Jørgen Birk Mortensen Samfundsøkonomiske perspektiver på energiinvesteringer i byggeri og renoveringer. Oplæg ved Gate21 konference den 31. august 2010

Økonomiske bidrag til tilrettelæggelsen af klimapolitikken. Usikkerheden omkring den fremtidige klimapolitik. Rammebetingelser for energiinvesteringer i byggeri og renoveringer. Svagheder ved Kyoto-protokollen, samt ved EU’s og Danmarks implementering. Eventuelt: Nye virkemidler i klimapolitikken og samspil mellem disse.

Global gevinst ved international aftale. Kan man lave en aftale, således at alle deltagende lande opnår en nettofordel? Selv om et land opnår en nettofordel ved at deltage i en aftale, kan gevinsten ved at stå uden for være endnu større.

Klimapolitikkens dynamiske karakter. Målsætning om stabilisering af beholdning. Forløb for reduktioner indtil udledninger svarer til nedbrydning for ønsket beholdning. Fordeling af omkostninger i forbindelse med ønsket forløb.

Beregninger på de store klimaøkonomiske modeller: Et forløb der fører til at beholdningen af klimagasser stabiliseres er kendetegnet ved, at man starter forsigtigt og så senere strammer gevaldigt op, hvis man ønsker at minimere de samlede omkostninger over tid. Derved undgå man at skrotte en masse kapitaludstyr (kraftværker, bygninger) og kan vente med at erstatte og udskifte til dette kapitaludstyr er nedslidt. Vanskelighederne ved en sådan løsning er, at der ikke nødvendigvis sikres troværdighed omkring de fremtidige stramninger.

To hovedproblemer i forbindelse med international aftale: 1.Fastsættelse af mål for reduktion i udledninger af drivhusgasser. 2. Byrdefordeling. Vigtig opgave at sikre, at byrden ved at nå et givet mål er så lille som mulig. Kan omkostningseffektivitet og fordeling adskilles?

Den endelige fordeling af reduktionsindsats bliver uaf- hængig af initialfordelingen af rettigheder. Sammenligning af miljø-skatter og omsættelige rettigheder. Adskillelse af fordeling af reduktionsindsats og byrdefordeling.

Kyotoaftalen: Begrænsning af efterspørgslen. Manglende hensyntagen til producent adfærd. H-W. Sinn:”den grønne politiks paradoks”. Nedadgående pres på forventningerne til de fremtidige prisstigninger på fossilt brændstof. Systemet med bindende reduktionsforpligtigelser er kun virksomt, når det omfatter praktisk taget alle lande.

EU's kvotesystem: Kun en delvis regulering For Danmark er EU’s kvotesystem centralt for fastlæggelse af klimapolitikken. EU’s kvotesystem opdeler de enkelte landes økonomier i en kvotereguleret og en ikke-kvotereguleret del. Konsekvenser af national regulering i den kvote regulerede del af økonomien. F.eks. tilskud til vindmøller i Danmark. Belønning af energiinvesteringer i bygningen afhænger af om bygningen befinder sig den kvote regulerede eller ikke kvoteregulerede sektor.

Udspillet for den kvoteregulerede og ikke kvoteregulerede sektor er overordentligt problematisk. Omkostningseffektiv reduktion kræver ens priser på den marginale reduktioner. Opfyldelse af målsætningerne vil indebære, at prisen på den marginale reduktion vil være forskellig i de to dele af økonomien. Udligning af marginale reduktionsomkostninger i kvotesystemet giver en betydelig gevinst, men manglende udligning i den ikke kvote-regulerede del af økonomierne frembringer et betydeligt tab.

Bygningsreglementet. Det vurderes, at kravet til energiforbruget, der blev indført i 1979, har bidraget med en reduktion i energiforbruget i nye huse med 25-40%. Bygningsreglementet er blevet strammet gennem årene. Hvis alle parcelhuse blev 2008 niveau, ville energiforbruget til opvarmning falde med ca. 64.%. Planlagt yderligere opstramninger frem til Hvis alle parcelhuse blev opgraderet til dette krav, ville energiforbruget falde med 76 pct. i forhold til i dag. Bygningsreglementet er et effektivt middel til at reducere energiforbruget, men er det ikke nødvendigvis omkostningseffektivt.

I relation til reduktionskravet for udledning af drivhusgasser fra ikke-kvotesektoren er det væsentligt at bemærke, at energibesparelser og krav til bygningsreglementet i områder der er opvarmet med central fjernvarme, elektricitet eller vedvarende energi ikke vil bidrage til mål opfyldelsen. En udvidelse af fjernvarmenettet, større anvendelse af varmepumper eller andre former for vedvarende energi vil bidrage til at nå reduktionsmålet for ikke-kvotesektoren.