Neuroaffektiv udviklingspsykologi & Psykoterapi

What works for whom?

udvikling følger forskellige Følelsesmæssig, motorisk og kognitiv udvikling følger forskellige udviklingslinier

Sociale interaktioner styrer følelser – Følelser styrer sociale interaktioner - Alle følelser er sociale (Richard Davidson)

Udvikling af personlighed, følelsesliv og sociale kompetencer hænger sammen

Personlighedens ”kronjuvel”: Menneskets evne til mentalisering

Mentalisering Mentalisering er at holde hjerte og tænkning sammen. Det handler ikke blot om at tænke klart, men også om at føle klart. Mentalisering er at kunne se sig selv udefra og andre indefra

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin søgen efter omsorg og spejling.  Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. 

Vi er alle født til at deltage i hinandens nervesystem Daniel Stern

Nervesystemets struktur bestemmer de interaktioner, det kan have med omgivelserne, og det svar det får tilbage er med til at ændre strukturen. I nervesystemet findes der således ikke et indenfor eller udenfor, men nervesystemet præges gennem den stimulering det får

Sensitive perioder med stort udviklingspotentiale Windows of opportunity Sensitive perioder med stort udviklingspotentiale

Når barnet er sammen med voksne reagerer nervesystemet på det, der foregår, uanset om det vækker begejstring eller frustration. Barnets relation til betydningsfulde voksne sætter sine spor og bliver integreret i de neurale kredsløb. De erfaringer barnet har haft i sin relationer til omsorgspersonen tidligere i dets liv, udspilles i kommunikationen med andre, i nysgerrigheden overfor omverden og i opmærksomhedsfunktionerne.

Alle børn har fra fødslen et grundlæggende behov for hjælp til fysiologisk selvregulering og til at etablere regulering i nervesystemet på grundlæggende niveauer, hvilket øger deres resiliens overfor stress. Dette gøres bl.a. gennem almindelig forældreadfærd, hvor omsorgspersonerne synkroniserer sig med barnets nervesystem.

Stressresiliens/stressfølsomhed Hvis rotteunger adskilles fra moderen i de første uger efter fødslen, sker der en permanent forøgelse i det gen, som kontrollerer hormonet for tilknytningsstress, og det vil udvikle en livslang følsomhed overfor stress. Rotteunger, som slikkes og plejes som spæde af deres omsorgsgiver, udvikler en livslang beskyttelse mod stress. Hofer 1975, Plotsky & Meaney 1993

Personlighed, følelsesliv og sociale kompetencer udvikles gennem makro- og mikroregulering

Arv er miljøreaktiv

Sociale interaktioner Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Afstemning Næsten fra fødslen er det tydeligt for spædbarnet, når de er og når de ikke er afstemte med en voksen, og de viser, at de ikke bryder sig om, ikke at være afstemte

Donald D. Winnicott ”Når jeg ser og bliver set, så er jeg” Det er i spejlingerne med den voksne, at barnet gradvist kan erkende, hvem det selv er.

Symmetrisk relation med et asymmetrisk ansvar

Den hierarkiske hjerne Igennem millioner af år har vores hjerne udviklet sig nedefra-og-op og indefra-og-ud, således at højere centre har udviklet sig som overbygninger af lavere og ældre dele. Herved spiller følelseslivet og sansninger en væsentlig rolle i alle oplevelser, overvejelser og handlinger.

Den hierarkiske hjerne Menneskets hjerne består af hierarkisk funktionelle niveauer, og de strukturer, der udvikles tidligt i livet bliver gennem adskilte udviklingsfaser progressivt underlagt senere udviklede strukturer, som på denne måde udvider hjernens kompleksitet. (John Hughlings Jackson)

Hjernens hierarkiske opbygning giver en øget tilpasningsdygtighed og effektivitet, men gør samtidig nervesystemet sårbart, idet det giver øget risiko for, at der kan opstår fejl, så de efterfølgende systemer bliver mindre effektive. (John Bowlby)

