Det Digitale Byggeri og Digital Aflevering Per Anker Jensen, DR Hanne Strøh Sabroe, COWI

Det Digitale Byggeri 3-årigt udviklingsprogram igangsat af Erhvervs- og Byggestyrelsen 6 indsatsområder Det Digitale fundament – fælles grundlag Digitalt udbud – bygherrekrav 3D modeller – bygherrekrav Projektweb – bygherrekrav Digital aflevering – bygherrekrav Bedst i byggeriet – incitamenter, forbilleder og lærestykker Tværgående læringsnetværk www.detdigitalebyggeri.dk Programmet løber i 2004, 2005 og 2006. DDB finansieres af EBST og Realdaniafonden samt ca. 1/3 egenfinansiering fra projektdeltagere. Digitalt fundament udføres af bips og omfatter bl.a., udvikling af fælles byggeklassifikation og fælles begrebskatalog. Projekter med bygherrekrav sigter mod at formulere krav, der skal være obligatoriske at anvende for statslige bygherrer. Disse projekter skal afprøves i 2 byggeprojekter, som stilles til rådighed af statslige bygherrer. Læringsnetværket omfatter bl.a. en række workshops om de forskellige projekter. Disse er tilgængelige for alle interesserede. På hjemmesiden ligger bl.a. projektrapporter, som er fremlagt på de forskellige workshops.

DACaPo Konsortium bestående af DR, AAU, COWI og Pihl Vandt forår 2004 projektkonkurrence om digital aflevering Projektforløb Analyser: Juni-september 2004 Udvikling: September-december 2004 Oplæg til kravspec.: 15. december 2004 Afprøvning: Januar 2005-december 2006 Slutrapportering: December 2006 I konkurrencebetingeleser skulle deltagerne omfatte en bygherre, et videnscenter, et rådgivende firma og et entreprenørfirma. I konkurrencen deltog 3 andre konsortier. Vi startede med en intern workshop den 1. juni 2004. Vi afholdt vores første DDB-workshop om analyseresultaterne det 4. oktober 2004.

Analysefasens delprojekter Behovsanalyse blandt bygningsforvaltere Informationsflow i byggeproces og til bygningsdrift Nuværende IKT-systemer til projektering og bygningsforvaltning/FM State-of-the-Art inden for digital aflevering Potentialer og barrierer for digital aflevering

BEHOVSANALYSE Kortlægning af forskellige forvaltninger, herunder bygningsejere/udlejere/lejere, private/offentlige og store/små Hvorledes kan digitale data understøtte processerne Hvilke data er relevante for forskellige processer Gennemført ved spørgeskemaundersøgelse med svar fra 54 bygningsforvaltninger

Generelle Forhold

Digital aflevering i dag

Digital aflevering i fremtiden

INFORMATIONSFLOW Overordnet analyse af informationsflow og interessenter Hvilke interessenter producerer og bearbejder hvilke typer af informationer og data i byggeprocessen Analyse af informationsflow for forskellige anvendelsesdomæner Projekttekniske byggeprocesser Projektadministrative byggeprocesser Driftstekniske byggeprocesser Sekvensanalyser af driftsprocesser 10 typiske driftsaktiviteter Repræsentationsform for informationer og data på forskellige trin Informationsbærere – Dokumentklasser og -typer Digital aflevering i dag og i fremtiden

Informationsflow - eksempler Sekvensanalyse af driftsaktiviteten: 1. Vedligeholdsplanlægning Hovedaktør ved driftsaktiviteten: Ingeniør i ejendomsdriftsorganisationen Formål med driftsaktiviteten: Planlægge og gennemføre vedligehold for ejendomsportefølje Udløsende faktor (trigger) for aktiviteten: Budgetlægning Trin nr. Aktivitet Formål Databehov (afleverede) IT-værktøj Involvering af andre Resultat 1 Indsamling af eksisterende data for driften At finde frem til den historiske udvikling af ejendomsportefølje, installationer og udstyrs tilstand. Stamdata for ejendomsportefølje, incl. terræn, installationer og udstyr. Herunder tegninger(as-built), bygnngsdelskort, driftsvejledninger, vedligeholdsplaner og arealopgørelser. Regneark, tekstbehandling, CAD, CMMS Andre i driftsorganisationen Tilstandsrapport

NUVÆRENDE IKT-systemer De mest udbredte og de nyeste systemer på markedet er analyseret bl.a. mht.: Anvendt klassifikationssystem Datamodel Interoperabilitet Fordele og ulemper 2 spørgeskemaundersøgelser omfattende 8 CAD projekteteringssystemer 12 FM-systemer Formålet er at sikre, at den udviklede løsning umiddelbart kan anvendes i hovedparten af systemerne på markedet.

