Fonologigruppe Frederiksværk Oplæg Vingsted 30.09.04

Fonologigruppe Frederiksværk Oplæg Vingsted 30.09.04 Indledning Formål Fonologigruppe og dysfasigruppe - definitioner Kriterier Visitationsprocedure Teamet omkring sproggrupperne Praktiske forhold – lokaler – transport -økonomi Forældresamarbejdet

Fonologigruppe Frederiksværk Oplæg Vingsted 30.09.04 Samarbejde med institutionerne Samarbejde med fys. og psykolog Undervisningens opbygning og indhold. Gruppeundervisning. Individuel undervisning hos TP Iagttagelses skema Forældresamtale Evaluering Folder Afslutning

Formål med oprettelse af lokale sproggrupper. Børnene kan blive i nærmiljøet. Der er mulighed for tættere samarbejde med forældre og institution. De lokale resurser kan bruges.(psyk., fys. legetek mm.) Talepædagogerne kender børnene.

Fonologigruppe og dysfasigruppe definitioner. Dysfasi – både impressive og ekspressive sproglige vanskeligheder. Dysfonologi – ekspressive vanskeligheder, udtalevanskeligheder.

Specifik Sprogforstyrrelse. Børn med en medfødt sprogforstyrrelse, hvis ætiologi ikke kan henføres til hørenedsættelse, læbe-kæbe-ganespalte eller andre erkendelige handicap af fysisk eller sansemæssig karakter, og heller ikke kan henføres til retardering af den generelle psykiske udvikling eller fravær af relevante stimuli som i et sprogfattigt opvækstmiljø eller ved mangelfuld undervisning. Sprogudtryksforstyrrelse - ekspressiv Sprogopfattelsesforstyrrelse –impressiv og ekspressiv

Fonologiske vanskeligheder Fonologisk udviklingsforstyrrelse Apraksi Dysartri

Kriterier for visitation til fonologigruppe. Normaltudviklede børn med mange udtalevanskeligheder. Børn, der forventes at påbegynde skolegang det kommende år. Børn, hvis hjemlige situation gør det muligt at bakke op om arbejdet i gruppen.

Visitation Undervisning to gange ugentlig 2½ time i 15 uger Der visiteres to gange årligt Lokal talepædagog indstiller i samarbejde med forældrene Visitationsskema udfyldes Visitationsmøde fordeler pladserne i grupperne Forældrene modtager brev om optagelse i gruppen

Børnenes vanskeligheder Primært ekspressive sproglige vanskeligheder. Desuden forekommer vanskeligheder med: Koncentration Opmærksomhed Hukommelse Begreber Motorik Social udvikling

Teamet omkring sproggrupperne: Fonologi-gruppen: En tale-hørepædagog og en sprogpædagog Dysfasi-gruppen: En tale-hørepædagog og en sprogpædagog. Sprogpædagogen er gennemgående i begge grupper. Hver uge afsættes to timer til fælles planlægning. Der laves ugeseddel, vælges materialer, kopieres , aftales opgaver og diskuteres iagttagelser.

Praktiske forhold Lokaler – to faste indrettede lokaler Økonomi – beløb til etablering ( 80.000 kr.) og materialer (15.000 pr. år pr gruppe) omlægning udgiftsneutral for kommunen på sigt besparelse. Pladser sælges pt. til Hundested Transport – taxaordning.

Forældresamarbejdet. Talepædagog og forældre søger om optagelse i gruppe. Brev med tilbud til forældrene. Børne-forældreaften. Midtvejsbrev. Forældresamtaler Mulighed for at skrive beskeder og besøg i gruppen.

Samarbejde med institutionerne. Informationsbreve med praktiske oplysninger. Informationsmøde. Besøg af sprogpædagog.

Samarbejde med fysioterapeut og psykolog. Motorisk screening. Motorisk træning. Notat til forældre efter screening. Psykolog ad hoc.

Undervisningens indhold og opbygning. Fast struktur. Gruppeundervisning. Individuel undervisning. Fire overordnede temaer.