Den treenige hjerne Den neomammale hjerne Den paleomammale hjerne Reptilhjernen

Den treenige hjerne Den neomammale hjerne: Den paleomammale hjerne: Bearbejder mentale og kognitive rationaler. Indeholder centre der sammenholder og skaber mening i perceptionerne og giver mulighed for et komplekst følelsesliv Den paleomammale hjerne: Gør de basale affekter, som fx angst og vrede mere sofistikerede og muliggør udviklingen af sociale emotioner og udvidede hukommelsesfunktioner Reptilhjernen: Regulerer basale kropsfunktioner, arbejder instinktivt og udarbejder de basale motoriske planlægninger og basale affekter, som fx søgning, visse aspekter af angstadfærd og aggression

Den treenige hjerne Præfrontal cortex - mentaliserende Limbisk -følende Autonom - sansende

Zone of proximal development Barnets nærmeste udviklingszone Barnets mestringsområde Uden for barnets mestringsmuligheder

De neuroaffektive kompasser Det præfrontale kompas Det limbiske kompas Det autonome kompas

Den autonome og sansende hjerne

Det autonome kompas Arousalregulerings-akse Aksen for hedonisk tone Aktivitet Aksen for hedonisk tone Ubehag Behag Passivitet

Det autonome kompas Arousalregulerings-akse Aksen for hedonisk tone Aktivitet Sympatisk Kompasset for energiforvaltning og kropssansnings- fornemmelse Arousalregulerings-akse Forbigående alarmrefleks og hyperaktivitet Afværgeimpuls Tilbagetrækning Afvæbnende smil Aksen for hedonisk tone Nysgerrighed Vitalitet (livlighed) Engagement Henrykkelse Imitation Ubehag Behag Energiløshed Passivitet Kortvarig stiv- nen eller følel- sesløshed Afslapning Hvile Lyst til at putte sig Passivitet Parasympatisk

Det autonome stresskompas Aktivitet Sympatisk Kamp, Flugt Hyperår-vågenhed, Tend-and-befriend Overeksal-tering, Mani Forbigående alarmrefleks og hyperaktivitet Afværgeimpuls Tilbagetrækning Afvæbnende smil Nysgerrighed Vitalitet (livlighed) Engagement Henrykkelse Imitation Ubehag Behag Energiløshed Passivitet Kortvarig stiv- nen eller følel- sesløshed Afslapning Hvile Lyst til at putte sig Afmagt, Underkastelse Kollaps, Længere-varende freeze, Anaklitisk depression Behagelige rolige trancetilstande, Ekstrem dagdrømmeri, Narkolepsi Passivitet Parasympatisk

Taktile, auditive og visuelle stimuli Synkronisering gennem rytmer etableres tidligt gennem: Taktile, auditive og visuelle stimuli

Kranienerverne Kranienerverne styrede tidligt i evolutionen kropslige og selvregulerende funktioner. Hos sociale pattedyr har kranienerverne udviklet stadig flere komponenter, som regulerer kommunikation og følelsesmæssig afstemning

Den polyvagale teori Det vegetative umyeliniserede vagussystem: Freeze (gå-død) adfærd (Aktivt fra fødslen) Sympatisk nervesystem: Kamp/flugt adfærd Hæmmer det vegetative vagale system (Aktivt fra fødslen) Det mammale myeliniserede vagussystem: Justerer engagement og disengagement, bl.a. gennem ansigtsudtryk, vokalisering og gestik Hæmmer sympatisk aktivitet (Modnes gennem de første 6-8 uger) (Stephen Porges)

Tend-and-befriend

Spejlneuroner Spejlneuroner blev opdaget af forskerne Rizzolatti, Fadiga, Fogassi og Gallese i 1990’erne De blev først fundet i præmotorisk cortex, men er nu også opdaget i områderne: insula, den forreste del af gyrus cinguli og STS (sulcus temporalis superior)

Arousal regulation 3.4.2017 JM FLOW OF INFORMATION TRAUMA – panic of not going on being CHAOTIC TURBLENCE THRESHOLD OF UNTOLERABLE EXCITEMENT CO-REGULATION STRESS THRESHOLD OPTIMAL AROUSAL REGULATORY COMPETENCE TOO LOW AROUSAL UPWARD CO-REGULATION STIMULI 3.4.2017 JM

