Hvordan arbejder geografer med udviklingen i gymnasiet? - Nogle brikker til at forstå naturgeografis position i gymnasiet, og de muligheder der er for.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer

Advertisements

Lovlig sagsbehandling
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Det senmoderne samfundsfag i Dk.
NGG.
Kristendom på stx og hf Christina Egholm og Helle Dreyer Møller.
Velkommen til orienteringsmøde Odense Katedralskole.
Naturgeografi Jordens og livets udvikling samt menneskets tilpasning set i et geologisk og aktuelt samfundsmæssigt perspektiv Altså handler geografi om.
”Den gode elev” Kvalifikationer er defineret som den enkelte persons faglige, sociale og personlige færdigheder og kunnen Kompetencer betegner personens.
Fra faglig rapport til akademisk opgave Et didaktisk redskab.
AM 2006 Birgit Lübker AM 2006 Hvem har magten i arbejdsmiljøarbejdet? Seniorkonsulent Birgit Lübker Teknologisk Institut - Center for Arbejdsliv.
NGG.
Talentvejen, hvad? Før start på ungdomsuddannelsen – prioritere brobygning og introforløb endnu højere. Styrket samarbejde med UU og folkeskole. Undervejs.
Humanistisk fagsprog Humanistiske fag – dansk, engelsk, tysk, historie mfl. Udgangspunk i ”tekster” Forståelse og fortolkning er overordnet karakteristisk.
HTX – teknisk gymnasium
Velkommen til Lemvig Gymnasium Orienteringsmøder 2011
Optagelseskrav på hf Afsluttet 10. klasse og direkte på hf
Roskilde Katedralskole stx – det almene gymnasium
1 NGG 2 ngg.dk 1.g2.g3.g V U I D D E A R N E N G E Å L E S N E D R E ?
Klassisk studieretning sprog og kulturhistorie hvis du vil være supergod til sprog og forstå grundlaget for europæisk kultur og tankegang.
Studentereksamen - stx
Studieretningen Engelsk A – Spansk A med Samfundsfag B Falkos sproglige studieretning.
Præsentation af Samfundsfag Næstved Gymnasium og HF
Geografi BeskriveJorden. Geografi SamfundsfagFysikGeologiBiologiMatematikKemiHistorie.
For vejledere i opgaver og projekter i 2g og 2hf Dynamokursus d
Undervisning Klasseundervisning Elevernes oplæg Fælles læsning
Fagdidaktisk kursus i religion
Almen sTudieforberedelse - AT
Velkommen Til Klassemødet i 1x.
Videnskabsteori i geografi/naturgeografi i gymnasiet/HF
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
Undervisning Klasseundervisning Elev oplæg Fælles læsning Fig. Beskrivelse (analyse) Opgaveløsning Film og efterfølgende diskussion Gruppearbejde Laboratorium.
Falkos sproglige studieretning
ANVENDELSE AF DIGITALE UNDERVISNINGSMATERIALER I AVU, HF OG GYMNASIET – en forskningsrapport om Projekt e-læring Af: Helle Mathiasen Christian Dalsgaard.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Energi på Tværs Workshop den 31. marts 2014 Velkomst ved vicedirektør Kristian Johnsen.
AT eksamen ”Mad og mennesker”
Valgfagsorientering 21. November 2011
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Fagdidaktisk kursus i biologi
Modul 4 Teamsamarbejde Hvis der er tid kan man prioritere at bruge mere tid på dette modul end på det foregående, da den ekstra tid kan anvendes på øvelserne.
Fronthouse workshop 8: Derfor skaber forsøgsprojekter fremtidssikrede renoveringer NCC. 16. Juni 2011 Søren Terkildsen, Ph.d-studerende, BYG:DTU.
Gymnasiet (Stx)
N YE ELEVTYPER – FOKUS PÅ TYDELIGHED, ANERKENDELSE OG STUDIEKOMPETENCE.
Innovation og fagligt samspil i biologi
Matematikfaglighed i samfundsfag og EU
KVIK Kvalitet og evaluering Centre selvevaulerer Dec. inst. i gang Centre forbedrer Øget fokus på resultater og dokumentation Centre selvevaulerer.
Statusrapporter fra de faglige fora Indtryk fra en læsning
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Matematik i VØ KONFERENCE 5. MARTS Vi åbner døren for anvendelse af matematik August 2010 Revideret læreplan i vø Eleverne skal kunne udvælge og.
Tillidsreform SKAL Principper for samarbejdet mellem den danske regering, arbejdsgiverne og de faglige organisationer.
Jorden og lyset Johs. V Jensen 1937 Kursus i naturgeografi B Har du forestillet dig Jorden, Tellus Mater, som en guldhaaret Gudinde stiger af.
Erfaringer fra næsten 2 år med 2.w, NAG
Årsmøde 27. april Dagkirurgi og hjemmepleje v/ sundhedschef Annemarie S. Zacho-Broe Aarhus Kommune.
SKABELON.
Ligheder/forskelle på HHX – STX – HTX De har helt den samme struktur, dvs. ½ års grundforløb og 2½ års studieretningsforløb. De tæller lige meget til videregående.
Teori og metode i AT?. AT – læreplan – faglige mål De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne: – tilegne sig viden om en sag.
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
Niveauer i ungdomsuddannelserne  A – Gymnasialt niveau ( 3 år )  B - Gymnasialt niveau ( 2 år )  C - Gymnasialt niveau ( 1 år ) / EUD  D - EUD-fag.
Kort om de gymanisale ungdomsuddannelser Ligheder og særlige karakteristika Mette Brinch Thomsen Oplæg på mentorkurset for SubUniversity 16. august 2016.
Skriveperiode (synopsis)
Fagdidaktisk kursus i biologi
Søren Sejer Lohse-Hansen, Rosborg Gymnasium og HF
Fysik og Astronomi Fysiklærerdag, AU 24. jan Titeldias.
SSO - Større skriftlig opgave
Styrkede gymnasiale uddannelser
På stx og hf efter reformen
Søren Sejer Lohse-Hansen, Rosborg Gymnasium og HF
Øget professionalisme som resultat af fokuseret uddannelse v
Selvevaluering og opfølgningsplan
Præsentationens transcript:

