Faunapassager
Faunapassager Hvilke dyrearter findes der typisk I Danmark? Odeeren Grævlingen Rådyret
Faunapassager Trafikkens effekt på dyrearternes bestand ¼ af Hollands grævlinge bestand dræbes hvert år af trafikken Den væsentligste dødsårsag blandt oddere i DK er trafikken Tyskland melder, at opimod 80% af padder, som vandre mod ynglingssteder bliver trafikdærbt
Faunapassager Hvorfor bruge faunapassager?
Faunapassager Trafikanlæg som landskabsbarrierer, de opdeles I fire typer: Barrierer I vandløb Barrierer langs med vandløb Størrer landskabsbarrierer Trafikrelaterede barrierer
Faunapassager Faunapassager I vandløb Har til formål at sikre dyrelivet frie vandringer I vandløbet, således denne har et sammenhængende uden opstemmninger, styrt og rørledninger.
Faunapassager Faunapassger langs med vandløb Har til formål at sikre dyrelivets spredning langs vandløbet, således dyrene ledes under trafikanlægget og ikke over.
Faunapassager Faunapassager I forbindelse med større landskabsbarrier Har til formål at sikre dyrelivets spredning, således dyrene ledes under eller over trafikanlægget. Tre typer faunapassager, rørunderføringer, dalbroer og faunabroer.
Faunapassager Rørunderføringer Udføres typisk enten i stål eller beton Maks 12m I diameter, pga. økonomi
Faunapassager Dalbroer Udsynet til landskabet på den anden side bevares Begrænser ikke de forskellige dyrearters bevægelses mønstre Bunden under broen skal være så naturlig som mulig
Faunapassager Faunabroer Muligt at etablere en naturligt passage, der sikre godt udsyn Indgangen til broen bør være breddere end selve broen Bredder på 9-12m anses som minimumsbredder Volde langs broens kanter, til dæmpning af trafikstøj
Faunapassager Hvilken type faunapassage skal man vælge? Vurderes ud fra de typer af vildt der befinder sig i området Det er muligt at registrer dyrene
Faunapassager Hvilike anlæg skaber den største barrierer? Motorveje Store mængder trafik, indhegnet, store fysiske dimmensioner Hovedveje Hovedlandeveje / Jernbaner
Faunapassager Spørgsmål?