SLI-Ætiologi og Intervention Hvilke årsager er der til SLI, og hvordan kan man afhjælpe det? Specialeopgave jan. 2002

Intervention Grundige formelle og uformelle vurderinger og beskrivelser af barnet. Forskellige sproglige færdigheder både impressive og ekspressive, der optræder i tydelige sammenhænge Nonverbale færdigheder Motoriske færdigheder Kommunikation Opmærksomhed Pauser, tid til bearbejdning Succesoplevelser hor barnet Et varieret og individuelt undervisningsprogram, der lægger vægt på:

Dagens struktur. Rundkreds Bevægelege Mundmotorik Spisning Frikvarter/udtaletræning. Spil Historie Afslutning

Temaer i sproggrupperne aug.-dec. 2004 Mig selv: Navn, alder, adresse, vægt, højde Min krop Mine sanser Jeg kan Ansigtsudtryk og kropssignaler Ting i min hverdag: Hverdagsting, legetøj, værktøj Mad og køkkenting Butik, indkøb, penge Før matematik: Farver, former Tal/antal, mængder, størrelser Modsætninger Overbegreber, kategorisering Jul

Gruppeundervisning ¾ - 1 time Rundkreds: Navnesang-navnelege afkrydsning månedssang. Elgvis : Dagbog, kuffert med hemmelighed. Øveord med ugens lyd og tema øves i flok. Bevægelege: Sanglege og andre lege med bevægelse. Mundmotorik.

Det kalder vi lydene: Anne-Grethe Dahms metode kommunikationscentret i Hillerød Luk-munden lyde m,b,p Bide-i-læben lyde v,f Den lange lyd s Tungen-bag-tænderne/spytte lyd t Tungen-bag-tænderne lyde d,n Tungen-op-bag-tænderne og vendt l Tungen-tilbage lyde g,k Tungen.frygtelig-langt tilbag lyd ng Rumlelyd r Åndelyd h Tungen-ud lyd blødt d Gurgle lyd gr,kr Maskin lyd br,pr

Øveord i gruppen vælges med udgangspunkt i: Ugens lyd fx luk-munden lyde Ugens tema fx min krop De aktuelle børns vanskeligheder Vi fisker ordkort, gætter ting i posen, kimslege mm. Vi trækker lydene fra hinanden Vi sorterer efter begyndelseslyd/ dannelsessted, mundkort, Metha Vi klapper/tramper stavelser Vi siger ordene på mange måder.Højt, lavt, på stolen under bordet osv.

Talepædagogens opgaver. Varetager gruppeundervisningen den første lektion. Underviser børnene individuelt ca. 10 min. hver gang. Tester Laver sproglige notater. Står for den primære kontakt til forældrene.

Sprogpædagogensopgaver. Varetager den mundmotoriske træning Arbejder med gruppen når der gives individuel undervisning. Tager på besøg i institutionerne. Udarbejder sprogligt notat Står for diverse indkøb.

Målet for undervisningen af det enkelte barn er: Opnå upåfaldende tale Styrke børnenes selvværd og talelyst Styrke børnenes begrebsverden Gøre børnene sprogligt opmærksomme Styrke motorikken herunder mundmotorikken

Individuel undervisning Hvert barn ca. 10 min. Individuel undervisning pr.gang. Indlæring af de lyde det enkelte barn har brug for at få oprettet På baggrund af Metha-test laves et fonemskema for alle børnene og øveordene vælges med udgangspunkt i: Det barnet er god til Barnets strategier Den normale rækkefølge for oprettelse af konsonanter Konsonanter indlæres fortrinsvist initialt og medialt før finalt dog ikke s- Der bygges ovenpå det barnet kan

Individuel undervisning. ”Læsebogen” øveord klistres ind Der øves både nye og gamle ord Vi bruger spejl Børnene øver hjemme Rækkefølgen er: ord, sætning, rim og remse

Mundmotoriske lege Puste/suge-lege Slikke Følelege Bøger med mundmotoriske historier Mundmotoriske kort/spil Mundgymnastik

Talemappen heri indsættes: Ugeplanen Sange Rim og remser Spil Plastlomme med Læsebogen Beskeder til/fra forældrene Mødekalender Temaer Telefonnumre til os og taxa

Sproglige notater Iagttagelsesskema Sproglige notater udarbejdes på baggrund af iagttagelsesskema. På planlægningsmøderne indføjes løbende vore observationer. Sprogligt notat udarbejdes til forældresamtalen i slutningen af forløbet.

Forældresamtalen. Fremlæggelse af det sproglige notat. Kopi til forældre. Aftale for det videre forløb: Nyt gruppetilbud Holde pause Undervisning i børnehaven Inddragelse af andre faggrupper Afsluttes

Evaluering Rapport til det politiske udvalg Alle børn har opnået fremgang på det fonologiske område på mellem 7 og 100 nye lydforbindelser. Tilfredshed hos forældrene. Udarbejdelse af fælles folder for begge grupper.

Afslutning. DIPLOM Brev fra Line’s mor: har deltaget i talegruppe   januar-maj 2004 NICOLAI, JANNICK, DANIEL, MIKKEL, JOHANNE, NATASCHA