Stroopeffekten 1. Introduktion 2. Empiri 3. Teoretisk analyse 4. Afsluttende diskussion a. Metodologisk kritik b. Generel perspektivering

Stroopeffekten introduktion 1. INTRODUKTION – historisk overblik F.C. Donder (NL) (1818 – 1889) ”Distraction during the appearance of a stimulus is always punished with prolonggation of the proces”. Første experimenter med tidsmålinger blev muligt med opfindelsen af fine instrumenter og ure. Wilhelm Wundt (Tyskl.) (1832 – 1920) – Grundlag den videnskabelige psykologi ved udvikling af den experimentelle psykologi: en systematisk tilgang til psykologi. 1. psykofysiske laboratorium i Leipzig 1879. Hans metoder anvendes stadig i moderne psykofysik, hvor reaktioner af veldefinerede eksterne stimuli måles. James Mc.Keen Cattell (USA) (1860 – 1944) Wundts elev, opdager 1886 at det tager længere tid at nævne en farve (rød), end at læse ordet (”rød”) for farven. John Ridley Stroop (USA) (1897 – 1973) Offentliggør 1935 hans forskning omkring interferens, som blev opkaldt efter ham: ”Studies of interference in serial verbal reactions”. Stroop effekten: Hvordan forklarer man bedst muligt interferens mellem de 2 konflikterende processer? Rødder til Cattell (1886) fandt ud af at det at sige højt navne på objekter og farver tog længere tid end at læse de korresponderende ord højt. Hans forklaring meget moderne: med ord så er processen næsten automatisk, vi er så vante til det, men med farver og billeder, så kræver det en viljesakt til at vælge navnet. Fandt på at have inkongruente lister med ord

Stroopeffekten Blok I Blok II empiri Forsøgsbeskrivelse Liste 1 (eksperiment) Liste 2 (kontrol) Liste 3 (kontrol) Inkongruente stimuli: Kongruente stimuli: GUL RØD BLÅ… XXX XXX XXX… GUL RØD BLÅ … Korrekt respons: RØD BLÅ GRØN… Vejledning ”Sig farven” ”Læs ordet” ”Så korrekt og hurtigt som muligt”

Stroopeffekten Vigtigste hypoteser i forsøget: empiri Vigtigste hypoteser i forsøget: inkongruente processer ved farvegenkendelse (farve x ord) => langsommere farvegenkendelse inkongruente processer ved læsning (ord x farve) => lavere læsehastighed er læsehastighed <> (forskellig fra) hastigheden for farvegenkendelse

Stroopeffekten empiri Blok 1 #1 #2 #3 #4 #5 #6 #7 #8 Gennemsnitligt tidsforbrug: Liste 1: 98,4 s Liste 2: 64,5 s Interferens (SIE) 33,9 s eller 52,5% #1 #2 #3 #4 #5 #6 #7 #8

Stroopeffekten empiri Blok 2 Gennemsnitligt tidsforbrug: Liste 1: 42,9 s Liste 2: 39,6 s Interferens 3,3 s eller 8,3% #1 #2 #3 #4 #5 #6 #7 #8

Stroopeffekten empiri Holdets egne forsøg underbygger MacLeods og Stroops resultater retur

Stroopeffekten empiri Sig farven Blok I Liste 1 Liste 2 hold Tid (s) urettede fejl rettede fejl i alt 1.1 78 58,8 2.1 109,8 72 3.1 79,2 1 55,2 4.1 136,8 70,2 5.1 112,2 64,2 6.1 7.1 91,8 62,4 8.1 118,8 2 G.snit 98,4 0,25 0,125 0,375 64,5 Liste 1 tager længst tid Længere end bare at læse sorte ord elle nævne farver på krydser = Stroop effekt Stimuli aktiverer 2 represenationer: farve og farvekonseptet associeret til ordet (ord). Nr. 2 er aktiveret selv om den er irrelevant. Tidsforskelle indenfor for listerne Fejl

