Annette Kjær Fuglsang Ph.d., cand.psych.aut.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tab og traumer 1: Hvilke patienter drejer det sig om?
Advertisements

Et stykke med sødt, surt og skørt... - botilbuddet Stefanshjemmet evaluerer deres udbytte af projekt Implementering af Teknologi (IAT) 2011.
Psykisk arbejdsmiljø.
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
At have øje for alle tanker om børn og palliation 15. november 2013
Rehabiliteringscenter for etniske kvinder i Danmark  Etableret som 4 årigt forsøgsprojekt i 2004  Finansieret af SATS puljen- statsmidler  Evalueret.
Døgninstitutioner i et forvaltningsmæssigt perspektiv
17½ års samarbejde i Aarhus
Evaluering af Projekt Unge
Livsvilkår for børn på asylcentre
Vigtig diagnoseforståelse i pædagogisk arbejde:
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Sæt pennen på papiret Skriv de årsager til uro hos spædbarnet ved brystet, som falder jer ind…. Uro ved brystet s kan skyldes…
Da Gud skabte kvinden, var han kommet til den 6. dag med overarbejde.
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Birgit Bang, Beskæftigelsesrådgiver Tina Krohn, Beskæftigelsesrådgiver
Flygtninge med traumer
VELKOMMEN TIL PÅRØRENDE PSYKOEDUKATION Session 1 - Introduktion.
Temadag 16. august 2010 Projekt ”Sæt viden i bevægelse”
Platangårdens Ungdomscenter VISO – leverandør
Traumatiserede flygtningebørns livsvilkår Edith Montgomery
Psykiatrisk Forskningsenhed, Cand. Psych, MPH Rita Fjeldsted, Region Sjælland, Færgegårdsvej 15, 4760 Vordingborg Tlf ,
Lægeundersøgelser 2007 Bangladesh M
Tilbud på RCF Behandling efter sundhedsloven Forrevalideringsforløb
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Pårørendeundervisning 1 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Befolkning: ● Randers kommune indbyggere ● Omegnskommunerne indbyggere: – Mariager – Purhus – Langå – Hadsten –
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Flere og flere får tilkendt førtidspension på baggrund af en psykisk lidelse? Hvad kan vi gøre for at standse og vende denne udvikling - og hvordan kan.
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Ubrudt behandlingskæde for selvmordstruede børn og unge
Kontanthjælpsreformen
Forebyggelse af ældres selvmordsadfærd – Indsatsområder og anbefalinger National Konference om selvmordsforebyggelse 1. november 2005 V/ Konsulent Elene.
Det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Mellem 3-10 %, ny undersøgelse i Århus 6,8 % Ikke forskel på køn Ikke forskel på alder Ikke forskel på speciale.
Angstens ansigt Smiler man mere efter endt psykoterapeutisk behandling? Marianne Lau. Psykoterapeutisk Center Stolpegård.
Lægedage Uhensigtsmæssige forløb Identifikation Handling.
Lavere vækst i antal indvandrere Årlig nettostigning, årige, personer KILDE: Ikke-vestlige Indvandrere & arbejdsmarkedet, fig. 1.1.
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Hvordan griber vi det an? En stor del af de ambulante patienter vil have behov for støtte til at være aktive i hverdagen.
”Vejen frem” - projekt for borgere 18 – 30 år med psykiske lidelser Oplæg til Psykiatriens Samordningsudvalg Den 16. juni 2010.
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Psykologisk- og social rådgivning og terapiforløb for studerende og borgere i Piareersarfik-forløb Arnaq Grønvold Projektleder Center for National vejledning.
Velkommen til Platangårdens Ungdomscenter
Belastningsreaktioner angst og søvnforstyrrelser
Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
Socialpædagogisk arbejde i et spændingsfelt mellem behov for beskyttelse, længsel efter familien, og ønsker om frihed.
Tema 2 Præsentation af kommunen og dens tilbud Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Plantekongres 2007 Psykisk arbejdsmiljø v/cand. psych. Nadia El-Salanti Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA)
Når glæden går i baglås Fødselsdepression
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder Etnisk Ung LOKK.
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Tilknytning til arbejdsmarkedet har en sundhedsfremmende effekt – Hvilke muligheder er der for anvendelsen af virksomhedsrettet aktivering for personer.
PTSD og relaterede psykiske lidelser Diagnose og behandling Torben Cordtz, overlæge, enhedsleder; Klinik for Traumatiserede Flygtninge Slagelse – Køge.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Ikke vestlige indvandrere og efterkommere v. Jobcenterchef Chr. Schacht-Magnussen 1.
Arbejdsmiljøforskningens bidrag til indsatsen for trivsel og sundhed Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Stress, anmeldelse og behandling Nanna Eller Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, BFH.
Psykoedukation skizofreni Session 4 – Hvad er skizofreni Del 2. Undervisere:
Mulighederne for at bringe unge med psykiske funktions- nedsættelser tilbage i arbejde ? Vilhelm Borg seniorforsker NFA Indlæg
Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation - 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge.
Lær at tackle job og sygdom Lea Hegaard chefkonsulent, Komiteen for Sundhedsoplysning Malene Norborg senior projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning.
Mentale helbredsproblemer - førtidspension eller tilbagevenden til arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Oplæg Beskæftigelsesråd Hovedstad.
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Bjarne Thyssen Jørgensen
Post traumatisk belastningsreaktion
Borgere med psykiatriske diagnoser
Post traumatisk belastningsreaktion
Præsentationens transcript:

