Sundhedsprofil for Københavns Kommune 2005 - tyrkiske statsborgere Niels Kr. Rasmussen Resultater fra rapporter udarbejdet af Kristin Hultgren, Michael Krone og Rikke Schmidt Petersen, Københavns Kommune, Sundhedsstaben
Formål At imødekomme behov for sundhedsdata om københavnere med anden etnisk oprindelse At undersøge om det var muligt at udføre en sundhedsprofilundersøgelse med samme design og metode, som de sædvanlige sundhedsprofiler – pilotundersøgelse At fokusere på en gruppe indvandrere, der var stor, og som havde boet lang tid i København (som gruppe) At bidrage til det udviklingsarbejde, som blev initieret af Sund by netværket
Spørgeskema Selvadministreret spørgeskema Samme model som tidligere sundhedsprofilskemaer i København (ad modum SUSY) og identisk med Københavns sundhedsprofil 2004 Oversættelse til tyrkisk, tilbageoversættelse, konsensusmøde ad modum Hunt & Bhopal 2004). To tolke.
Dataindsamling Selvadministreret, postbesørget To rykkere på tyrkisk, + dansk af hensyn til ikke tyrkisk talende Stikprøve: tyrkiske statsborgere Tyrkiske indvandrere og efterkommere i KK: 8193, heraf med tyrkisk statsborgerskab 4705 Udtrukket 1512 18+ årige, to-trin, hush.+individ. Svarprocent: 655 = 47% (59% i den generelle sundhedsprofil) Rimelig fordeling mht. køn og alder Svært at vurdere m.h.t. f.eks. uddannelse på grund af forskelle mellem selvrapporteret og registerbaserede udd. oplysninger
Deskriptive analyser Standardisering for køn og alder til sammenligning med KK Inddragelse eller kontrol for social status eller uddannelse – præliminære analyser Sammenligninger af fordelinger hos KK og Tyrkiske statsborgere
Baggrundsvariable KK Tyrkere Er født i DK 88% 2% Forældre født i DK, begge 84% 1,3% Der tales et andet sprog end Dansk i hjemmet 3% 20% Dansk og et andet sprog 8% 62% Der tales Dansk i hjemmet 89% 18%
Skoleuddannelse KK Tyrkere -7 års skolegang 5% 39% 8-9 års skoleg. 10% 19% 10 år 18% 16% Stud./HF 56% 26%
Erhvervs- og social position KK Tyrkere I arbejde 68% 45% Arbejdsløs 7% 23% Studerende, elev 24% 14% Førtid, efterløn, bistand 10% 22%
Subjektive helbredsindikatorer KK Tyrkere Virkeligt godt eller god OH 77% 56% Føler sig frisk nok 44% Ængstelse, nervøsitet, uro, angst 6% 21% Generelt for subjektive indikatorer
”Objektive” helbredsindikatorer KK Tyrkere Langvarig sygdom 32% 46% Problemer med at spise pga. tænder og gummer 5% 29% Brug af medicin, 14 dage 61% 74%
Daglig rygning KK Tyrkere Daglig rygning, alle 28% 47% - med faglig uddannelse 42% 55% - med mellem og lang videreg. 20% 46%
Alkohol- og stofbrug KK Tyrkere Intet alkohol sidste week-end 27% 83% Burde nedsætte sit alkoholforbrug 20% 14% Hash indenfor sidste måned 7% 4% Andre stoffer Samme niveau, men lavt
Fysisk aktivitet KK Tyrkere Fysisk aktiv mindst ½ time, daglig 42% 25% Stillesiddende 14% 55% Fysisk belastning i arbejdet 27% 57% Cykler på arbejde 7%
Kost KK Tyrkere Chips, peanuts, sjældent, aldrig 75% 46% Slik, chokolade, sjældent, aldrig 33% 31% Frugt, flere gange om dagen 29% 32% Fisk, sjældent, aldrig
BMI 30+
Socialt netværk KK Tyrkere Er sikker på at få hjælp ved sygdom 80% 62% Ofte uønsket alene 8% 23%
Psykosocialt arbejdsmiljø KK Tyrkere Arbejdstempo/ar-bejdspres alt for højt 15% 17% Stor indflydelse på tilrettelæggelse af arbejde 51% 31% Udnyttelse af evner næsten altid 34% 32%
Helbred og sygdom KK Tyrkere korrigeret Godt oplevet helbred 77% 56% 62% Langvarig sygdom 32% 46% 44% Ængstelse m.m 6% 22% 16%
KK Tyrkere korrigeret Daglig rygning 28% 47% 52% Fysisk aktiv ½ t. 42% 25% Cykler til arbejde 55% 7% 10% Fysisk bel. arb. 27% 57% 45%
KK Tyrkere korrigeret Sjældent fisk 33% 31% 23% Frugt, ofte 29% 32% 37% Fedme 8% 17% Ofte alene 28%
Med langvarig sygdom, tyrkere
Med medicinbrug, tyrkere
Dagligrygning, tyrkere
Overvægt, BMI>25
Overvægt BMI >30
Fysisk aktivitet >1/2 time om dagen
Ofte uønsket alene
Kan ikke få hjælp i tilfælde af sygdom
Hvordan sammenligne? Kontrol for socioøkonomisk status eller stratificering efter socioøkonomisk status De etniske grupper afspejler blot klassedelingen i samfundet, og de er indplaceret afhængig af deres kvalifikationer og andre statusdeterminanter etc. Deres socioøkonomiske status er noget der følger med samtidig med, at de er indvandrere/flygtninge, og SES har været medvirkende til at de er her
Hvordan sammenligne? Vigtigt at afklare den teoretiske årsagsmæssige status af SES, før der kan tages stilling til hvordan SES skal behandles Afhænger af formål: At forklare forskellene At dimensionere og målrette en sundhedsmæssig indsats til udsatte målgrupper Empiriske forudsætninger skal være opfyldt