CAD-undersøgelsen Konklusioner generelt positive Forbehold Alle objektorienterede Alle IFC-orienterede SfB, BSAB, egne klassifikationer Forbehold Bips C101-undersøgelsen Praktiske erfaringer Leverandørernes engagement?

FM-undersøgelsen Begrænset brug af grafiske data Derfor næsten ingen brug af IFC Udveksling gennem ASCII mest oplagt Uintelligent Applikationsspecifik Manglende standarder Andre former for udveksling kræver tid Udvikling Ændrede processer Standarder

STATE-OG-THE-ART Til formål at afdække videnniveau og brug af standarder inden for digital aflevering Danske og udenlandske standarder og vejledninger for digital aflevering er analyseret Praktiske erfaringer (Best Practice) med anvendelse Egne erfaringer fra bl.a. DR BYEN og Fields er inddraget

State-of-the-Art - konklusioner Mange tiltag om at standardisere digital aflevering Ønske hos bygningsforvaltere at have standarder Erfaringer fra tidligere standarder vedr. aflevering af driftsdata er blevet ”best practice” Begrebet ”digital aflevering” opfattes meget forskelligt

POTENTIALER OG BARRIERER (Tilbudsbeskrivelse) Strategisk analyse i to trin: Som grundlag for udviklingsarbejdet i konsortiet Som grundlag for implementering af konsortiets forslag i byggesektoren Baseret på forudgående analyser og gennemført med anvendelse af: SWOT-analyser Cost/benefit-analyse som grundlag for valg mellem alternativer

Amerikansk undersøgelse Omkostninger ved mangelfuld interoperabilitet Erhvervs-, industri- og institutionsbyggeri (Capital Facilities Industry) $15,8 mia. årligt svarende til 5 mia. kr. i Danmark 2/3 af disse omkostninger afholdes af ejere og bygningsforvaltere Årsag er industriens stærkt fragmenterede karakter med mange små virksomheder, der ikke har indført avanceret IT Resultat af manglende styring i de forudgående faser med projektering og udførelse i byggeprojekters livscyklus

Styrker og svagheder ved det europæiske CAFM-marked Stigende accept af og forståelse for IT inden for FM/ejendomsledelse (CREM - Corporate Real Estate Management) Stort udbud af CAFM-værktøjer Velafprøvede software-pakker er tilgængelige Stort udbud af konsulentydelser Stigende know-how hos kunderne Sofistikerede teknologier til opsamling og opdatering af data er til stede Stigende antal af succesfulde reference projekter med CAFM i forskellige industrier Stigende indsats på at uddanne FM-specialister i IT/CAFM Svagheder Delvist utilstrækkelig know-how inden for FM/ejendomsledelse Mangel på engagement og forståelse for CAFM hos topledelser Informationer i CAFM-systemer er ofte ikke tilgængelig i hele virksomheden Anskaffelse af CAFM betragtes som køb af en hyldevare Ukendte cost/benefit rater (return on investment) Systemerne er ofte for komplekse og ikke lette at arbejde med Perioden fra planlægning til implementering er ofte for lang Mangel på veldokumenterede best-practice projekter

Bygningsforvaltningernes syn på potentialer ved digital aflevering

Bygningsforvaltningernes syn på barrierer ved digital aflevering

Designkrav til DACaPo’s løsning (1) Grundlag Løsningen skal bygge på Det Digitale Fundament og være udformet koordineret med øvrige DDB-projekter Løsningen skal bygge på og være i overensstemmelse med internationale standarder Omfang Løsningen skal omfatte alle de relevante data, som er nødvendige for at skabe overblik Løsningen skal omfatte mulighed for at lagre data om såvel krav som løsninger og erfaringer Løsningen skal omfatte processer og dokumenttyper, hvor det samlet set skaber merværdi set over både byggeproces og driftsproces Løsningen skal indeholde forslag til juridiske vilkår for aftaler, hvor kravspecifikation kræves anvendt (problem med ejerskab til data skal undersøges med ekspertbistand)

Designkrav til DACaPo’s løsning (2) Anvendelighed Løsningen skal være fleksibel, så alle bygningstyper og bygningsforvaltninger så vidt muligt tilgodeses samtidig med at principper er ens på alle områder Løsningen skal være let at anvende og kunne tilpasses de fleste IT-systemer Løsningen skal være let at implementere som krav i programfasen og skal kunne indgå som en integreret del af aftaler med rådgivere og udførende Løsningen skal være let at overskue og anvende for rådgivere og udførende Systemmæssige forhold Alle data skal have éntydigt ID med mulighed for at skabe links i forskellige systemer Data skal kunne overføres automatisk fra IT-systemer anvendt i projektering og udførelse til driftssystemerne, og vejledning skal gøre det let at forberede data