Annette Kjær Fuglsang Ph.d., cand.psych.aut. Faglig leder/psykolog Rehabiliteringscenter for traumatiserede flygtninge (RCF) Århus Kommune

Målgruppe Flygtninge/indvandrere, der har vanskeligheder ved at komme/blive på det danske arbejdsmarked og hvor der er mistanke om, at traumatiske oplevelser før ankomsten til DK har betydning. > 18

Oprindelsesland Vi ser personer fra: Irak, Iran, Syrien, Libanon, Kuwait (kurdere), Libyen, Somalia, Afghanistan, eks-Jugoslavien, Vietnam, Sri Lanka, Indonesien samt palæstinensere.

Målgruppens vanskeligheder Posttraumatisk Belastningsreaktion (PTSD), andre psykiske lidelser Fysiske problemer (torturskader, smerter) Eksilproblematikker (tab af sprog, netværk, kultur, religion etc.) Økonomiske problemer Familie-problemer/sociale problemer

Tværfaglig indsats flg. faggrupper: socialrådgivere (2½) psykologer (2) fysioterapeuter (1½) pædagogisk personale (2-3) kulturmedarbejder/tolk (1) dansklærer (1) adgang til jobkonsulent og psykiatrisk konsulent

Psykolog-arbejdet Udredning: anamneseoptagelse kortlægning af traumatiske oplevelser symptomregistrering (spørgeskemaer) hypotesegenerering diagnosticering vurdering

Diagnoser PTSD Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse Depression Angst Tilpasningsreaktion Funktionelle lidelser Personlighedsforstyrrelser Andre faktorer af betydning for den psykiske helbredstilstand

Psykolog-arbejdet Intervention: - psykoedukation - råd og vejledning - terapi (kognitiv, narrativ, systemisk)

Cases 46-årig palæstinenser (AA), gift og har 5 børn. Ægtefælle på førtidspension. Opvokset i flygtningelejr i det sydlige Libanon i en fattig familie med 13 børn. Har gået 12 år i skole – uddannet i gurerillakrig fra 9 års alderen. Oplevet stort set vedvarende krigslignende tilstande under hele sin opvækst. Fængslet og tortureret i 1½ år. Kommet til DK i midt ’80. Har både fysiske og psykise mén, men formår at fungere som taxa-chauffør i mange år. Bliver sygemeldt efter overfald. Er på besøg i Libanon i 2006 og retraumatiseres. Forsøger sig som vinduespudser i en årrække, men kan ikke klare det fysisk. Forsøger sig som deltidschauffør, men kan pga. et dårligt ben ikke anbefales flex-job i den branche. AA har en del smerter bl.a. i hænder, arme og ben som tænkes at stamme tortur. Desuden har han søvnproblemer, åndenøds-anfald, hukommelses- og koncentrationsproblemer, træthed, kraftesløshed, bliver hurtigt irriteret og vred, har selvbebrejdelser og skyldfølelser.

