådesudsgagnsord på engelsk (modalverber)
Sproglig opmærksomhed & sproglig bevidsthed. Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget.
At du kan forklare og anvende sundhedsfaglig dokumentation, formidle observationer samt anvende fagsprog i skrift og tale.
Synlig læring i praksis Workshop på konference Lise Mayland, Impact Uddannelse.
Præsentation af opgaven Tysk fortsætter A stx Konference om ny digital skriftlig prøve med adgang til internettet Fredericia den Mette Hermann.
Terminologi Dansk E & D - Next. 1 Adjektiv 2 Adverbium 3 Akkusativ 4 Dativ 5 Futurum 6 Genitiv 7 Infinitiv 8 Intonation 9 Inversion 10 Kardinaltal 11.
Undervisere: Lise Kjems Knattrup Rikke Lohmann Vestergaard 1.
At bruge disse to ord rigtigt
Få styr på ordklasserne
PRØVEN I SKRIFTLIG TYSK
Strategier og værktøjer i sprogundervisningen
PRØVEN I SKRIFTLIG TYSK
PRØVEN I SKRIFTLIG TYSK
PRØVEN I SKRIFTLIG TYSK
- og hvordan du undgår dem…
Præsentationens transcript:

Grammatik hvorfor og hvordan? Tricia Hedge: Teaching and learning in the language clasroom

Hvorfor skal vi undervise i grammatik? Viden om et sprog giver basis for sammenligning med det/de sprog man kender. Eleverne skal have nogle knager, at hænge deres sprog op på.

Hvordan skal vi undervise i grammatik? Forskning viser, at det er bedst at undervise induktivt i grammatik. Det betyder, at eleverne selv skal finde reglerne. Man kan vente på at eleverne selv finder reglerne, og ikke undervise i det, ELLER man kan sætte eleverne i nogle situationer, hvor de skal reflektere og finde ligheder eller forskelle mellem det nye sprog og modersmålet. Vi må ikke gøre grammatik til ø-viden. Hvis man underviser i et emne, skal man tænke grammatikken ind, som en del af emnet. Hvis man læser en tekst i nutid, kan opgaven være, at finde ord i nutid, skrive sætninger i nutid, omskrive at-form til nutid eller omskrive til datid. Det tager tid at lære og undervise i grammatik. Man kan ikke sige en regel i 7. klasse og forvente, at de kan huske den i 8. klasse. Man skal med mellemrum arbejde videre med de regler, som man har lært.

Hvordan skal vi undervise i grammatik? Grammatik skal planlægges. Det betyder, at du skal bestemme dig for, hvilke regler eleverne skal lære hvornår? Det nytter ikke noget, at lære lidt om navneord, lidt om udsagnsord. Der skal være en naturlig progression. Målsætninger er vigtige. Vær ikke bange for grammatikken. Hvis det bliver gjort rigtigt og bliver gentaget med mindre mellemrum, vil eleverne opleve det som en hjælp. UNDGÅ at undervise i grammatik KUN gennem test, udfyldningsopgaver el. lign. som ofte findes net på nettet. Det er ikke noget, eleverne vil huske eller kunne bruge. Husk at rette eleverne. Alt med måde, men hvis der er fokus på navneord i bestemt form, så ret de fejl, der er her. Både mundtligt og skriftligt.

Hvordan KAN vi undervise i grammatik? 7. klasse: Eleverne skal kunne bruge nutids-reglen og kende disse fem ord, som ikke følger reglen: synes, kan, vil, skal, må. Eleverne skal kunne benytte reglerne for navneord i ental i bestemt og ubestemt form. Eleverne skal lære at slå op i en ordbog, og finde ordklasse og andre relevante oplysninger om ordet. Eleverne kan de danske forholdsord. 8. klasse: Eleverne benytter reglerne fra 7. klasse og disse repeteres. Eleverne lærer regler for datidsendelser: -te, -ede, ingen endelse. De lærer, at slå op i ordbogen og finde datidsformen. Eleverne lærer de særlige datidsformer med de samme uregelmæssige verber fra 7. klasse. Eleverne lærer de mest almindelige tillægsord(sæt eventuelt tal på, eller lav en liste over de ord, som eleverne skal kunne) samt deres bøjning(som jo ligner islandsk meget!). 9. klasse: Alt fra 7. og 8. klasse repeteres. Fremtidsformen introduceres- de udsagnsord, som kan sige noget om fremtid. 10. klasse: Alt fra 7., 8. og 9. repeteres. Før nutid og før datid introduceres.