Humaniora

Humaniora Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt I sprog, historie, kunst, kultur, menneskelige bevidsthedsliv og adfærd. Bidrager til fortolkningen og forståelsen af kulturarv og identitet Foretager kritik tolkning og analyse af kultur, værdisystem og af videnskabens plads og rolle I samfundet.

Humanioras empiri, teori og metode Begrebsafklaring Empiri: Iagttagelser, data, udsagn, tekster eller kilder, der kan refereres til, og som man kan have en argumenteret mening om. Banalt set det materiale der ligger til grund for en undersøgelse. Metode: måden hvorpå man indsamler empiriske data til en undersøgelse. En systematisk fremgangsmåde (der kan ligge en teori bag en metode) Teori: måden hvorpå data behandles og tolkes. Sammenhængende system af hypoteser og antagelser om sammenhænge. Udtrykker generalisering

Humanioras Empiri Det ukonkrete eller immaterielle: menneskets tanker, ytringer, handlinger, ideer og følelser Det konkrete eller materielle: menneskets produkter, såsom sprog, skrifter, kunstværker, redskaber, bygninger, tøj, mv. Kan være: Mundtlige Skriftlige Ikke-skriftlige

Humanistisk metode Vil forstå: fortolkning af menneskets handlinger som tillægges mening. Intentionelle forklaringer Det individuelle, særskilte Hermeneutikken, fænomenologiske perspektiver

Humanioras Teorier og Metoder Det kan være vanskeligt at skelne mellem humanioras teori og metode. Men Humanioras generelle metode er Hermeneutikken Hermeneutik: Betyder fortolkning, og fortolkning er menneskets redskab til at forstå meningsfuld empiri. Udgangspunktet er, at menneskelige handlinger kan forklares ved at forstå meningen bag handlingerne. Forståelsen opnås så gennem analyse og fortolkning, hermeneutikken.

Hermeneutisk cirkel Helhed Ny forståelse Enkeltdele Forforståelse I praksis: Man læser frem og tilbage i teksten Man foretager flere gennemlæsninger Med andre ord: man vender tilbage til udgangspunktet, men nu med nye forudsætninger, en ny forståelse.

Eksempel: Humaniora, Samfundsvidenskab, Naturvidenskab Scenario: Der fremkommer en film på youtube af en ung fyr der tænder ild til sin egen prut og får 10 mio. hits! Humaniora: Ville forsøge at forstå hvad der får den unge fyr til at gøre dette - individperspektiv Samfundsvidenskab: Ville forsøge at forklare hvorfor denne film kommer på youtube - samfundsperspektiv Naturvidenskab: Ville forsøge at forklare hvad der gør at der går ild i prutten! - finde lovmæssigheder

Eksempel – Humaniora vs. Samfundsvidenskab Emnet Unges brug af facebookgrupper kan både anskues ud fra et humanvidenskabeligt og et samfundsvidenskabeligt perspektiv. I humanvidenskaberne vil man fx undersøge den unges hensigt og motiv med at være medlem af en facebookgruppe. I samfundsvidenskaberne vil forstå og forklare den unges behov for at deltage i en facebookgruppe samt facebookgruppens påvirkning af den unge. Samfundsvidenskabernes mål er altså at forstå og forklare det generelle omkring unges brug af facebookgrupper, hvorimod humanvidenskabernes mål er at forstå de unges særlige mening og hensigt med at deltage i facebookgrupper.

MEN!!! – fagspecifikke analysemetoder/strategier Sprogfagene: Dansk, Engelsk, Tysk f.eks.: Litteratur * Nykritik * Receptionsanalyse * Diskursanalyse (osv.) * (Komparativ analyse) Sprog Analyser med grammatisk, syntaktisk, semantisk, tekstlingvistisk og/eller pragmatisk fokus * Diskursanalyse, herunder fx sproghandlingsanalyse * Transaktionsanalyse * Argumentation * Retorisk analyse Medier * Mediesociologi * Mediematricer (producent & bruger i relation til tid, Henrik Poulsen) * Kommunikationsformler (fra hvem, til hvem, om hvad) * Idé – indhold – form -udtryk (Henrik Poulsen) * Fiktion/fakta-koder

MEN!!! – fagspecifikke analysemetoder/strategier I Historie f.eks.: Kildekritik (primært historie): Opstiller generelle retningslinjer for, hvilke spørgsmål der er vigtige og hensigtsmæssige at stille, bl.a. type af kilde, afsenderen, modtager, motiv etc. Hænger sammen med hermeneutikken, da en god fortolkning af en tekst, kræver en kildekritisk tilgang. Begreber som levn, beretning, tendens, kildeværdi, ophavssituationen, primær og sekundær kilde. Men benytter sig også af f.eks. diskursanalyse, argumentationsanalyse mv.

MEN!!! – fagspecifikke analysemetoder/strategier I Religion f.eks.: Indholds- og begrebsanalyse Argumentationsanalyse og retorik Strukturalistisk analyse Ritualanalyse Billedanalyse

Eksempel fra 2009 Emne: Rejser Elevens genstand: Jack Kerouac’s On the road Fag: Engelsk og Samfundsfag Elevens tilgang: analyse af On the road jf. beatgenerationen. Humanioras bidrag: Forståelse af forfatteren intentioner og teksten bagvedliggende betydningsindhold gennem hermeneutiske metode og diskursanalyse . Samfundsvidenskabs bidrag: Teoretisk (Jürgen Habermas’ ”Koloniseringstese”) forklaring på strukturniveau for hovedpersonens rejse, ved brug af ”koloniseringstesen” (samfundsfaglig kvalitativ metode)