Den limbiske og emotionelle hjerne

Det limbiske kompas Aksen for emotionel valens Centrisme-aksen Positiv valens Centrisme-aksen Altercentrisk deltagelse Egocentrisk deltagelse Negativ valens

Det limbiske kompas Aksen for emotionel valens Centrisme aksen Positiv Kompasset for interaktions- forventninger Aksen for emotionel valens Fokus på op- fyldelse af glædesforventning Forventning om behovstil- fredsstillelse Forventning og behov for at den anden udtrykker glæde og positivitet Centrisme aksen Egocentrisk deltagelse Altercentrisk deltagelse Fokus på egen lidelse eller smerte med forventning om hjælp og lindring Forventning og opmærksomhed på den andens negativitet i kontakt Negativ valens

Det limbiske stresskompas Positiv valens Forventer at alt handler om den andens positivitet og glæde. Støtter og tjener kritikløst den anden Forventning om at alt handler om mig og min behovstilfreds-stillelse. Opslugt af egne fortræffeligheder og rettigheder Fokus på op- fyldelse af glædesforventning Forventning om behovstil- fredsstillelse Forventning og behov for at den anden udtrykker glæde og positivitet Egocentrisk deltagelse Altercentrisk deltagelse Fokus på egen lidelse eller smerte med forventning om hjælp og lindring Forventning og opmærksomhed på den andens negativitet i kontakt Forventer overføring af den andens negative tilstande. Opslugt af den andens negative væremåde Opslugt af egen lidelse og oplevelse af dårlig behandling. Forventer ikke at nogen kan hjælpe eller lindre Negativ valens

Karpmans dramatrekant Offer c Forfølger/Krænker Hjælper

Engagement – at have det sjovt sammen og opbygning af selvtillid

Gyrus cinguli Udvikling af objektkonstans (latinsk: bæltesnoning) Udvikling af objektkonstans Registrerer den emotionelle side af smerte sammen med vores basale følelsesmæssige tilstand og motivation Har tætte forbindelser til den inferiore parietale cortex Systemet for medfølelse og empati

den mentaliserende hjerne Præfrontal cortex og den mentaliserende hjerne

Den treenige hjerne Den neomammale hjerne: Den paleomammale hjerne: Bearbejder mentale og kognitive rationaler. Indeholder centre der sammenholder og skaber mening i perceptionerne og giver mulighed for et komplekst følelsesliv Den paleomammale hjerne: Gør de basale affekter, som fx angst og vrede mere sofistikerede og muliggør udviklingen af sociale emotioner og udvidede hukommelsesfunktioner Reptilhjernen: Regulerer basale kropsfunktioner, arbejder instinktivt og udarbejder de basale motoriske planlægninger og basale affekter, som fx søgning, visse aspekter af angstadfærd og aggression

Det præfrontale kompas Mentaliserings-aksen Høj refleksiv funktion Behovsstyrings-aksen Impulsaktivering Impulshæmning Lav refleksiv funktion

Det præfrontale kompas Kompasset for viljesstyrede regulerings kompetencer Mentaliseringsaksen Høj refleksiv funktion Behovsstyrings aksen Reflekteret behovsudsættelse Reflekteret viljeshandlinger Impulsaktivering Impulshæmning Simplistiske indre forbud, ”Det må du ikke” Simplistiske indre påbud, ”Nu er det tid til at komme i gang!” Lav refleksiv funktion

Det præfrontale stresskompas Høj refleksiv funktion Rationalise-ring og strukturering med kausale forklaringer, hvor følelser og sansninger er afspaltet Rationalisering og strukturering, med kausale forklaringer, hvor følelser og sansninger er afspaltet Reflekteret behovsudsættelse Reflekteret viljeshandlinger Impulsaktivering Impulshæmning Simplistiske indre forbud, ”Det må du ikke” Simplistiske indre påbud, ”Nu er det tid til at komme i gang!” Fastlåst i skam og skyld. Fordømmende,straffende indre ”dommer”. Fejlfinder Slavepisker, der altid forlanger mere. Tvangstanker og tvangs-handlinger Lav refleksiv funktion

Orbitofrontal cortex Orbitofrontal cortex repræsenterer den hierarkiske top både af det limbiske system og det autonome nervesystem. Det har en ultimativ funktion i forbindelse med affektregulering. Orbitofrontal cortex er i stand til at hæmme aktivering af alle uhensigtsmæssige handlinger. Orbitofrontal cortex sikrer behovsudsættelse, og det at gå fra lyst til realitetsprincip. Når orbitofrontal cortex ikke er i stand til at hæmme de subcortikale strukturer, opstår der ukontrollable impulsgennembrud, som personen ikke altid selv forstår.