Designkrav til DACaPo’s løsning (3) Fremtidssikring Løsningen skal være fremtidsorienteret, og på grund af risiko for forældelse skal den justeres undervejs under afprøvningen Objektorientering bør være en mulighed, men det skal være muligt at benytte kravspecifikationen uden Vejledningen Vejledningen skal udformes, så den er éntydig for at standardisering opnås fuldt ud

Udviklingsfasens delprojekter Klassifikation og metadata Datamodel og udvekslingsformater Kravspecifikation Vejledninger

Klassifikation og metadata Kortlægning af klassifikationssystemer – - Det digitale fundament - Dansk Bygge Klassifikation (DBK). SfB Metadata standarder - ”data om data” Repræsentationsformer og filformater – graden af struktur

Datamodel og udvekslingsformater Fastlæggelse af data som skal være indeholdt i de enkelte informationsbærere Fastlæggelse af hvilke informationsbærere der indgår basisdel og tillægsdel Modellering af ”basisdata" som altid skal udveksles (fællesmængden af data i de informationsbærere der indgår i "Basis") Modellering af "tillægsdata” som kan tilvælges Valg af og definition af formater for de enkelte informationsbærer Input / krav til udvikling af eventuelle hjælpeværktøjer

Datamodel ORGANINSATION GRUND DOKUMENT TERRÆN BYGNING ETAGE ADRESSE RUM BYGNINGSDEL VEDLIGEHOLD KOMPONENT AREALER

PROJEKTERING OG UDFØRELSE Udvekslingsformater PROJEKTERING OG UDFØRELSE DRIFT AFLEVERING IFC CAD MODEL DV- SYSTEM XML ESDH HJÆLPE- VÆRKTØJ DOKUMENTER DOKUMENTER

Kravspecifikation Krav til kravspecifikation EBST: … bygherrekravene skal foreligge i en form, således at de umiddelbart kan anvendes af de statslige bygherrer… Mål : At lette de statslige bygherres arbejde med IT implementering i byggeriet

Kravspecifikation Basis: Tillæg: ”Grunddata” ”Ekstra grunddata” As-build tegninger Garantier ol. Byggesagsdok. Driftsvejledninger Tillæg: ”Ekstra grunddata” Datablade Vedligeholdsplaner Arealberegning Driftsbudgetter

Vejledninger Vejledningerne har to målgrupper: Vejledning til bygherrens anvendelse af bygherrekravene, herunder anvendelsen ved forskellige udbudsformer Vejledning til byggeriets virksomheder i opfyldelse af kravene i praksis uden for store omkostninger.

Afprøvning SES lægger 2 forsøgsprojekter til 1. projekt (januar – december 2005) 1. Revision af kravspecifikation og vejledning på baggrund af erfaringer 2. projekt (medio 2005 – ultimo 2006) 2. Revision af kravspecifikation og vejledninger på baggrund af erfaringer

Afprøvning SES står for gennemførelse af projektet DACaPo bistår SES med uddannelse og rådgivning i hele forløbet SES indarbejder kravspecifikation i udbudsmaterialet Opfølgning i projekterings- og udførelsesfasen Afleveringsprocessen følges Erfaringsopsamling til revision af kravspecifikation og vejledninger

Videnprodukter og ydelser Første aflevering 15. december 2004 Kravspecifikation – forslag i foreløbig udgave Vejledning – foreløbig udgave Notat om potentialer og barrierer (strateginotat) Afprøvning på 2 byggeprojekter og evaluering 3 workshops og formidling i løbet af projektforløbet Sidste aflevering december 2006 Afslutningsrapport med afprøvningsresultater og endelig udgave af kravspecifikation og vejledning

DACaPo’s vision En digital byggeproces, hvor samtlige processer fra bygherrens behovsformulering til bygningsforvaltningen er digitalt forankrede (digital livscyklus for et enkelt byggeri) Feedback fra FM som udgangspunkt for planlægning af nyt byggeri (sammenhængende digitale livscykler i byggesektoren) Fra enkelt ”loop” til dobbelt ”loop” læring Visionen for den digitale byggeproces er fælles for DDB. Visionen om feedback er baseret på en FM-tankegang. Princippet i dobbelt ”loop” læring er illustreret i fuiguren på næste slide.

DOBBELT ”LOOP” LÆRING

Afslutning Tak for opmærksomheden! Spørgsmål og kommentarer?