Stroopeffekten empiri Læs ordene Blok II Liste 1 Liste 3 hold Tid (s) urettede fejl rettede fejl i alt 1.1 34,8 33,6 1 2.1 43,8 36,6 3.1 46,2 40,2 4.1 52,2 49,2 5.1 39 6.1 7.1 58,8 46,8 8.1 51 2 45,6 G.snit 42,9 0,125 39,6 0,5 Vi har lavet flest fejl i liste 3: normalt er flest fejl i liste 1 del 1, vi har nok været meget forsigtige i starten og så givet den gas i liste 3, taget chancer der, sjusket lidt

Stroopeffekten empiri Vores resultater svarer til MacLeod og Stroop som begge kom frem til konklusionerne: - inkongruente processer ved farvegenkendelse(farve x ord) => langsommere farvegenkendelse dvs signifikans for denne hypotese inkongruente processer ved læsning (ord x farve) => lavere læsehastighed dvs. forkastelse af ovenstående hypotese.

Stroopeffekten Mht. hypotesen: empiri Mht. hypotesen: er læsehastighed <> (forskellig fra) hastigheden for farvegenkendelse? Denne hypotese blev bekræftet. Stroop testede og accepterede ideen om at, farvegenkendelse førte til flere svarmuligheder, hvorimod oplæsning af et ord, kun bestod af et rigtigt svar, skulle føre til en øget svar tid på farvegenkendelse

Stroopeffekten Skemata/Schemas teoretisk analyse 3. TEORETISK ANALYSE Skemata/Schemas SAS modellen og styringsfunktioner/executiv funktioner i hjernen – ”the central executive” Effekter af skader i the anterior cingulate – Wisconsin Card Sorting test. Relativ bearbejdningshastighed, automatisering, pdp-modeller (MacLeod)

Stroopeffekten Schemas/scemata teoretisk analyse Schemas/scemata Schemas - Anvendes på flere niveauer i psykologien Socialpsykologisk niveau som sociale shortcuts – vi forenkler verden i stereotyper, Gleitmann (p 381-382 sixth edition). Schemas omtales i relation til børns kognitive udvikling (Gleitmann p 475-476 sixth edition Jean Piaget). Becks kognitive terapi teorier angående depressioner (Gleitmann p 664-665 sixth edition) og i relation til kognition – opmærksomhed, hukommelse og viden repræsentation Scemas er vel integrerede blokke af viden om verden, begivenheder, mennesker og handlinger (Eysenck p 383) Schemas er vigtige i sprog processer, fordi de indeholder meget af den viden, der bruges til at facilitere vores forståelse af, hvad vi hører og læser. Schemas teoriens relevans for Stroop forsøget: To konfliktende eller konkurrerende skemaer hæmmer hinanden!

Schemas og SAS modellen Stroopeffekten teoretisk analyse Schemas og SAS modellen The Supervisory Attentional System” – SAS - er vigtigt for vores adfærdsmæssige fleksibilitet. Det er en mekanisme, der favoriserer visse schema’ers kontrol enheder sandsynligvis for, at afspejle situationens behov for at vælge visse mål over andre. ”the supervisory attantional system” – SAS – aktiveres: Når situationen kræver planlægning og beslutningstagen Når sammenhænge mellem input og schema kontrol enheder er nye eller dårligt indlært Når situationen kræver en respons, der konkurrerer med en stærk vane respons. (Stroop relevant) Når situationen kræver fejl korrektioner eller ”troubleshooting”. (Stroop relevant) Når situationen er vanskelig eller farlig.