Hvordan arbejder geografer med udviklingen i gymnasiet? - Nogle brikker til at forstå naturgeografis position i gymnasiet, og de muligheder der er for at bidrage til gymnasiets udvikling Pernille Ehlers Generalforsamlingskursus Naturgeografi/Geografi 2013

Lad os tage udgangspunkt i: 1). naturgeografifagets position i stx (og hf). 2). De geofaglige ting naturgeografifaget kan bidrage med.

GEOFAGET SAMARBEJDER - og det handler om en del andet end at finde et emne •NV-samarbejde •NF-faggruppen på hf •AT-samarbejder •SRP •studierejser •AT eksamen •studieretningssamarbejder

NATURGEOGRAFIFAGETS LÆREPROCESSER

GEOFAGLIGHED DREJER SIG OM STEDER OG KONTEKST

GEOFAGENE OG DE ANDRE NATURVIDENSKABSFAG

GEOVIDENSKABERNE HAR FOKUS PÅ KONTEKST, ET STRUKTURERET (GLOBALT) OVERBLIK OG UDVIKLINGSPROCESSER Geofagene tilbyder eleverne: •Redskaber til at læse kontekst (+aktualitet) •Systematik og strukturerede overblik (modeller) •En forståelse af tid (fortid, nutid, fremtid) og udviklingsprocesser •En håndtering af skala

TONKINBUGTEN hvad ser vi?

GEOFAGLIG VIDEN BYGGER PÅ OBSERVATION OG FORTOLKNING

GEOFAGLIGHED ER BÅDE VIDEN OG KUNNEN

VIGTIGE GEOFAGLIGE LÆRINGSRUM

GEOFAGLIGE LÆRERROLLER

Hvordan arbejder geografer med udviklingen i gymnasiet? - og hvilke udviklingsområder trænger sig på? •Kvalitet i SRP-opgaver •Gode NV-samarbejder •Gode NF-faggruppeemner incl geoeksperimenter •Det globale, hvordan kan vi motivere og kvalificere det? •Studierejser som arenaer for geofaglige læreprocesser – i samarb. med andre

Hvordan arbejder geografer med udviklingen i gymnasiet? - og hvor kan vi gøre en faglig og didaktisk/almendannende indsats? •Geovidenskab A (samarbejder med de andre naturvidenskabsfag på studieretninger) •Kvalificering af det globale i geoundervisningen •Udvikle samarbejdet med matematik, samfundsfag i fht. databehandling, modeller og modellering samt lokalt/globalt. •Udvikle samarbejdet med engelsk + andre sprogfag om regionale studier og globalisering •Kvalificere SRPopgaver og ATsamarbejder

Hvordan arbejder geografer med udviklingen i gymnasiet? - særligt: hvordan står naturgeografi i fht. innovation i gymnasiet? Innovation tager udgangspunkt i kontekst og aktuelle udfordringer. Innovation handler om udviklingsprocesser. Innovation drejer sig om at skabe noget til gavn for andre (os og de andre) Innovation forudsætter at man kan arbejde med problemidentifikation og –løsning Innovation skal trække på faglige kompetencer og faglig viden

Hvordan arbejder geografer med udviklingen i gymnasiet? - tag klimaudfordringerne som innovativ case Naturgeografifagets bidrag er IKKE KUN VIDEN om klimaet. Naturgeografifagets bidrag drejer sig I HØJ GRAD OM GEOFAGLIGE KOMPETENCER som •tid: før, nu og fremtid •skala: global, regional, lokal •Casestudier, kontekst og problemorientering •Databehandling, modellering + brug af modeller •Anvendelse af geofaglig viden og metoder på ny situation •Et samfundsperspektiv: teknologiforståelse + livsvilkår

Hvordan arbejder geografer med udviklingen i gymnasiet? - nogle stikord til klimaudfordringerne og det innovative •Globale overblik og casestudier ang. ressourcer, teknologivalg og stofstømme •Modellering og klimascenarier •Energikæder, strålingsbalancer og tilpasset byggeri (herunder materialevalg) •Overflader, infiltration, afstrømning m.v. •De antropogene landskaber •Europas klimaudfordringer VI KAN NOGET ALENE, MEN SÆRLIGT GODT BLIVER DET I TILPASSEDE SAMARBEJDER MED ANDRE FAG