Narcissistisk deflationsaffekt 15-16 måneder gamle børns narcissisme er særlig sårbar overfor deflation. Når det glædesfyldte ophidsede barn uventet møder et ansigt af misafstemning, udløses en narcissistisk deflationsaffekt. Narcissistisk deflation transformerer det narcissistiske raseri til mere modne former for aggression. Barnet lærer affektmodulering og reparation af misafstemning. Ved fastholdelse kan barnet dissociere.

Narcissistisk deflationsaffekt  barn mor  Transformation fra lyst til realitetsprincip Misafstemning Skam  mor Lav arousal  barn Regulering af skam Genopretning af sikker tilknytning  mor  barn

Udvikling af samvittighed Skam: En sansning af ubehag eller flovhed Skyld: En følelse af have gjort noget forkert Moral: Tanker om hvad der er rigtig og forkert

Theraplay En aktiv, intensiv, engagerende og legefyldt metode til at bringe korrigerende erfaringer ind i voksen-barn relationen: Den voksne tager ansvaret på en sensitiv måde – ”er karavanens leder” Giver specifikke meddelelser tilsigtet og insisterende. Gennem planlagte aktiviteter gives korrigerende tilknytningserfaringer gennem: Præverbal eksperimenterende læring Følelsesmæssig resonans Stressreducerende fysisk kontakt Intensivt engagement

Theraplay Engagement: Jeg vil række ud efter dig og finde dig. Du vil ikke blive ladt alene med din frygt og smerte. Struktur: Jeg vil sørge for, at din verden er tryg og forudsigelig. Du behøver ikke at bevare kontrollen, for at føle dig sikker. Udfordring: Jeg vil hjælpe dig med at finde gode og betydningsfulde ting du kan gøre. Du er i stand til at få gode ting til at ske.

Theraplay Næring: Jeg vil sørge for, at du finder kropsligt behag. Du behøver ikke at passe på dig selv, når du er i nød. Leg: Glædesfyldt spænding er mulig gennem op- og ned regulering. Du er sjov at være sammen med og livet er sjovt!

Psykisk udvikling Mennesker udvikler sig af, at mærke kontakt gennem fornemmelsen af "jeg vil dig", hvilket aktiverer spejlneuronerne, af at følelserne kan rummes gennem "jeg kan mærke, hvordan du har det", hvilket aktiverer det limbiske system og gennem en deling af forståelsen af det der sker gennem "jeg kan hjælpe dig med at skabe en meningsfyldt narrativ historie af, hvad der foregår", hvilket aktiver hjernens præfrontale områder.

Sekvenser i psykoterapi 1) Terapeut og klient skaber en arbejdsalliance 2) Klientens problem gøres eksplicit 3) Ressourcen identificeres 4) Ressourcen styrkes i den psykoterapeutiske kontekst 5) Ressourcen verbaliseres i den psykoterapeutiske kontekst 6) Ressourceoplevelsen i nuet sættes i forhold til problemoplevelsen i fortiden og terapeut/klient tager stilling til, om det er muligt at arbejde videre med ressourcen i fremtiden

Sekvenser i psykoterapi 7) Hvis ja: problemoplevelsen fra fortiden aktiveres i nutiden 8) Refleksion over problem fra fortiden i forhold til ressourcen i nutid og fremtid 9) Få nuværende oplevelse og indsigt til at hænge sammen igennem en mentaliseringsproces 10) Stabilisere nu-følelsen og forankre den i fremtid 11) Generalisering af hvordan ressourcen kan benyttes 12) Afslutning