Normanns og Shallics model – respons selection (Gaz p 529) SL II modellen kan i MUS sammenhæng anvendes flere steder. I forbindelse med Dialogskemaet. Dialogskemaet skal styrke dialogen om medarbejderens faglige, personlige og organisatoriske kompetencer SL II modellen kan med udgangspunkt i medarbejderens arbejdsopgaver støtte denne dialog. Man kan i fællesskab fastlægge medarbejderen udviklingsniveau samt drøfte dels om medarbejderen har modtaget relevant ledelsesstøtte i perioden der er gået, dels hvilken ledelsesmæssig støtte der skal til i den kommende periode. Modellen kan også anvendes til at drøfte ambitionsniveauer for den fremtidige udvikling. Læg mærke til at SL II modellen går ”på tværs” af MUS modellen. Den skelner ikke, om det er faglige, personlige eller organisatoriske kompetencer. Det går på opgaven – dvs. den samlede præstation i forhold til løsning af opgaver. I forbindelse med aftale/konklusioner på de faglige, personlige og organisatoriske kompetencer: Her kan man bogføre udviklingsniveauerne og aftaler om kompetenceudvikling og evt. ledelsesmæssig støtte i denne forbindelse På efterfølgende MUS samtale kan man følge op på resultaterne af disse aftaler. Har medarbejderen f.eks. flyttet sig fra en U3 til en U4 og hvis/hvis ikke, hvad er så forklaringen, og hvad kan man fremover gøre ved det? Perceptuelt system ”Konkurrerende Skemaer” (relativt passive) Supervisory attentional system – SAS (Relativt aktivt system) ” Hæmmende forbindelser” Skema kontrol enheder Adfærd/respons f.eks. Stroop forsøget Repræsentationer af respons

SAS fortsat – sammenhæng til anterior cingulate Stroopeffekten teoretisk analyse SAS fortsat – sammenhæng til anterior cingulate Selvom det er tegnet som et system, er det ikke sandsynligt, at der kun er tale om én neural struktur – der er snarere tale om et system af strukturer (Anders Gade) Et distribueret neuralt netværk – men vi ved det ikke med sikkerhed. Strukturen Anterior cingulate – et område dybt i hjernens præfrontale cortex er blevet betegnet som et executiv attention system og spiller bl.a. en rolle i smertefulde og farefulde oplevelser. Området har tilsyneladende (hypotese) en kritisk funktion i at koordinere aktiviteterne på tværs af vores perceptive systemer (sanserne) Når SAS systemet skal overkomme vanedannet respons (ord inkongruent med farve - Stroop forsøg) viser forsøg at blodgennemstrømningen i anterior cingulate stiger (Gazz p. 531 figur 12.27) Andre typer af forsøg viser at anterior cingulate er vigtig i det at kunne rette sine fejl = indlæring (Gazz p 671.)

Anterior cingulate (del af de limbiske system) fortsat SL II modellen kan i MUS sammenhæng anvendes flere steder. I forbindelse med Dialogskemaet. Dialogskemaet skal styrke dialogen om medarbejderens faglige, personlige og organisatoriske kompetencer SL II modellen kan med udgangspunkt i medarbejderens arbejdsopgaver støtte denne dialog. Man kan i fællesskab fastlægge medarbejderen udviklingsniveau samt drøfte dels om medarbejderen har modtaget relevant ledelsesstøtte i perioden der er gået, dels hvilken ledelsesmæssig støtte der skal til i den kommende periode. Modellen kan også anvendes til at drøfte ambitionsniveauer for den fremtidige udvikling. Læg mærke til at SL II modellen går ”på tværs” af MUS modellen. Den skelner ikke, om det er faglige, personlige eller organisatoriske kompetencer. Det går på opgaven – dvs. den samlede præstation i forhold til løsning af opgaver. I forbindelse med aftale/konklusioner på de faglige, personlige og organisatoriske kompetencer: Her kan man bogføre udviklingsniveauerne og aftaler om kompetenceudvikling og evt. ledelsesmæssig støtte i denne forbindelse På efterfølgende MUS samtale kan man følge op på resultaterne af disse aftaler. Har medarbejderen f.eks. flyttet sig fra en U3 til en U4 og hvis/hvis ikke, hvad er så forklaringen, og hvad kan man fremover gøre ved det? The anterior cingulate lyser mere op når: >>><<>> vender forskellige vej frem for >>>>>>> når de vender sammen vej. Det kaldes monitorering af respons konflikt! P 535 Gazz - Stroopeffekten teoretisk analyse