Cases 50-årig gift, afghansk mand (BB) med 9 børn. Ægtefælle analfabet og på førtidspension. Familien er økonomisk trængt. BB er højtuddannet fra sit hjemland med topkarakter. I forbindelse med Taliban’s overtagelse af magten, blev BB fængslet og tortureret i 1 år. Her blev han bl.a. tilbagevendende slået over nakke/skulder med gummistok og udsat for Falanga (slag mod fodsåler). Kommer til DK ultimo ’90, hvor familien placeres i Nordjylland. BB går til danskundervisning med iver, men har allerede på dette tidspunkt koncentrationsvanskeligheder grundet smerter. Han kommer dog i gang med en uddannelse. Sideløbende, i forbindelse med, at de ældste børn skal på universitetet, beslutter familien at flytte til Aarhus. De flytter fra et lille, tæt nærmiljø, hvor familien var godt integreret, til et stort boligområde, hvor de ingen kender og hvor der er en del uro og konflikter. Pga. BB’s sprogproblemer og eksamensangst forlænges hans uddannelsesforløb. Han arbejder hårdt på at bliver klar til eksaminer, men dumper gentagne gange og opgiver til slut at blive færdig. Han har over den seneste periode tabt sig meget og fået det tiltagende dårligt psykisk. Han er præget af opgivenhed, hans smerter intensiveres og han rapporterer mange PTSD-symptomer herunder genoplevelser, undgåelsesadfærd, hukommelsesbesvær og sænket frustrationstærskel.

Cases 29-årig gift, kristen, irakisk kvinde (CC) med 2 børn. 9 års skolegang fra hjemlandet. Faderen bliver fængslet og tortureret og efter hans løsladelse flygter han og familien til Jordan. CC er på dette tidspunkt 16. Moderen og børnene efterlades i Jordan, mens faderen flygter videre mod Europa. De hører ikke fra faderen i et halvt år. I den efterfølgende periode er moderen psykisk dårlig og CC må overtage ansvaret for familien og sammen med en yngre bror sikre at de får mad og er i sikkerhed. Efter at de får kontakt til faderen igen går der 2 år, før de kan familiesammenføres. CC er på det tidspunkt fyldt 18 og kan ikke blive familiesammenført, men må blive tilbage i Jordan og selvstændigt søge asyl. Det lykkes, hun kommer til DK og lærer dansk, bliver gift og kommer i arbejde.   Sideløbende får CC 2 børn. Den første fødsel er dramatisk og barnet må genoplives, hvilket lykkes. Barslen går godt og CC starter i arbejde efter barsel. Den 2. fødsel går godt, men kort efter fødslen er der konflikt i familien og CC udvikler ret hurtigt en alvorlig fødselsdepression og kommer i psykiatrisk regi. Efter endt barsel vurderes hun klar til arbejde, men efter 1 måned må hun atter sygemeldes med depression. Efterfølgende er hun i to 10-timers forløb af 3 mdr’s varighed hver. Disse består af fysisk træning, hvilket hun responderer positivt på. Sideløbende har hun været henvist til Klinik for Traumatiserede Flygtninge, som afviser hende, da hun ikke viser tilstrækkelige tegn på PTSD. De anbefaler et forløb på RCF.

Kriterier for at kunne indgå i samtaleterapeutisk behandling Evne og motivation til at kunne indgå i gensidigt og respektfuldt tillidsforhold Evne til psykologisk forståelse Evne og vilje til selvrefleksion Evne til introspektion Motivation i relation til forandring (eget ansvar) Aktiv deltagelse i samtalen Kan tilføres realistiske forventninger til forløbet

Faglig leder sikre så højt fagligt niveau i tilbuddet som muligt indenfor de økonomiske og lovgivningsmæssige rammer udarbejde fælles fagligt fundament holde traumefaglig viden ajour intern og ekstern sparring og supervision have opmærksomhed på det psykiske arbejdsmiljø

Hvordan? stærkt fagligt fundament personlig robusthed løbende arbejde med behovet for kontrol supervision godt netværk (relationsarbejdet) værne om sin fritid (få tilført energi)