Børn og sorg - og sprældøde døde Psykolog Rikke Høgsted rikkehoegsted@hotmail.com

En narrativ tilgang betyder: At man deler historier om livet og døden – hvordan lever og dør vi? At man holder historierne om slægten i live At bringe det bedste fra fortiden ind i fremtiden At få kærligheden til fortsat at leve og vokse At inviterer til andre historier end kun de tragiske Tilgangen bygger grundlæggende på antagelsen om, at vi hverken glemmer eller vil glemmes!

Traditionelle antagelser om sorg: Den fysiske død er den afgørende og døden er endegyldig Sorgen bliver lettere, hvis man på dødslejet får sagt farvel til den døende Sorg handler om at komme overens med realiteterne og får givet slip på den døde og sagt ”farvel”

Re-membering Relationer dør ikke, når personer dør Mange mennesker bliver ved med at tale med deres døde Sorg handler altid om en relation mellem mindst 2 mennesker, så sorg skal derfor ikke ses som en individuel proces

Om historier ”A story told aloud… is of couse more than a text. It is an event. When it is done properly, the listener is more than a mere passive receiver or validator, he is changed.” Fra Barbara Myerhoffs ”Telling One´s Story”, Center Magazine 8,2 (1980) p. 27

Re-membering i praksis Tænk på en afdød patient/klient, som du har haft et rigtig godt samarbejde med og som vil anerkende, at du har valgt denne workshop Introducer personen for din sidemand: Hvordan og hvornår lærte du personen at kende? Fortæl lidt om jeres relation Hvilken side ved personen værdsatte du særligt? Hvilken side ved dig værdsatte han eller hun særligt? Hvad vil du kalde den side? Hvem i dit private liv vil nikke genkendende til den side af dig? Når den person kan genkende den side af dig, hvad har vedkommende så en gang oplevet dig sige eller gøre? Hvordan vil du kunne skabe endnu mere plads til den side af dig på dit arbejde?

www.tilmindeom.dk "Det gode ved mindebogen er, at nu står mindet om min mor i denne her bog, og så behøver jeg ikke have det hele inde i hovedet" (Pige på 12 år, som har mistet sin mor)

At tegne et levende, smuk og sjovt billede af den, man har mistet "Det bedste ved bogen er, at der er nogle, der spørger. Bare det, at der er nogle, der spørger!" (Dreng på 10 år, som har mistet sin far) "Jeg havde faktisk ikke lige tænkt over hans livret før. Det var and!” (Pige på 12 år, som har mistet sin far)

At bruge den døde som en form for rollemodel ”Ja, hvad ville far mon have sagt i den og den situation ... det var rart at tænke på. Og rart at få talt med mit barn om” (Mor til 6 årig pige, som har mistet sin far) ”Min mor var stolt af, at jeg er kærlig og glad af natur. Og at jeg er sød overfor min lillebror. Det tænker jeg på nogle gange, når jeg synes, han er mest træls. Han har jo også mistet sin mor. Og han nåede slet ikke at lære hende så godt at kende, som jeg. Så jeg husker også at fortælle ham om hende” (Pige på 15 år, som har mistet sin mor)

At hjælpe andre med at hjælpe én "Vi har taget en kopi af siden om barndommen og bedt familien om at skrive noget, for det var jo dem, der kendte vores far som barn... Ja, og vi glæder os sådan til at få kopierne tilbage” (Mor og datter, som har mistet deres mand og far)

"Jeg synes nogle gange, det har været svært at holde kontakten med min søns mormor og morfar, fordi hans mor og jeg havde været skilt i nogle år, før hun blev syg og døde. Samtidig viste jeg godt, at det var vigtigt for min søn at have tæt kontakt med andre, som også sørgede over hans mors død, så han ikke blev alene med sorgen. Med spørgsmålene i mindebogen blev det f.eks. lettere for os at ringe til mormor og morfar og tale med dem, for nu havde vi noget at tale om!” (Far til en søn på 8 år, som har mistet sin mor)

At lave en bog om for længst døde mennesker "Min mor døde længe før mine drenge blev født, så de nåede aldrig at opleve hende. Ved at lave mindebogen om hende i "børnehøjde" kan de lige fra starten høre historier om mormor og lære hende at kende... hun har betydet så uendelig meget for mig!" (Mor til to drenge, hvis mormor er død)

At forberede sit barn eller barnebarn på at skulle miste én ” Det var flere gange rigtig svært for min nu afdøde mand at lave mindebogen sammen med børnene. De både græd og grinte undervejs. Men hold da op, hvor er den bog vigtig for os nu, og de har haft den med i børnehaven og i skolen for at vise kammeraterne den. Her hjemme tager vi bogen frem, når vi savner far og børnene elsker at få læst op af den. Specielt brevene, hvor han fortæller dem, hvor meget han elsker dem" (Mor til en pige på 5 år og en dreng på 9 år, som har mistet deres far)

Afsluttende refleksioner Tænk en stund over denne workshop: Hvad har du særligt hæftet dig ved eller fundet specielt interessant? Hvad tror du, du på sigt vil huske workshoppen for?