Wisconsin Card Sorting test. Stroopeffekten teoretisk analyse Wisconsin Card Sorting test. Anvendes til at diagnosticere patienter med hjerneskade prefrontale cortex Testen give kun en grov sammenligning af funktionelle brister Testen laves ved at patienten skal sorterer kort som har stimuli i tre variable: facon, farve og antal. Forsøgslederen laver løbende om på regler for sortering af kortene. Det viser sig at patienter med skader i frontallapperne holder fast i første sorteringsregel de stilles overfor. De kan ikke ændre på det. Patienter der scorer dårligt på Wisconsin Card Sorting test ”scorer” også dårligt i Stroop testen. Den tidsmæssige forsinkelse de har i den inkongruente del af testen er større end kontrolgruppen. (Gazz p 520)

Stroopeffekten teoretisk analyse Mange teorier til at forklare Stroop effekten. MacLeod, (1991) 1. Relativ bearbejdningshastighed (”horse race”) (Posner & Schneider (1975)) Det at læse ord højt er hurtigere end at sige farvenavn højt. De 2 processer konkurrerer og hastigheden er afgørende. (SOA, Stimulus Onset Asynchrony, når det ene stimulus (farven) præsenteres før det andet (ordet) burde interferensen bortfalde, men det gør den ikke (Glaser & Glaser (1982)) 2. Automatisering (Logan (1978) ofl.) Ord læses automatisk og der kræves ikke opmærksomhed men farvebenævnelse kræver opmærksomhed. (Men liste med blandede stimuli (inkongruente og kongruente ord-farve stimuli) medfører mere interferens). 3. PDP Model (Parallel Distribueret Processering Model): (Cohen, Dunbar, McClelland (1990)) Information processeres når en aktivering bevæger sig langs stier (pathways) af forskellig styrke som er forbundet i et netværk. Ord responsen kommer før farvebenævnelse fordi dens sti er ”stærkere” (mere trænet og dermed mere automatiseret). The Stroop task er en måde at forstå hvordan vi “trækker” mening ud af ordene Meningen kommer automatisk

Stroopeffekten metodologisk kritik 4a. METODOLOGISK KRITIK Forbedringer af forsøget. De kongruente lister først, eller randomisering af lister. Undersøge om indlæring har en effekt. Fejlkilder: Støj, stress? Forsøgsleder ej trænet (amatører). Give mere tid til introduktion og gennemførelse af testen. Understrege overfor forsøgspersonen, at det gælder om at være hurtigt fra starten. Filtrering/eliminering af interferens ved at knibe m. øjnene. Gazz. s.522 Reliabilitet, høj Stroop - MacLeod Validitet, undersøger vi i virkeligheden indlæring?

Stroopeffekten Generel perspektivering 4b. GENEREL PERSPEKTIVERING Hvad kan resultaterne bruges til? konstatere at vanedannelse/automatik kan være svær at slå fra, på trods af vilje, effektivisere indlæring. Stroop som personlighedstest: ”viljetest” Henvisning til udvikling af variationer for interferens tests: ”emotional Stroop test”, eller se fig. t.h.. Hvilke kliniske / anvendelsorienterede perspektiver synes at udspringe af forsøget? test af hjerneskadede ADHD / Damp – her kan der måles betydelige forsinkelser i reaktionen. (”Interdimensionalinterference in the Stroop effect:uncovering the cognitive and neuralanatomy of attention" Colin M. MacLeod and Penny A. MacDonald Trends in Cognitive Sciences Vol.4, No 10, oct. 2000)